Du er her:min barsel»Artikler»Barnets udvikling»barn bider | min barsel
mandag, 11 april 2016 05:29

Hvorfor slår børn sig selv?

Vold forskrækker de fleste mennesker. Vold mod børn er særligt alvorligt og giver forældre store bekymringer og vækker uro i hele samfundet. Men hvad gør man som forælder, når det er ens barn, der er voldeligt – og endda bruger fysisk vold mod sig selv?

Forstå børn, der slår sig selv

Den populære sundhedsplejerske og forfatter til en række bøger om familie og børn Helen Lyng Hansen, fortæller på Netsundhedsplejerske.dk, at der kan være mange grunde til, at børn i nogle situationer og faser af barndommen slår sig selv.


Som svar til en mor, hvis datter slår sig selv, giver Helen Lyng Hansen en række forslag til, hvordan man som forælder kan forstå barnets selvskadende adfærd:

- Se den smerte, barnet forvolder sig selv, som en fysisk manifestation af stærke følelser indeni: Fysisk smerte er nemmere for barnet at forholde sig til, og nemmere for barnet at se. Det er en form for kommunikation, hvor barnet måske søger forældrenes opmærksomhed om noget, det har svært ved at sætte ord på.

- Børn kan straffe forældre ved at slå sig selv efter logikken ”Se, hvad du får mig til, når jeg ikke må få den is/have Eva på besøg/være sent oppe/få hul i ørene”.

- Barnet kopierer forældrenes opførsel. Hvis man som forælder ofte omtaler sig selv negativt, når noget er gået galt, så kan det betyde, at barnet straffer sig selv fysisk, hvis der er sket noget, som barnet ser som sin fejl.

 

Det handler om situationen

Når du vil finde ud af, hvorfor dit barn slår sig selv, så prøv at tænke over, hvilke situationer det sker i. Sker det, mens barnet er alene, i skolen, i trygge rammer eller blandt andre mennesker?

Menneskers reaktioner handler ofte om menneskerne omkring dem – vi er vores relationer. Tænk derfor over, om kommunikationsformen kan laves om i de situationer, hvor barnets slår sig selv.

Du kan også overveje om der bliver givet nok plads og hjælp til, at barnet kan udtrykke sin frustration, sorg eller vrede?

Nærvær og tryghed

Endeligt anbefaler Helen Lyng Hansen, at vi voksne ganske simpelt husker at tale med barnet om, hvorfor det slår sig selv.

At vi skal huske at lade barnet føle sig set og ikke blot suse gennem livet med barnet parkeret foran en skærm. - At vi skal finde tid til at bage en kage og gå en tur. Holde en tæt og tryg kontakt, så barnet føler, at forældrene er der til at hjælpe, når livet er svært. Kombinationen af nærvær og tryghed kan være den bedste medicin - både for børn og voksne.

 

Husk, at det altid er muligt at finde råd og vejledning hos din egen sundhedsplejerske eller din kommunale familievejledning.

Læs også: Når mit barn sparker og bider

 

Udgivet i BARNETS UDVIKLING
torsdag, 11 maj 2017 00:00

Når mit barn sparker og bider

Det skete igen. Det der vi ikke taler om. Det som naboens børn gør, men ikke mit.. Som så alligevel gjorde det. Og det er ikke første gang. Jeg er vred. Og bange. Og dybt såret og ulykkelig.
 
Vil mit barn blive ”problembarnet” nede i børnehaven? Vil jeg blive så rasende og så såret, at jeg komme til at skælde og smælde og først stoppe, når jeg ser angsten og fortvivlelsen i mit barns øjne? Og hvad så med skylden og skammen - hvad stiller jeg op med det? Og hvorfor sker det? Er jeg bare ikke god nok? En dårlig mor der ikke er værd af elske?
 
Noget af det mest vanskelige at forholde sig til hos vores børn, er deres meget voldsomme følelser og adfærd.


 

Det er helt naturligt

Alle børn vil til tider og i perioder rive, slå, sparke og spytte. Og når de udvikler sprog, er det ikke kun med kroppen, de synes at afvise os, men også med ord som ”gå mor, jeg vil ikke have dig mor, gå din vej”.. Og jo ældre det bliver, kan det godt ende i ”jeg hader dig!”.
 
Nogle gør det mere end andre (hvilket der er mange årsager til), men du skal vide, at ALLE børn på et eller andet tidspunkt vil udvise aggressiv eller destruktiv adfærd. Også dit.
 
Og det er helt naturligt.
 
Den anden ting, der er rigtig vigtig at vide, er, at dit barn ikke gør det for at afvise dig, såre dig, gøre dig vred eller bevidst at pisse dig af.

 

Det som barnet vækker i dig handler om dig

Alle de følelser, som vores børns destruktive adfærd vækker, handler udelukkende om os. Og meget ofte om hvad vi selv har med fra vores egen barndom.
 
De fleste af os blev nemlig ikke særlig godt spejlet eller særlig kærligt mødt, da vi som små reagerede voldsomt. Og det får vi tydeligt at mærke, når vi oplever samme adfærd via vores egne børn.

 

Hvorfor denne adfærd

Men hvis mit barn ikke gør det for at ramme mig, pisse mig af eller for at provokere mig - hvorfor så?
Alle former for ”vanskelig” adfærd (og også den voldsomme af slagsen) er en form for kommunikation, hvor vores børn, på den bedste måde som de kan, beder om kærlig hjælp og støtte.

 

Mød barnet i kærlighed

Og når vi gør os selv og vores indre følelseshav stille og blot er med vores børn i disse studer, så giver vi plads til den oprindelige smerte og sorg. Og får den plads i kærlighed, så heales den og efterlader et harmonisk lille væsen, der er klar til at opdage verden på ny.
 
Det er meget magisk og har vi først oplevet denne forvandling en gang, så bliver det langt lettere at være med vores børns fremtidige voldsomme adfærd. 

Og vi vil reducere det væsentligt, da vi langt bedre forstå vores børn og deres følelsesmæssige grænser.


 

ØNSKER DU MERE VIDEN OG FLERE REDSKABER


Ønsker du mere viden om tilknytning, følelsesmæssig udvikling og om hvordan du bedst hjælper dig selv og dit barn med at regulere de svære følelser, kan du finde masser af viden og redskaber i mit kommende online undervisningsforløb.

Ved at donere via booomerang inden den 15. februar, er du sikret en plads, når forløbet er færdigt (senest sidst i marts) og du sparer minimum 50%, som tak for din tålmodighed. 

Forløbet laves uanset, om jeg opnår det ønskede beløb via boomerang eller ej, så du risikerer hverken at miste penge eller produkt.

Du kan læse mere og booke din plads her

Jeg tilbyder også konsultationer, foredrag og sælger bøger på www.mettecarendi.com


Udgivet i BARNETS UDVIKLING