Ifølge læge Charlotte Bech kan barnløse par i 50% af tilfældene selv sørge for at blive gravide og behøver altså ikke gennem det offentlige system. Det kan man gøre helt selv ved en livsstils-omlægning.
Man ved at rygning, alkohol og for lidt på motion påvirker både sædkvalitet og fertilitet i en negativ retning. Men endnu mere end det påvirker dårlig kost, stress og hormonforstyrrende stoffer.
Charlotte Bech er forfatter til bogen "Bliv naturligt gravid - 10 faser til fertilitet og sund graviditet".
Hendes vigtigste råd til at opnå en naturlig graviditet er at føre en stille og rolig livsstil uden stress og jag. Herudover skal man undgå de hårde stimulanser men også hverdagsstimulanser som alkohol, kaffe og cola og medicin som virker hormonforstyrrende. Meget kød er også hormonforstyrrende så man bør holde igen med kødet og især rødt kød. Det er også vigtig at holde idealvægten, og undgå over- og specielt undervægt og dyrke motion, men motionen bør heller ikke være ekstrem som f.eks. marathon og lignende. Sidst men ikke mindst er det en god idé at holde sig fra fedtfattige mælkeprodukter og i stedet spise produkter med et naturligt fedtindhold.
Der har været stor politisk interesse omkring bogen og det vil formodentlig blive obligatorisk for par at gennemgå bogens anbefalede 10 faser, for at se om en naturlig graviditet er mulig inden henvisning til det offentlige system.
PRIVAT JORDEMODER |