Efter at der i juni 2010 blev indført brugerbetaling på kunstig befrugtning, er priserne steget til det femdobbelte. Det har den konsekvens, at henved 20 procent af de barnløse par føler sig nødsagede til at vælge hjælpen fra.

At barnløse par ikke længere kan få støtte til kunstig befrugtning, viser sig at blive en dyr affære for det danske samfund. Erfaringer fra andre lande viser, at vi i Danmark endda kan forvente, at antallet af børn født efter kunstig befrugtning vil dale med hele 30-50 procent.

Det kan koste Danmark op mod en milliard i tabte skattekroner i fremtiden, vurderer danske og hollandske forskere, som har regnet sig frem til, at Danmark i 2059 vil have mistet en skatteindtægt på mellem 74 og 123 millioner euro.

Det er en relativ kortsigtet investering. Kunstig befrugtning er dyrt på kort sigt, men altså indbringende på lang sigt.

Ifølge forskernes beregninger skal vi ikke længere frem end 50 år før end Danmark vil have gået glip af de mange millioner kroner i skatteindtægter. Alle danske børn viser en negativ balance for staten indtil 25-års-alderen. Men ved 50-års-alderen, når de altså har bidraget med skat i ca. 30 år er netto-skattefordelen for staten en betydelig gevinst.

VK-regeringens påbud om egenbetaling på fertilitetsbehandlingen i 2011 betød at der blev født omkring 900 færre børn i Danmark, fordi mange ufrivilligt barnløse undlod at søge hjælp til at få børn.

Det vurderer Dansk Fertilitetsselskab udfra en opgørelse som viser, at der i 2011 var hele 23 procent færre fertilitetsbehandlinger end forudgående år.

Da brugerbetaling blev diskuteret, kom der stor protest fra patientorganisationer og læger, fordi man mente, at brugerbetaling var imod princippet om fri og lige adgang til behandling. Samtidig protesterede man fordi, at brugerbetaling på fertilitetsbehandlinger ville resultere i færre fødsler.

Efter at SRSF-regeringen kom til magten er brugerbetalingen fjernet igen, og det forventes, at de 900 færre fødsler i 2011 vil blive udlignet i løbet af de kommende år. Brugerbetaling kommer ikke til at blive genindført under en Venstre-ledet regeringen, mener Venstres næstformand i Folketingets sundhedsudvalg, Hans Andersen.

Det skønnes at 10 procent af en årgang bliver til ved hjælp af fertilitetsbehandling. Det er omkring 13.000 regentsglasbefrugtninger.

En ny undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at der ikke længere er så stor en sammenhæng mellem kunstig befrugtning og risici for misdannelser, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.

Børn undfanget ved kunstig befrugtning har tidligere haft op til 3 gange øget risiko for misdannelser, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, i forhold til børn der er undfanget naturligt. I dag er den risiko mellem 1 og 2.

Det hænger blandt andet sammen med, at man behandler tidligere, end man gjorde førhen. Jo flere års infertilitet, des større er risikoen for misdannelser nemlig.

Herudover bliver der givet mildere hormonstimulation, og der er bedre dyrkningsmedier og mulighed for nedfrysning af befrugtede æg. 

De seneste år har man også ændre procedure omkring hvor mange æg der lægges op. Man er begyndt at lægge ét æg op istedet for flere, og det har mindsket chancerne for flerfoldsfødsler og dermed risikoen for for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.

I Storbritanien er de klar til at ændre loven, så kunstig befrugtning efter IVF-metoden også udføres med 3 forældre. Den nye teknik er udviklet af forskere ved universitetet i Newcastle. Teknikken gør det muligt at sortere arvelige sygdomme fra, ved at skifte DNA fra moderen ud med sygdomsfrit DNA fra en tredje kvinde. Metoden ville kunne fjerne lidelser der rammer 6500 børn på verdensplan. Det er lidelser som nyresvigt, blindhed, hjerneskader og hjerteproblemer.

Men forslaget vækker voldsomme protester hos engelske kritikere, som moralsk set anser metoden som endnu et skridt i retningen mod designerbørn.
Helen Watt fra bioetikcenter Anscombe i Oxford frygter, at metoden vil kunne bruges til at skabe reservedelsfostre. Hun opfordrer par, som ikke ønsker at løbe risikoen for at overføre de ovennævnte mitokondrielle sygdomme, til at overveje adoption frem for at anvende gen-manipulerende teknikker. Det udtaler hun til avisen The Guardian.

Ifølge David King fra kampagnegruppen Human Genetics Alert, vil denne teknik overskride de etiske grænser der på verdensplan er om, ikke at ændre mennesker genetisk. 

De første fostre med tre forældre kan være en realitet allerede fra næste år.