Jeg møder mange mennesker, som er nået til et sted i tilværelsen, hvor livet er kommet bag på dem. Det, de troede, de skulle være som mennesker, og det, de troede, de skulle fylde livet med, viser sig ikke at være det, de havde håbet på. Det var heller ikke sandheden. Så sidder de midt i livet og føler sig frustrerede og forvirrede.

Gassen går af livets ballon

For mange føles det næsten som en fysisk mavepuster, fordi gassen går af livets ballon, når mennesker ikke længere tror på den retning, de har valgt i livet. De bliver rådvilde og famlende.

De kan mærke at noget ikke er, som det kunne være, eller måske burde være. Men det er ligesom, når det klør på ryggen – det kan være svært at nå det sted, hvor det præcis klør. Der er en sten i skoen, men stenen er ikke til at finde. Og det virker uoverskueligt og krævende overhovedet at gå i gang med at lede.