En nyligt udgivet live af Camilla Willumsen og Rikkeliva Holm kaster et kritisk lys over Sundhedsstyrelsens anbefaling om folsyre til gravide. Videoen belyser potentielle risici ved folsyre og præsenterer methylfolat som et bedre alternativ.

Rikkeliva Holm, der er ernæringsvejleder med speciale i holistisk sundhed for børn, babyer, gravide og nybagte mødre, deler sin viden om emnet. Rikkeliva Holm er uddannet GAPS-practitioner og holistisk naturopat og har mange års erfaring inden for området. Hun bidrager også med sin ekspertise i Camilla Willumsens bog “Dit barn - dine beslutninger”.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle gravide tager 400 mcg folsyre indtil slutningen af første trimester.

Rikkeliva Holm forklarer i videoen, hvorfor folsyre potentielt kan være skadeligt for omkring halvdelen af befolkningen og argumenterer for, at den organiske form for folat, kaldet methylfolat, er et langt bedre alternativ.

Forskellen på folsyre og methylfolat

I videoen uddybes forskellen mellem folsyre og methylfolat:

Folsyre: En syntetisk form af vitaminet med lav biotilgængelighed.
Methylfolat: En organisk form af vitaminet med høj biotilgængelighed.

Forskning om folsyre og methylfolat

Folsyre, en syntetisk form af vitamin B9, er blevet anbefalet til gravide i mange år for at reducere risikoen for neuralrørsdefekter hos fostre. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager 400 mcg folsyre dagligt indtil slutningen af første trimester. Imidlertid har nyere forskning rejst bekymringer omkring folsyre og dens virkning på visse befolkningsgrupper.

Flere studier har vist, at en betydelig del af befolkningen har en genetisk variation i MTHFR-genet, som påvirker kroppens evne til at omdanne folsyre til dets aktive form, methylfolat.

Ifølge en undersøgelse fra American Journal of Clinical Nutrition kan op til 50% af befolkningen have denne genetiske variation, hvilket gør dem mindre effektive til at metabolisere folsyre. Dette kan resultere i en ophobning af umetaboliseret folsyre i blodet, hvilket potentielt kan være forbundet med negative helbredseffekter, såsom øget risiko for visse typer kræft og kognitive problemer.

På den anden side er methylfolat den naturlige, bioaktive form af folat, som kroppen kan bruge direkte uden behov for omdannelse. Forskning offentliggjort i Journal of Nutritional Biochemistry har vist, at methylfolat har højere biotilgængelighed og bedre optages af kroppen, hvilket gør det til et mere effektivt supplement, især for dem med MTHFR-genetisk variation.

I YouTube-videoen med Camilla Willumsen og Rikkeliva Holm diskuteres disse forskelle dybtgående.
De præsenterer hvorfor methylfolat kan være et mere sikkert og effektivt alternativ til syntetisk folsyre, især for gravide kvinder, der har behov for tilstrækkelig folatindtag for at støtte fosterets udvikling.

Se videoen her: 

https://www.youtube.com/watch?v=VcI3tHFwnM8&ab_channel=Min-Barsel.dk

Styrkelse af skelneevne

Camilla Willumsen, forfatter og foredragsholder, arbejder for at give forældre kærlig og helhedsorienteret støtte gennem graviditet og forældreskab. I videoen deler hun vigtige erfaringer fra sit arbejde med at hjælpe forældre med at skelne mellem anbefalinger fra både offentlige og komplementære behandlere.

Samtalen er særlig relevant for dem, der ønsker at blive gravide, dem der allerede er gravide, personer, der kender kvinder, som ønsker at blive mødre, og fagfolk, der arbejder med gravide.

Om Camilla Willumsen
 
Camilla Willumsen udgav i 2023 bogen “Dit barn - dine beslutninger.

Camilla er uddannet lærer og cand.pæd. og har siden sin første fødsel i 2011 været optaget af præ- og perinatal psykologi, aware parenting og fødselskultur.

Hun samarbejder med helhedsorienterede fagfolk og inspirerer og støtter (kommende) forældre til at træffe bevidste valg og prioritere det, der er vigtigst. Camilla udbyder foredrag, undervisning og rådgivning. Hendes første barn er født på Rigshospitalet og hendes andet barn er født hjemme.

Camilla tilbyder helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab.

Se mere om Camilla Willumsen's rådgivning  hvor du fx. kan booke en online helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab.

Du kan også købe bogen her

 

 

 

Kilder: 

• Genetisk variation i MTHFR-genet og folsyre-metabolisme:

  • American Journal of Clinical Nutrition: Common polymorphisms in methylenetetrahydrofolate reductase (MTHFR) and their impact on folate metabolism

• Effekter af umetaboliseret folsyre:

  • Journal of Nutrition: Unmetabolized folic acid in plasma: the 2001–2002 NHANES data

• Biotilgængelighed af methylfolat:

  • Journal of Nutritional Biochemistry: Methylfolate vs. folic acid: Comparison of clinical pharmacokinetics and pharmacodynamics

Kaffe er en af danskernes foretrukne drikke, men er du gravid eller ammer, bør du skære ned på kaffen og andre koffeinholdige drikke. 

Kaffe påvirker også din evne til at blive gravid, og et stort kaffeindtag øger risikoen for spontane aborter og for tidlig fødsel. Jo større indtag, desto større risiko.

 

Drik kaffe med måde

Fødevarestyrelsen råder gravide til at drikke kaffe med måde og ikke overskride mere end 300 mg koffein dagligt. Undersøgelser viser dog, at selv 300 mg. øger risiko for spontan abort med 2 %.

Norges anbefalinger ligger til sammenligning på max. 100 mg koffein om dagen. 

Hvis du er gravid og også drikker cola eller indtager andre koffeinholdige fødevarer, bør du drikke endnu mindre kaffe. (Light drikke er ikke Light på koffein, og indeholder altså den samme mængde koffein som ikke light produkter).

 

Undgå også energidrikke for her er det også koffeinet der er skurken. Koffein findes naturligt i kaffe, men også i te, kakao, cola, maté og guarana. Desuden bliver koffein og guarana anvendt som tilsætningsstof i energidrikke.

En almindelig kop kaffe indeholder typisk mellem 50-80 mg. koffein. En halv liter cola må maksimalt indeholde 75 mg. koffein. Te indeholder normalt ikke så meget koffein som kaffe, men vær opmærksom på, at en stærk kop te kan indeholde lige så meget koffein som en almindelig kop kaffe.
 

Læs også: Mad og drikke når du ammer

 

Sundhedsstyrelsen har lavet nye retningslinier i forhold til deres anbefalinger omkring komælk til spædbørn.

Sundhedsstyrelsen fraråder nu komælk til spædbørn. Det sker mere end ti år efter, at adskillige læger begyndte at gøre opmærksom på de problematikker der er ved danske småbørns indtag af komælk.

Sundhedsstyrelsen skriver således i sin folder:

"Det anbefales, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet”.

Anbefalingen hviler på, at der er risiko for udvikling af overvægt.  

Men der ligger mange omfattende videnskabelige bevismatrialer til grund for, at der er andre gode grunde til at fraråde komælk til spædbørn.

Blandt andet er der større risiko for at udvikle type 1 diabetes, kræft, mellemørebetændelse, ADHD og knogleskørhed hos voksne.

Læs mere om studierne her hos Annette Harbech Olesen fra Mad for livet