Du er her:min barsel»Artikler»Sofie Askgaard | min barsel
søndag, 18 januar 2015 00:00

Hvilken stemme skal jeg lytte til?

Nu må du ikke lade dig narre af overskriften. Jeg hører altså ikke stemmer eller er på stærk medicin. Men jeg har faktisk rigtig mange stemmer dernede dybt i maven, hvor man egentlig burde have én klar og tydelig stemme, som man altid kan ty til, når man leder efter den rigtige beslutning.

Intuition, hedder det også.

Men da jeg var gravid med mit første barn for fem år siden, opdagede jeg, at al den information, bekymringer og kloge-åger jeg rendte ind i gennem de ni lange måneder, gjorde det rigtig svært at høre den der stemme.

Jeg blev lovet af både venner og fagfolk, at den nok skulle komme tilbage. Sådan helt automatisk, nærmest i samme sekund, som ungen blev skudt ud, og man fik morrollen klistret fast med en stregkode om det ene håndled. Enten løj de for mig. Eller også er jeg bare ikke den fødte mor, der sammen med Syntocinon fik sprøjtet moderskabets hemmeligheder ind i låret efter fødslen.

 

Babyer er sgu’ ret komplicerede

Det kan godt være, at du ikke er enig. Dig derude, der har fået en nem baby, der sover, skider og spiser hver tredje time, sådan som der står i bøgerne, at babyer skal. Mine børn har bare aldrig læst reglerne, og de har sovet så lidt som muligt, spist som vinden blæser og ikke kunne finde ud af at skide. Og når man får sådan en baby, ja, så er babyer sgu’ ret komplicerede. 
 
Så hvorfor er det, at der kun tales om kørekort til kommende hundeejere, så de stakkels hvalpe ikke bliver vanrøgtede? Hvorfor findes der ikke kørekort til kommende mødre?

Til os, der egentlig er lidt bange for de der små skabninger, og ikke aner hvordan man holder babyen, uden at den taber hovedet?

Udgivet i GÆSTEBLOG



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL