Hvorfor vi skal tøve med antibiotika

Antibiotika har eksisteret fra 1928, og siden den første type blev fundet, er der kommet et hav af nye varianter til.

Allerede i 1940'erne opdagede man de første problemer med bakterier, der havde udviklet resistens overfor antibiotika, og således ikke kunne slås ned af dette. Medicinindustriens strategi overfor resistensproblematikken har hidtil været at opfinde nye og endnu mere avancerede antibiotika. Men det er skruen uden ende, for jo mere vi bombarderer bakterierne med antibiotika, jo sværere skyts tager de i brug for at forsvare sig. Denne udvikling er mildest talt skræmmende og konsekvenserne kan blive alvorlige. 

Vi har gennem mange år haft en klippefast tro på, at antibiotika er et mirakkelmiddel mod en lang række sygdomme, hvorfor det er blevet brugt i et unødvendigt stort omfang. 

Dette overforbrug har nu vist sig at være en trussel mod vores egen sundhed. 

Der er også andre konsekvenser ved brug af antibiotika, som handler om vores helbred. Når kroppen får antibiotika mod en infektion, får immunsystemet ikke mulighed for at vinde over sygdommen og gøre sig stærkere. Tværtimod svækkes det ofte med tilbagevendende infektioner til følge. Desuden ødelægges balancen i tarmfloraen, og hvis den ikke genopbygges med mælkesyrebakterier (probiotika), kan det få store konsekvenser for tarm- og immunsystemet på længere sigt. 

Forskellige undersøgelser har vist, at små børn, som har fået antibiotikakure, har langt større risiko for at udvikle allergier og astma senere i livet.

Det er derfor nødvendigt, at vi finder andre måder at helbrede bakterielle infektioner på.