Du er her:min barsel»Artikler»Samfund»opgaver | min barsel

De drøner rundt for at nå rundt om alle de fødende, og der er ikke tid til at følge de korrekte procedurer i løbet af en vagt. Jordenmødrene er nedslidte og stressede. Arbejdstilsynet har været på besøg på Odense Universitetshospital, og det var ikke et kønt syn, der mødte dem, fortæller rapporten.

På en fødegang er det umuligt at forudse, hvor mange fødende, der kommer ind i løbet af en jordemodervagt. Fødsler er uforudsigelige, og der er hverken tegn i sol eller måne på, om 10 eller 100 kvinder går i fødsel lige om lidt. Det er arbejdsvilkårene for jordemødre, at der er et element af uforudsigelighed, og sådan har det altid været. Det ligger i fødegangens DNA, fortæller Chefjordemoder på Odense Universitetshospital, Anette Frederiksen.

Men interviews med de ansatte på fødegangen samt interviews med arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse, som Arbejdstilsynet har udført i forbindelse med deres vurdering af afdelingen, fortæller om voldsomt pressede medarbejdere, der oplever at græde af udmattelse og utilstrækkelighed. Når de opgaver, der skal løses, alle er af så afgørende betydning for de fødende og ikke mindst for de spæde små børn, er det meget frustrerende at måtte droppe nogle opgaver for at nå at udføre andre.

Der er mange mere medicinske og mekaniske opgaver, som af hensyn til sikkerheden og sundheden for mor og barn skal udføres af jordemødrene i tiden op til, under og efter fødslen. Men en af hovedopgaverne for denne faggruppe er at skabe tryghed. Det er en af de vigtigste elementer i en god og sikker fødsel. Og når der er for travlt til at skabe tryghed, resulterer det i flere komplikationer, ligesom det slider voldsomt på jordemødrene selv. Derfor begræder tillidsrepræsentanten på afdelingen, Lene Møller Andersen, at jordemødrene fx ikke har tid til at tage ordentligt imod de fødende, der kommer ind.

Udgivet i SAMFUND



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL