Du er her:min barsel»Nyheder»Økologi | min barsel

Det er hovedsageligt børnefamilier, der lægger økologiske varer i indkøbsvognen, når de er ude at handle. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Der er en stigende tendens, der indikerer, at danskerne putter flere økologiske varer i vognen, og uddannelse og bopæl har også noget at gøre med den opadgående kurve.

Økologisk Landsforening kan glæde sig over, at der tegner sig et billede af mere økologi-bevidste danskere.

Flere putter økologiske varer i indkøbsvognen, dog ledt an af børnefamilier. Ifølge formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster, skyldes det, at børnefamilierne er mere bevidste om, at de ikke vil udsætte børnene for skadelige kemikalier. De spiser ganske enkelt økologisk for at undgå de risici, der er forbundet med madvarer, der er sprøjtet med pesticider.

Udgivet i NYHEDER
søndag, 05 januar 2014 00:00

Derfor vælger forbrugere økologisk

Salget af økologiske varer stiger markant i disse år, og man kan i dag få rigtig mange økologiske alternativer til de konvertionelle madvarer uden al for meget besvær. Undersøgelser viser, at det særligt er børnefamilierne der lægger økologiske varer i indkøbskurven. 

Økologiske fødevarer produceres, så der tages særlige hensyn til både miljø og dyrevelfærd og det gælder hele vejen fra jord til bord. 

Det er naturligvis godt, for økologi er godt i mange forskellige andre henseender ud over dig og din families sundhed.

Her er ti gode grunde til også at vælge økologi

  • Økologisk mad er produceret uden sprøjtegift
  • Økologisk mad er mad uden "sminke"
  • Økologiske dyr har bedre leveforhold
  • Økologi er godt for grundvandet
  • Økologi bevarer en rig og ren natur
  • Økologisk mad er naturlig
  • Økologisk mad er ikke gensplejset
  • Ø-mærket er lig med grundig kontrol
  • Økologi er godt for bønder i u-lande 

Læs også: Børnefamilier smider mest økologi i indkøbsvognen

Kilde: http://okologi.dk/oekologi-og-erhverv/nyheder/2016/02/den-oekologiske-forbruger

 

Udgivet i SUNDHED

Det er højsæson for klementiner og appelsiner, men vi tænker nok ikke så meget over hvad der mon gemmer sig i skrællen på de konventionelle citrusfrugter. I hvert fald regner vi næppe med at skrællen (og dermed frugten) indeholder noget så skadeligt som nervegift. 

Vidste du, at skrællen på konventionelt dyrkede citrusfrugter indeholder pesticidrester og sprøjtegifte af gruppen organofosfater som er nervegift?

 

Organofosfater har til formål at lamme insekters nervesystem, og nu er vi ikke insekter, men forskerne ved faktisk meget lidt om, hvad bare en lille mængde gør ved os, forklarer Helle Raun Andersen, der er lektor i miljømedicin.

"Det, der er betænkeligt, er, hvilken indflydelse organofosfater har på fostre og små børn, fordi de påvirker centralnervesystemet. Hos de små dannes der mange nye hjerneceller, og det sker i en bestemt rækkefølge. De kan ikke dannes senere i livet, hvis processen bliver forstyrret, fordi nervegiften påvirker signalstofferne i hjernen" siger Helle Raun Andersen.

 
 

Skadeligt for fostre

I USA har man lavet en undersøgelse, der viste at børn, der i fostertilstanden havde fået organofosfater gennem moderen, fik indlæringsforstyrrelser. Forskerne antager, at det skyldes forstyrrelser i den måde nervesystemet dannes på.

Ifølge Fødevarestyrelsen ligger niveauet af pesticidrester i citrusfrugter under grænseværdierne for, hvad der er tilladt herhjemme. Men det er værd at bemærke, at det kun er selve frugten, der er fokus på. Skrællen er ikke med i regnskabet. Derfor skal du undgå at bruge skræl fra citrusfrugter i bagværk og mad og desuden være påpasselig med, at små børn ikke sidder og gnaver i skrællerne.

Hvis du vasker fingre efter du har skrællet klementinerne undgår du nogle af pesticiderne, men der er stadig risiko for at nervegiften allerede mens du piller klementinerne har vandret ind igennem huden og ind i cellerne. 

 
 

Hvis du vælger økologiske citrusfrugter, er du imidlertid helt ude over problemet, da der i økologisk regi ikke må sprøjtes med organofosfater og andre sprøjtegifte, slutter Helle Ravn Andersen. 

Læs også: https://www.madforlivet.com/viden-og-forskning/pesticider-skader-boerns-hjerner/

Kilde: Søndagsavisen: Derfor kan klementiner være skadelige for børn og fostre

Udgivet i NYHEDER

88% af de tonsvis af madvarer, som laves til måltider i Københavns offentlige køkkener var i 2015 økologiske. Det tal sætter kommunen på en klar førsteplads på verdensplan, for kommunens målsætning om at; 90% af al offentlig bespisning skal være økologisk, er langt foran krav i andre lande. Denne målsætning er nu næsten opnået, til borgmesterens store glæde, men byrådsmedlem og ordfører på området, Caroline Stage (V), vil af med kravet.

Går dit barn i institution med bespisning i Københavns kommune, så er kosten tæt på 90% økologisk.

Siden 2007, hvor økologien kun udgjorde 50%, har kommunen satset på uddannelse af køkkenpersonale i mindre madspild, flere grønsager og i at lave mad fra bunden. Når køkkenpersonalet selv bager brød, parterer kød, laver pålæg, bruger rester og bruger langt flere grønsager, spares der nemlig så mange penge på madbudgettet, at der kan anvendes stort set udelukkende økologiske madvarer, uden at det koster så meget som en krone mere end før.

Køkkenleder og kok Line Baasch fra institutionen Den Grønne Kastanje i København forklarer, at de gamle vaner med at købe færdigproduceret og færdighakket mad og grønt i store plastikspande både er økonomisk og sundhedsmæssigt dyrt. Hun og hendes mange kolleger i København, som bærer æren for at 90% af maden i københavnske institutioner er økologisk, er glade for, at København går forrest i kampen om bedre mad. Både for borgerne og for miljøet – og altså også for økonomien og arbejdsglæden.

Udgivet i NYHEDER
søndag, 05 januar 2014 00:00

Økologi behøver ikke være dyrere

Vil du gerne leve mere økologisk, uden at det nødvendigvis skal koste dig mere, må du bryde med vanetænkningen.

Ifølge Økologisk Landsforening, handler det faktisk bare om at ændre en smule på madvanerne, planlægge lidt mere og udnytte råvarerne til fulde for at kunne opnå en kost på 75% økologiske varer, uden at det behøver koste mere.
 

Lad grøntsagerne styre måltiderne

Det drejer sig om at lade grøntsagerne, og ikke kødet styre måltidet. 

Brug sæsonens grøntsager, som er springfyldte med smag og næring, og byg måltidet op omkring disse.

Flere større butikskæder er efterhånden ved at få et økologisk kødsortiment, der er større end de økologiske hakkede oksekødsbakker der har været tilgængelige nogle år. Men der er stadig meget økologisk kød, hvor prisforskellen i forhold til de konventionelle produkter er stor.

Vegetariske dage kan udjævne den merpris, du betaler for de økologiske kødvarer.

Udgivet i KOST