Du er her:min barsel»Artikler»Søvn»rytme | min barsel

Allerede fra 3-4 måneders alderen kan du begynde at hjælpe din baby med at søvnen bliver mere struktureret. Fra dit barn er 3-4 måneder er det nemlig muligt at arbejde hen mod en døgnrytme hvor barnet sover godt både om dagen, om aftenen og om natten og hvor barnet naturligt er lidt længere vågen i dagstimerne.

Ifølge sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen vil de fleste børn i 4 måneders alderen have behov for at sove omkring 15 timer i døgnet, men det varierer naturligvis og nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre. 

 

Det vil være hensigtsmæssigt for de fleste børn i denne alder, at sove omkring 5 timer om dagen og have en nattesøvn på 10 timer. De fleste børn har dog brug for at blive hjulpet på vej til at få skabt en døgnrytme, og det kan tage tid at få lidt mere struktur på rytmen, så selvom I måske er ved at være desperate med at få fyldt op på jeres egen søvnkonto eller egentid om aftenen, må der ofte en portion tålmodighed til. 

3 lure dagligt

Når dit barn er 3-4 måneder kan du med fordel forsøge at skabe en rutine hvor dit barn sover 3 lure dagligt: En formiddagslur, en middagslur og en kortere lur sidst på eftermiddagen.

Formiddagsluren og middagsluren må meget gerne være to længere lure, hvor barnet tilsammen sover lidt mere end 4, måske 4 1/2 time og den 3. lur kan være en kortere lur på  ca. 30-60 minutters varighed.

 
 

Ofte vil den sidste lur ligge så sent på dagen, at dit barn også først er klar til at blive puttet til natten omkring kl. 22.00, hvilket er helt normalt når dit barn er omkring de 4 måneder. 

Ifølge Helen Lyng Hansen, er det en rigtig god idé, at amme eller give flaske før hver putning og det er helt naturligt, at barnet i denne alder har brug for mælk, før det skal sove. Mælken hjælper barnet til at slappe af og giver også mulighed for at sove en længere lur.

Det er dog rigtig godt, hvis du forsøger at putte barnet fra din favn, før han sover helt. Både når du putter barnet i barnevognen, og til natten. Det er en balancegang og kan kræve lidt øvelse, men det er rigtig godt, hvis barnet lige når at registrere, at det ligger i sin seng/jeres (eller i barnevognen) og ikke er i favnen længere. Vågner barnet, kan du prøve at lægge en rolig hånd på den lille krop, eller stryge barnet blidt mellem brynene, det får som regel øjnene til at lukke sig og det virker desuden meget beroligende.

Sørg for at stedet du lægger barnet er varmt og lunt, evt opvarmet med en varmepude, så barnet ikke vågner p.g.a. ubehaget ved temperaturforskellen. Det kan også være en idé at vikle barnet i et svøb eller i en vikle eller lade det sove i en voksipose. Det giver tryghedsfornemmelse hos barnet at føle sig tæt omsluttet som inde i maven eller i en favn. (Vær obs på, at barnet ikke bliver overophedet i viklen eller voksiposen og at barnet kan komme af med sin varme. Mærk efter i nakken hvor barnet skal føles lun og tør og ikke svedigt)

 
 

Bliver barnet ulykkeligt over at blive lagt, kan du tage barnet op igen og lulle ham til ro. Sørg for at blive hos barnet, hvis det er ulykkeligt, har det også brug for at du er der og at du giver tryghed.    

Det er helt normalt, at børn i denne alder kan have behov for brystet af to omgange, når de skal puttes, især om aftenen. Modermælk er mere koncentreret om aftenen, så ved at spise lidt hyppigere før putning, så får barnet flere små mængder af koncentreret mælk og dermed mælk, som mætter lidt ekstra, og det er grobund for lidt mere sammenhængende nattesøvn.

Hvis du vil vide mere om gode søvnvaner hos babyer kan du med fordel læse Børn og søvn af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

Læs også: Kend dit spædbarns søvnmønster

Læs også: Forflytning af dit sovende spædbarn

 

 
Udgivet i SØVN
søndag, 05 januar 2014 00:00

Kend til dit spædbarns søvnmønster

Ved at have kendskab til de forskellige søvntilstande, kan du bedre og mere følsomt tolke dit barns behov, og herigennem støtte dit barn i at få et godt søvnmønster helt fra spædbarnsperioden. Gode søvnvaner fra barnsben varer hele livet

Små spædbørn sover omkring 16-20 timer i døgnet. Enkelte har brug for mindre søvn. Som regel er spædbørn vågne et par timer eller tre, hvorefter de også sover et par timer.

 

Barnet ændrer søvnvaner omkring 5-9 ugers alderen

I fem-ni ugers alderen oplever mange forældre, at deres spædbarn ændrer søvn- og spisemønster og tager nogle ordentlige måltider i løbet af dagen, hvorefter det napper en lang lur.

Ofte tanker barnet op til natten ved at spise mange små måltider hen over aftenen, ofte op til en fem- seks måltider.

Ind imellem måltiderne blunder barnet eller ønsker kontakt. Barnet kan være lidt svær at stille tilfreds. Omkring midnatstid er barnet ved at være tanket op, og måske, får både barn og forældre en god nattesøvn. 

Når barnet sover veksler det mellem aktiv søvn (REM søvn) og dyb søvn, og befinder sig ca. en halv time i hvert stadie. Under denne form for aktiv søvn vil du opleve, at barnet bevæger kroppen.

 
 

Læs også: Forflytning af dit sovende spædbarn

Åndedrættet er ikke regelmæssigt som under den rolige søvn og ofte er det hurtigere. Det er også under denne form for aktiv søvn, at barnet smiler, rynker panden, laver suttebevægelser og klynkelyde. Det er i denne periode, dit barn drømmer. Barnet drømmer nemlig cirka halvdelen af sovetiden.

Let opvågning og ny søvnfase

Måske har du antaget, at dit barn var ved at vågne, fordi det lå så uroligt, og det er da også i dette søvnstadie, at barnet vil vågne op, hvis det har sovet tilstrækkeligt. Men hvis det ikke har sovet tilstrækkeligt, vil barnet glide over i en ny runde med dyb søvn. Derfor bør du være lidt afventende og give dit barn tid til at vågne ordentligt hvis det er det, der skal ske. 

Det er ok, at barnet småklynker lidt under den aktive søvn, når det drømmer. Barnets bevidsthedsniveau er på dette tidspunkt lige under den vågne tilstand.

Nogle gange vil du opleve, at barnet under den aktive søvn pludselig bliver ulykkeligt. Det kan være en bøvs, der trykker. Lige så stille vil du kunne tage dit barn op for at bøvse, for at putte det til at sove igen.

 
 

Andre gange vågner barnet lidt op, efter at det kun har sovet et øjeblik. Så kan du støtte barnet i at sove videre. Det kan du f.eks. gøre ved at stryge dit barn beroligende på panden og ned mellem øjnene, synge en sang eller vugge barnet.

Hvis du vil vide mere om gode søvnvaner hos babyer og små børn anbefaler vi Børn og søvn af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

 

Udgivet i SØVN



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL