Vidste du, at mange infektioner hos børn kan tages i opløbet med naturlige remedier, før de udvikler sig til en tilstand, der er antibiotikakrævende?

Hvert år bliver der udskrevet et stort antal recepter på antibiotika til børn imod diverse infektioner. Disse behandlinger er normalt effektive på den korte bane, men de er ikke uden bivirkninger. I værste fald kan antibiotikabehandlinger gøre os resistente. Derfor giver det mest mening kun at bruge antibiotika når det er allermest nødvendigt.

Men hvornår er det nødvendigt at give antibiotika, og hvornår findes der bedre alternativer? 

Lyt med når Camilla Willumsens taler med speciallæge og heilpraktiker Anna Iben Hollensberg, og bliv klogere på, hvordan du på fornuftig og ansvarlig vis kan nedsætte nødvendigheden af antibiotikabehandlinger til dit barn, samtidig med at du styrker dit barns immunforsvar og evne til at håndtere infektioner fremadrettet.

Se samtalen her: https://www.youtube.com/watch?v=cdUzfdl3bb8&t=3390s&ab_channel=Min-Barsel.dk

Info om Anna Iben:

Anna Iben Hollensberg er speciallæge, heilpraktiker, functional medicine graduate (Institute for Functional Medicine) og faglig leder af Heilpraktikerskolen. Desuden efteruddannet på Paracelsusklinkken i Schweiz, som hun samarbejder tæt med.

Med baggrund som læge både inden for og uden for det etablerede system har Anna Iben en sjælden klinisk erfaring i den naturmedicinske verden. Hun har desuden mere end 25 års undervisningserfaring.

Læs også:  Feber hos børn: Hvornår og hvordan man bruger febernedsættende medicin ansvarligt

Om Camilla Willumsen
 
Camilla Willumsen udgav i 2023 bogen “Dit barn - dine beslutninger.

Camilla er uddannet lærer og cand.pæd. og har siden sin første fødsel i 2011 været optaget af præ- og perinatal psykologi, aware parenting og fødselskultur.

Hun samarbejder med helhedsorienterede fagfolk og inspirerer og støtter (kommende) forældre til at træffe bevidste valg og prioritere det, der er vigtigst. Camilla udbyder foredrag, undervisning og rådgivning. Hendes første barn er født på Rigshospitalet og hendes andet barn er født hjemme.

Camilla tilbyder helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab.

Se mere om Camilla Willumsen's rådgivning  hvor du fx. kan booke en online helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab.

Du kan også købe bogen her

 

 

 

En omfattende dansk undersøgelse med flere end 30.000 børn viser nu, at gravide der tager antibiotika har 20 procent højere risiko for, at deres barn udvikler astma.

Meget peger på, at antibiotika simpelthen forstyrrer mikrobiologien (den naturlige forekomst af bakterier) hos den gravide.

Når en gravid tager antibiotika, slår hun ikke kun en infektion ned, men ændrer faktisk også på den mikrobielle balance. Dette har tilsyneladende betydning for, om barnet får de bakterier, som det skal bruge for at udvikle et sundt immunforsvar som blandt andet skal forebygge astma. 

Studiet viser også, at risikoen for, at barnet udvikler astma stiger i takt med hvor mange gange kvinden har fået antibiotika under graviditeten. 

Studiet understøtter andre studier af Dansk BørneAstma Center, ved at det har en afgørende betydning for det bakteriemiljø som barnet udsættes for i det helt tidlige liv, og risikoen for senere udvikling af astma. Jo flere behandlinger med antibiotika barnet får i det tidlige liv, des større risiko for astma.  

Selvom du som gravid ønsker at være særligt påpasselig med at tage antibiotika, skal du være opmærksom på, at der er tilfælde, hvor antibiotika er nødvendigt, f.eks ved en bakteriel urinvejsinfektion som kan brede sig til livmoderen og igangsætte tidlig fødsel.

 

Antibiotika har eksisteret fra 1928, og siden den første type blev fundet, er der kommet et hav af nye varianter til.

Allerede i 1940'erne opdagede man de første problemer med bakterier, der havde udviklet resistens overfor antibiotika, og således ikke kunne slås ned af dette. Medicinindustriens strategi overfor resistensproblematikken har hidtil været at opfinde nye og endnu mere avancerede antibiotika. Men det er skruen uden ende, for jo mere vi bombarderer bakterierne med antibiotika, jo sværere skyts tager de i brug for at forsvare sig. Denne udvikling er mildest talt skræmmende og konsekvenserne kan blive alvorlige. 

Vi har gennem mange år haft en klippefast tro på, at antibiotika er et mirakkelmiddel mod en lang række sygdomme, hvorfor det er blevet brugt i et unødvendigt stort omfang. 

Dette overforbrug har nu vist sig at være en trussel mod vores egen sundhed. 

Der er også andre konsekvenser ved brug af antibiotika, som handler om vores helbred. Når kroppen får antibiotika mod en infektion, får immunsystemet ikke mulighed for at vinde over sygdommen og gøre sig stærkere. Tværtimod svækkes det ofte med tilbagevendende infektioner til følge. Desuden ødelægges balancen i tarmfloraen, og hvis den ikke genopbygges med mælkesyrebakterier (probiotika), kan det få store konsekvenser for tarm- og immunsystemet på længere sigt. 

Forskellige undersøgelser har vist, at små børn, som har fået antibiotikakure, har langt større risiko for at udvikle allergier og astma senere i livet.

Det er derfor nødvendigt, at vi finder andre måder at helbrede bakterielle infektioner på.