Du er her:min barsel»Artikler»Barnets udvikling»leg | min barsel
torsdag, 10 august 2017 06:36

Skal man absolut lege med sit barn?

Børn elsker at lege med deres forældre. Med dig. ”Kom nu, Mor, så kan du være heksen/hunden/købmanden”, siger barnet og jubler ved tanken om den kommende stund. Mange forældre synes egentlig ikke, at det er særlig sjovt at lege med børn. De gør det ud af pligtfølelse, og fordi de gerne vil give børnene det, de gerne vil have. En artikel i tidsskriftet Psychology Today beskriver et anderledes synspunkt til voksnes leg med børn; det duer kun, hvis det er sjovt for begge parter.


Når voksne leger med børn, så er det ofte barnet, der bestemmer i legen. Rammerne og reglerne dikterer barnet, og den voksne skal så gå med på de præmisser og gøre, hvad der bliver sagt. Måske har du hørt udbruddet ” Det er mig, der har fundet på legen, og så er det også mig, der bestemmer!”, hvis du formastelige voksne vover at insistere på at være postbud i stedet for Byggemand Bob. Og sådan er det ifølge forfatteren til artiklen, forsker og blogger Peter Gray, ofte. Det duer ikke når legen domineres af barnet og legen bliver en pligt for den voksne, og slet ikke en sjov leg.

Prøv at overveje, hvad den situation egentlig lærer dit barn om menneskelig interaktion?

Leg er et fantastisk redskab til at lære om, hvordan vi mennesker fungerer socialt – og gensidighed, forhandling og fælles kreativitet er hovedelementerne og bør være det, også hvis/når du leger med dit barn. Ellers er det ikke sjovt at være med i legen, og så mister du gejsten ret hurtigt.

Hold fast i den fælles kreativitet. 

{link="https://min-barsel.dk/barnets-udvikling/motorisk-legetoj-boost-dit-barns-udvikling-gennem-leg"}

 

Når den voksne styrer legen

Nogen gange tipper vægten over på den anden side, hvor legen bliver en demonstration af den voksnes overlegenhed, hvor barnet kun er tilskuer.

Det kan være en god læringssituation at se, hvor dygtig far er til at bygge sæbekassebil eller mor er til at tegne blåhvaler, men det er måske ikke den leg, barnet gik ind til, og det er ikke altid lige sjovt for barnet.

Prøv at finde en måde at lege på, hvor begges inputs og handlinger har sin plads. Ellers mister du barnets opmærksomhed, og legen slutter.
Udgivet i BARNETS UDVIKLING



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL