Hvad skal jeg sige til min baby..Og skal jeg i det hele taget sige noget...? Skal jeg fortælle noget om den hårde tid eller den grimme episode vi har været igennem?
Mit svar er: JA Selvfølgelig skal du sætte ord på dét dit barn har oplevet.
Hvorfor: Fordi alt usagt binder energi.
Den gode relation
DEN GODE RELATION mellem mor og barn kommer ikke nødvendigvis af sig selv.
I mange også sunde familier, skal den hjælpes lidt på vej. Derfor har jeg lavet et forløb for nybagte mødre og deres babyer. Det består af samtaler med både mor og baby, mindfulnessøvelser, hvor vi træner nærvær samt BabySpa som er babyvandmassage i 37 gr. varmt vand.
De fleste af os har nok en forestilling om, at det nyfødte barn ikke forstår særlig meget. Når blot baby får opfyldt de basale behov (mad, varme, kontakt, kærlighed osv.), så er det trygt, og så er alting godt.
Det var i hvert fald noget i den retning jeg selv tænkte for 25-30 år siden, da mine 3 drenge blev født. I dag tænker jeg lidt anderledes.
Babyer opfatter alt
Teorien bag spædbarnsterapi fortæller, at det lille barn opfatter alt. Helt tilbage fra tiden inde i mors mave.
Så har du haft en svær graviditet eller fødsel og som måske er endt ud i en for tidlig fødsel, så kender barnet til det.
Barnet vil selvfølgelig aldrig kunne beskrive det med ord, men det kan måske bedst beskrives som, at kroppen vil huske det som en ’stemning’ – trist, bange, ked af det osv.
Også mere abstrakte ting som f.eks. skilsmisse, dødsfald bekymringer pga. tidligere aborter, som påvirker mor, opleves af det lille barn som en stemning.
Fortæl om det skete
Du kan løsne op for stemningen hos din baby ved at fortælle din baby om det skete. Du kan f.eks. fortælle din baby, at du forstår hvis han eller hun var bange eller utryg i en given situation. Ligesom du fortæller, at du måske også selv var bange og utryg i situationen.
Du skal ikke fortælle i lange dybdegående beretninger, men blot korte præcise sætninger, som du ville fortælle dem til en anden voksen. F.eks.: Der skete det og det… mor var bange… jeg tænker du også var bange…
Slut altid af med en positiv sætning. F.eks.: Heldigvis… havde vi hinanden… eller… var du sund og rask… eller hvad der nu kan være aktuelt i din situation.
Vær nærværende
Ud over at tale med din baby, kan du også hjælpe DEN GODE RELATION på vej ved at være nærværende. Det er ganske logisk og indlysende, men ikke desto mindre en svær disciplin for mange af os.
De fleste af os, er nærværende glimtvis hele dagen. De færreste af os er nærværende i længere tid af gangen.
At være afslappet og nærværende når din baby er glad og tilfreds, føles nemt og lige til. Det er straks mere udfordrende, når din baby er grædende, træt og overstimuleret. Selv nu, så mange år efter, kan jeg stadig mærke den lille stress der var, når mine børn var utrøstelige.
En vikle, en slynge eller en bæresele er et fantastisk alternativ til at bære sit barn på armen.
Du kan lettere komme omkring og det giver dig frie hænder til at ordne praktiske ting, og har du flere mindre børn, er en vikle eller bæresele næsten uundværlig.
At ligge i en sele er meget trygt for barnet da det nyder godt af den tætte kropskontakt med mor eller far. Kropskontakten er beroligende, især hvis barnet har svært ved at falde til ro. Nær kropskontakt udvikler samhørighed med det spæde barn, og det er godt for barnets udvikling og familiens sammenhold generelt.
Vikler og især stræk-vikler kan anvendes fra barnet er nyfødt.
Der er flere måder at binde en stræk-vikle på, læs instruktionerne grundigt og prøv dig evt frem med en dukke, inden du prøver med dit barn.
Vær opmærksom på, at barnet skal bæres så det kan trække vejret frit og kontroller jævnligt at barnet ikke får det for varmt.
Tænk på at viklen skal tilpasses efter barnet og ikke omvendt. En vikle er god fordi den har flere muligheder for at tilpasse sig barnet end en bæresele har.
Barnet kan nemt ligge ned i viklen. Når barnet bliver onkring 4 måneder, kan det sidde mere oprejst og kigge ud på det du foretager dig.
I den første tid er det vigtigt at barnet ikke sidder og bliver overstimuleret af de mange indtryk, forsøg med et kavarters tid ad gangen og øg langsomt.
I det hele taget er det vigtigt, at du er opmærksom på barnets signaler. Du kan tydelig se hvis det begynder at blive ubehageligt for dit barn.
Ring-slynger er også gode begynder slynger, der vokser med barnet.
Ringene gør, at det let at justere bæreslyngen med en hånd, når barnet sidder eller ligger i slyngen.
Ønsker du at ændre barnets stilling, gøres det blot ved at løsne ringene lidt - placere barnet i den nye stilling og stramme igen.
En ring-slynge er enkel at bruge og giver mulighed for flere forskellige bærestillinger og falder barnet i søvn, tages bæreslyngen let af uden at
forstyrre barnets søvn.
Der findes også bæreseler der kan bruges fra din baby er nyfødt, blandt andet Manduca bæreselen som du kan få med en ekstra indsats, og fra 7-8 mdrs alderen kan du bruge selen til at værer din baby på ryggen.
Men det nyfødte barn skal sidde mave til mave og altså have god støtte af nakken.
Vælg en bæresele, som giver en god støtte både for nakke og ryg, og hvor ben og arme har fuld bevægelsesfrihed.
Det er vigtigt for såvel temperaturreguleringen og tarmfunktionen, men også for barnets hofteled. Bæreselen må derfor kun benyttes kortvarigt når barnet er nyfødt er det ca. 15 minutter.
Når barnet er 4-6 måneder gammelt, kan man lade det begynde at sidde med ansigtet ud mod verden. Igen skal du være forsigtigt med, om barnet bliver overstimuleret og gøre tilvænningsperioden så blid som muligt.
Med bæreseler skal du være opmærksom på om hullerne til benene har en passende størrelse i forhold til dit barn, så det ikke nager og klemmer barnet.
Nogle bæreseler har spænder og lignende som udgør en risiko for at barnet kan få fingrene i klemme. Selen skal desuden være nem at tage af og på, så du mindsker risikoen for at barnet tabes, når den voksne skal have selen på. Det er en desuden god idé at stå lidt lænet over sengen, når du ligger barnet i slyngen, viklen eller selen.
Har du barnet på ryggen, fra 7-8 mdrs alderen, er det vigtigt, at selen støtter barnets ryg. Selen skal kunne tilpasses barnets størrelse. og tænk på, at dit barn vokser hurtigt, så overvej, om selen kan justeres, så den over tid kan følge dit barns vækst.
Vælg en sele, der passer til jeres temperament med hensyn til justering, på- og afmontering. Sikr dig at låsesystemerne er solide og nemme at betjene, og om I uden besvær, kan have begge hænder fri og ikke har brug for, at støtte barnet.
Din komfort
I forhold til din egen komfort er det væsentligt, at der er en støtte på din hofte som kan sammenlignes med et bælte. Du skal føle støtte både på skuldrene og på hofterne.
Du støttes desuden bedst i kroppen, når overkanten, af barnets hoved flugter med din hage - eller at det skubbes endnu længere op.
Større børn
Til børn over 1 år findes kraftigere fastvikler og bæreseler til ryggen med stativ, de såkalte bærestole. De er praktiske, når I skal på tur. Barnet bæres tæt på kroppen med tyngdepunktet højt.
Der findes også MeiTai, som er traditionel kinesisk bæresele, som er lavet af et firkantet stykke stof, med 4 bindestropper, en fra hvert hjørne.
Mei Tai anvendes fra ca. 4 mdr. og helt op til 3-4 års alderen.
Når barnets vægt nærmer sig de 25 kg. falder bærekomforten, men bæreselen kan sagtens holde. Rygbæring anbefales til de tunge børn, da vægten fordeles mest behageligt sådan.
De mindste kan godt bæres i en Mei Tai, men hvis de ikke kan holde hovedet selv bør de ikke bæres mere end 15 min. om dagen.