Et skrigende kolikbarn hører til noget af det mest stressende en forælder kan blive udsat for.
Barnets gråd er et råb om hjælp, og følelsen af ikke at kunne gøre noget for at hjælpe sit barn medfører en ekstrem følelse af magteløshed og frustration.
Samtidig er man umådelig træt og mangler overskud. Det er en meget stor belastning for hele familien og kan føre til fødselsdepression og endda tanker om at skade sit barn.
Det er derfor meget vigtigt, at en kolik-ramt familie bliver aflastet og får hvilet inden tingene eskalerer.
Hvornår er der tale om kolik?
Der er tale om kolik hvis dit barn græder i timevis uden særlig pause, og dette står på i adskilllige dage og uger. Raske spædbørn græder i sammenligning i gennemsnit mellem en halvt til en hel time pr. døgn. Typisk starter spædbarnskolik når barnet er 2-3 uger gammelt, og varer ofte 2-3 måneder.
Lider dit barn af kolik, er det vigtigt, at du tager nogle initiativer til at finde årsagen. Selv om du måske ikke finder årsagen, vil du føle at du gør noget, og det kan hjælpe en hel del på magteløsheden.
Årsagen til kolik
Årsagen til kolik betegnes stadig af medicinske lærebøger som mavesmerter, og det er det også i mange tilfælde, men det kan også skyldes, at barnet har ondt et andet sted f.eks. ondt i ørerne, eller smerter på grund af en urinvejsinfektion.
Skævheder fra fødslen
Det kan også være, at barnets nakke eller ryg er blevet trykket skæv under fødslen.
Rigtig mange familier har haft positive resultater ved at besøge en kiropraktor, som ved hjælp af nogle behandlinger kan få barnets låste led løsnet op og dermed sætte en stopper for kolikken.
Kiropraktik hos spædbørn forgår ikke som hos voksne med "knæk og bræk"; barnets knogler er desuden stadig bløde, men hvis kiropraktoren f.eks. finder en eventuelt nedsat bevægelighed i leddene omkring rygsøjlen vil barnet blive behandlet med lette tryk med fingerspidserne ved rygsøjlens led.
Zoneterapi og mavekneb
Hvis kolikken skyldes mavekneb, findes der også flere effektive tiltag. F.eks har mange spædbørn haft glæde af zoneterapi som behandlingsform hvor fordøjelseskanalen har været behandlingsobjekt.
LÆS OGSÅ: Sådan kan du lindre dit kolikramte spædbarn
Amning og kost
Hvis du ammer dit barn kan du kigge nærmere på din kost. Der er madvarer man bør være opmærksom på, fordi de hos nogle børn giver mavekneb, f.eks. mælk, løg, chokolade, jordbær, stærk mad mv., men der er forskel på, hvad børn reagerer på, derfor må du prøve dig frem.
Sutteflaske og luft i maven
Hvis barnet får sutteflaske bør I sikre Jer, at barnet ikke sluger for meget luft, ved at vælge en ventilsutteflaske og desuden lade barnet bøvse hyppigt imens det får flaske. Mylicon-dråber virker også positivt efter et par dages brug på nogle spædbørn med mavekneb og luft i maven.
Det er en balancegang at sikre sig at barnet får nok at spise, og samtidig sørge for at barnets tarme ikke er på konstant arbejde. Tarmene skal også have ro et par timer mellem måltiderne.