Forbrugerrådet Tænk har testet 7 forskellige kombivogne for skadelig kemi. Se her hvilke kombivogne du skal gå udenom og hvilke vogne fik thumbs-up!
Som forælder skal man være påpasselig med at udsætte sine børn for skadelig kemi i deres nære omgivelser. Måske tænker du, at du skal er opmærksom nok og undgår unødvendig kemi i fx mad og drikkedunke – men det er også værd at checke, om køretøjer indeholder skadelige kemiske stoffer, som kan påvirke dit barn i uheldig retning. Forbrugerrådets store test af kombivogne gør det nemmere for dig.
Forbrugerrådets kolber
Forbrugerrådets test giver såkaldt ”grøn kolbe” til de vogne, som ikke indeholder skadelig kemi. Dem, der indeholder enkelte stoffer, som man som forbruger skal være opmærksom på, får en gul kolbe, men rød kolbe gives til de kombivogne, som Forbrugerstyrelsen fraråder dig at købe på grund af indholdet af skadelig kemi.
De testede områder er sædet, håndtaget, frontbøjlen, selerne samt kalechen. Områder, som enten du, søskende eller barnet selv kommer i nærkontakt med.
Vinderne er Stokke og Emmaljunga
I testen indgår 7 kombivogne. Stokkes kombivogn fik en grøn kolbe og er dermed helt i top, når det kommer til den kemiske sikkerhed. Stokke fik samme bedømmelse i 2015 og er dermed lidt af en ”duks”. Emmaljungas kombivogn modtog også en grøn kolbe for at være fri for kemi, og samme ære tilfaldt dem i 2014. De to mærker af kombivogne er dermed et godt valg, hvis du ønsker at undgå kemi i din kombivogn.
Hvilke kemiske stoffer testes der for?
Det lyder måske underligt med test af kemi i køretøjer. Men der er gode grunde til, at Forbrugerstyrelsen holder øje med det kemiske indhold i genstande, som barnet har meget med at gøre i dagligdagen. De kan nemlig indeholde en lang række problematiske stoffer, som ikke er ulovlige i sig selv, men som indgår i den samlede kemi-påvirkning af dit barn.
Den kemi-cocktail ved vi endnu ikke, hvad har af konsekvenser for vores børns sundhed – og vores egen. Der er også grænseværdier for brugen af nogle kemikalier, som Forbrugerstyrelsen tester overholdelsen af. De stoffer, der holder særligt øje med, er bl.a. hormonforstyrrende stoffer, kraftige allergener og stoffer, som er under mistanke for at være kræftfremkaldende.
Hvad risikerer jeg med vogne med rød kolbe?
To kombivogne fik karakteren rød kolbe op grund af deres indhold af klorparaffiner, som er under mistanke for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.
Disse stoffer er ikke forbudte, men uønskede i produkter til børn. Som nævnt er bekymringen, at den samlede påvirkning fra kemikalier medfører særlige helbredsrisici for børnene, som vi endnu ved meget lidt om.
Det anbefales derfor af Forbrugerstyrelsen at undgå problematiske stoffer så meget som muligt.
Babykørepose af mærket Dania Oxford fra virksomheden Ønskebørn trækkes nu tilbage fordi den indeholder enddog store mængder af ftalatet DEHP. Ftalatet DEHP er en plastikblødgører som er hormonforstyrrende og kan skade forplantningsevnen.
Dania Oxford-køreposen indeholder forbudte mængder af stoffet DEHP i køreposens skridsikre gummi som er blødgjort med ftalatet DEHP. Det viser en ny test fra Forbrugerrådet Tænk. Testen viste, at stoffet fandtes i koncentrationer langt over det tilladte.
DEHP har længe været forbudt i legetøj og babyudstyr i niveauer over 0,1%, og testen viste et indhold på 22% i gummiet uden på køreposen samt 6% i en samlet prøve af blandt andet stof, lynlåsvedhæng og stropper. Virksomheden Ønskebørn oplyser, at den med omgående virkning trækker produktet tilbage, og har du køreposen Dania Oxford, kan du henvende dig i forretningen og få pengene tilbage.
Forbrugerrådet TÆNK's test af kemikalier i kørerposer, kombiposer og bløde lifte er gratis.
Testen viser at 4 ud af de 10 testede køreposer indeholder større mængder uønskede stoffer. Det er køreposerne Voksi Urban, Bongaboo kørepose og Zero2four KlimaGard kørepose.
Læs også: app guider dig rundt i junglen af skadelig kemi
Første gang du skal bruge alarmen, skal du hente den gratis Nabby-app på din mobil/tablet. Din mobil/tablet kommer til at udgøre forælder-enheden. Herefter kan du via appen på din mobil connecte med baby-enheden. Det er den du ser på billedet.
Baby-enheden placerer du ca. en meter fra dit barn, nøjagtig som ved andre alarmtyper.
Nabbyalarmen er designet i et meget enkelt design, hvilket gør alarmen særdeles brugervenlig. Selve baby-enheden har kun en enkelt knap, som er tænd/sluk-knappen. Ellers betjenes alarmen via appen, som ligeledes er meget simpelt opbygget.
Du skal være opmærksom på at Bluetooth er lidt ekstra strøm-krævende.
Nabby holder strøm 3 gange længere end de fleste andre babyalarmer på markedet. Nemlig helt op til 70 timer på en opladning og er fuldt opladet på kun en time. Lidt imponerende. På den gratis Nabby App er der en indikator for strømniveauet og man får desuden besked på sin telefon når det er tid til at oplade Nabby.
Alarmen har en rækkevidde på op til 340 meter i fugleflugt, på en flad, åben mark. Som med alle andre babyalarmer er det i praksis lidt mindre. I bebygget område er rækkevidden selvfølgelig kortere, afhængig af hvor mange mure og kringelkroge forbindelsen skal igennem. Det kan også have en betydning hvilken mobil du har.
Man kan godt bruge sin smartphone mens Nabby overvåger ens baby. Uanset om man ringer, sms'er, går på nettet eller bruger spil på mobilen. Lyden kan indstilles, og er lyden indstillet på minimum, dvs lydløs, vil man blot få en meddelelse med vibration når der er lyd fra ens baby. Der er således forskel på hvordan alarmen fungerer.
Ved lydløs indstilling får du en sms med vibration, og hvis du har indstillet appen til at være med lyd, får du lyden fra din baby. Det kunne være rart, hvis man fik en notifikation på dette, når man satte lyden på minimum.
Det skal hertil siges, at det kun er oplevet på Samsung Galaxy Tab 7.7, en tablet som for over 2 år siden, blev trukket ud af det danske marked, så det kan sagtens være en hardware-fejl (Fejl på tablet'en).
Man har mulighed for at udvide app’ens funktioner med tillægskøb. Det drejer sig om temperaturmåler hvor man kan se temperaturen hvor babyen sover.
Her kan man indstille en minimum- og maksimumtemperatur som en sensor vil reagere på.
Man kan også tilkøbe en såkaldt søvntæller, som er en søvnstatistik, hvor man kan få et overblik over hvor meget barnet sover.
Det sidste tilkøb man kan udvide med er en Lyt-nu funktion, som skulle fungere som et ekstra sikkerheds-tjek. Hver funktion koster pt. kun kr. 7,-
Men Nabby er den nye generation af babyalarmer. Når man sidder med denne enkle og gennemarbejdede babyalarm, finder man ud af, at man sidder med et produkt som har været savnet. Og måske netop fordi Nabby er så gennemtænkt og gennemarbejdet kunne vi have ønsket at producenten var gået et skridt videre og havde indsat et lille kamera i Nabby Baby-unit, sådan at man på sin tablet eller smartphone kunne se sin baby live.
Det findes allerede i nogle babyalarmer og det er uden tvivl det rareste, da man ikke kan få større sikkerhedsfølelse omkring sin alarm, end når man kan se sin baby live på displayet. Det er dog ifølge producenten, endnu ikke muligt med den nuværende Bluetooth teknologi, at lave en tilfredsstillende videoverførsel.
Der er ihvertfald stadig udviklingsmuligheder og endnu større potientiale mht. Nabby. Vi glæder os til at se hvad der fremover kommer fra producenten, og kan absolut anbefale Nabby som din nye babyalarm, efter vi har testet den grundigt i 6 måneder.
Læs også: 5 gode babyalarmer
En barnestol til cykler af model Hamax Kiss fra producenten Hamax er dumpet i en test lavet af Forbrugerrådet Tænk fordi en bolt bag på beslaget knækkede. Det er en problematisk fejl da beslagene netop skal sikre, at stolen og dermed barnet ikke falder af cyklen.
Det er 2. gang at Hamax har problemer med beslagene til barnestolene. Da Forbrugerrådet testede cykelstole i 2003, var der de selvsamme problemer med beslagene fra Hamax.
Hamax har efter testen skiftet beslaget på de cykelstole, der lå på lageret hos den danske importør og tilbyder cykelforhandlere samme mulighed.
Har du en Hamax barnestol af denne model fra 2011 og er du bange for, om beslaget holder, kan du henvende dig til forhandleren og få ombyttet beslaget.
Selve stolen har der ikke være reklamationer på.
Min-Barsel.dk har testet NeoNate babyalarm BC5000A næsten dagligt i en periode på godt to år.
Med sin højde på 9 cm, bredde på 4,5 cm og tykkelse på kun 2 cm, er NeoNate babyalarm BC5000A en lille alarm.
NeoNate kører på genopladelige lithium-batterier. Der medfølger intelligent turbolader til begge enhedeer. Det gode ved lithium batterier er, at det sikrer en lang driftstid samtidig med, at batterierne kan genoplades igen og igen uden at det reducerer levetiden. Batterierne behøver heller ikke at blive fuldt opladet hver gang, men kan "klat-lades" efter behov. Batterierne er helt opladet på 3-4 timer.
Babyalarmen kan indstilles med 16 brugerdefinerede digitale koder. Babyalarmen har dobbelt digitalkodesystem og stor LCD skærm og gode små finesser som natlys, temperatur-indikator og vibration.
NeoNate giver signal ved lavt batteri-niveau og signal hvis kommunikationen mellem sender(baby unit) og modtager(parent unit) ophører. Der har dog været udfald mindst een gang hvor alarmen ikke gav besked om manglende signal mellem enhederne, men dog begyndte at skratte da barnet græd. Og man bør selvfølgelig altid manuelt tjekke signal mellem enhederne inden man overlader arbejdet til en babyalarm.
Alarmen kan også indstilles til at give besked hvis temperaturen, der hvor din baby sover bliver for høj eller for lav. Herudover har alarmen lydstyrkekontrol på Baby unit, så du kan justere hvor lydfølsom babyalarmen skal være.
Brugervenligheden er stor. Det er nemt at finde rundt i de forskellige indstillingsmuligheder, der gøres med enkelte knaptryk. Til gengæld kan tænd/sluk knappen være lidt sej at navigere, da funktionerne Tænd/Sluk/Tænd med vibration, ligger med meget lille afstand til hinanden.
Rækkevidden på NeoNate BC5000A er opgivet til 800 meter, men i praksis bliver det svært at opnå. Under brug kommer den nærmere ned på 150-200 meter, hvilket dog også er rigeligt for de fleste.
NeoNate BC5000A er IKKE en DECT-babyalarm som de fleste babyalarmer er i dag, men vi har kun 1 gang i løbet af 2 års daglig brug i tæt beboet område, oplevet et andet signal gik ind over alarmen, hvorefter vi blot skiftede kanal, og den fungerede som den skulle. Det giver til gengæld 250-500 gange mindre stråling, end ved tilsvarende DECT-babyalarmer.
NeoNate BC5000A udsending af stråling er lav og under EU´s grænseværdi på 10 mW. – en mobiltelefon udsender til sammenligning op til 100 gange så kraftigt et felt som NeoNate. Men det anbefales stadig, at babyalarmen lægges så langt fra barnet som muligt, altså ikke i barnevognen eller sengen.
Alarmen er meget solid og i løbet af de sidste to år, har begge enheder klaret at blive tabt adskillige gange. Baby unit har klaret en regnbyge hvor den var plaskvåd og selv slog fra. Den blev lagt til tørring i ovnen ved 45-50 grader(anbefales ikke da det slider på batteriet)og kunne tændes igen efter nogle timer og virker uden problemer.
NeoNate BC5000A er et godt køb. Her 2 år efter anskaffelsen fungerer alarmen upåklagelig og batterierne lader stadig som de skal.
Læs og den opdaterede artikel om nye babyalarmer: 5 gode babyalarmer