Sundhedsstyrelsen ønsker ensrettede retningslinier til fødselsområdet, som skal gælde i alle landets regioner, når det kommer til Covid-19 hos de personer der skal bistå den fødende. Hidtil har det nemlig været sådan, at smittede partnere ikke kunne komme med til fødslen i en region, mens andre regioner har tilladt det. Men coronasmittede må som udgangspunkt gerne være med til fødslen, fastslår Bolette Søborg, enhedschef og overlæge i Sundhedsstyrelsen over for DR, som led i at de gerne vil have ensretning på området. 

Henvendelser fra fødende, har gjort Sundhedsstyrelsen er blevet opmærksom på, at regionerne har vidt forskellige måder at håndtere Covid-19 på fødegangene. F.eks. tillader Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Syddanmark i øjeblikket ikke coronasmittede partnere at komme med til fødslen.

Derfor har en en ekspertgruppe i Sundhedsstyrelsen nu været med til at rådgive om ny retningslinjer, der skal give coronasmittede partnere/fødselshjælpere lov til at deltage i fødslen uanset hvilken region de bor i.

"Der var konsensus i ekspertgruppen om, at det er en særlig begivenhed at føde. Derfor er det væsentligt, at man som partner i videst mulige omfang får lov til at deltage", siger Bolette Søborg, der er enhedschef og overlæge i Sundhedsstyrelsen. Dog fastslår hun, at der kan være omstændigheder på det enkelte sygehus eller i en given region, der gør, at man bliver nødt til at undvige fra partneres mulighed for at deltage i fødslen. Undtagelserne er dog ikke specificeret i retningslinjerne.

Ifølge Bolette Søborg er de i forvejen vant til at have coronasmittede fødende på fødegangene og her tager sygehusene jo de forholdsregler, der skal til for at personalet ikke bliver smittet. Det er præcis de samme forholdsregler, der skal tages, uanset om det er partneren eller den fødende, der er smittet. 

De nye retningslinjer vil være gældende fra den kommende uge. 

Kilde: TV2: Coronasmittede partnere må gerne være med til fødslen

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har kaldt minister Sophie Løhde (V) til åbent samråd om fødende kvinders vilkår. Det sker onsdag den 15. juni 2016 kl. 13.30 i Landstingssalen på Christiansborg

Sundheds- og ældreudvalget har bedt sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) redegøre for fødende kvinders vilkår på landets fødeafdelinger.

Der kræves, at ministeren kommer med en prognosen for udviklingen i fødselstallet de kommende år samt en redegørelse for hvordan det sikres, at tilbuddet til fødende kvinder fremover lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger med de bevillinger, der er til rådighed på svangreområdet.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Julie Skovsby (S).

Samrådet er åbent for alle, og tilmelding er nødvendigt da der begrænsede pladser.

Tilmelding skal ske senest kl. 11.00 tirsdag den 14. juni 2016. 

For tilmelding kontakt:

Hanne Schmidt
Kontorfuldmægtig
Telefon: 33 37 55 38
Hanne.Schmidt@ft.dk

Samrådet vil desuden blive optaget og vist live på Folketingets hjemmeside, hvor det også vil kunne findes efterfølgende. Samrådet vises desuden forskudt på Folketingets tv-kanal.

Kilde: Folketingets hjemmeside: 15-06-2016: Åbent samråd om fødende kvinders vilkår

 

Formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, kritiserer sundhedsøkonomerne for at opstille et helt misvisende regnestykke, når de argumenterer for, at der ikke er behov for flere jordemødre på fødegangene rundt om i landet. Der er ganske vist færre fødende og flere jordemødre i fastansættelser i dag, men det stigende antal arbejdsopgaver og langt flere komplicerede fødsels- og efterfødselsforløb kræver flere hænder, hvis vi skal undgå nedslidte jordemødre og traumatiske fødsler, siger Lillian Bondo til Altinget.

Det ser da ellers godt ud på papiret, at der i dag er flere jordemødre pr fødende, end der var for nogle år siden. De faldende fødselstal betyder, at regeringen ikke behøver at tilføre fødeafdelingerne flere penge, for der er jo ikke behov for det, når der er færre og færre kunder i butikken. Sådan er logikken hos de sundhedsøkonomer, der vejleder regeringen i fordelingen af de sparsomme ressourcer, der er øremærket til sundhedssektoren.

Men så enkelt er det bare ikke, siger Lillian Bondo. Det er helt misforstået, og det viser, hvor lidt viden om hverdagen på en fødegang, sundhedsøkonomerne har. Jordemødrene løber i dag hurtigere end nogensinde, selvom regnestykket med flere jordemødre og færre fødende ser simpelt ud.

Årsagerne til, at jordemødrene i den grad har brug for flere hænder og ressourcer i dag, er:

1: De udfører langt flere arbejdsopgaver i dag, end de gjorde tidligere. Både ved skriveborde med registrering og administration, men også med et øget antal indlæggelser af gravide, ultralydsundersøgelser og barselsarbejde. Dermed kan man ikke udregne en jordemoders arbejde ved blot at dividere med antallet af fødende – de bruger tid på mange andre ting.

Indholdet af denne artikel kommer delvist eller i sin helhed fra foreningen Forældre og Fødsel. Foreningen arbejder bl.a. for bedre vilkår på fødeområdet, yder gratis ammerådgivning og repræsenterer brugerne af svangreomsorgen både overfor politikere og forskellige fora. Du kan støtte deres arbejde ved at blive medlem for kun 30 kr. om måneden.

Svigt i sundhedssystemet under graviditet og fødsel fordrer handling, ikke passivitet. Lektor Marie Hald Thisted og hendes kollegaer reagerer på over 120 vidnesbyrd, der kaster lys over smertelige oplevelser af svigt. Analyserne afslører fem gennemgående temaer, der kaster et skarpt lys over de berørtes lidelser – fra manglende omsorg til overgreb mod egen krop.

"Konsekvensen af oplevelsen af svigt er for stor til at man kan tillade sig at gøre ingenting", siger lektor Marie Hald Thisted, som sammen med to kollegaer, har analyseret de over 120 vidnesbyrd Forældre og Fødsel i 2020/2021 indsamlede fra fødende, der havde oplevet svigt fra sundhedssystemet i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel.

Indsamlingen af vidnesbyrd resulterede i hundredevis af siders materiale, som kan fortælle os om hvad der er spil, når kommende og nye familier oplever svigt. Materialet brugte vi som grundlag for at stille borgerforslaget om rettigheder til fødende, i debatindlæg, og på en temadag om kulturen i svangreomsorgen. Men vi ønskede også en systematisk og videnskabelig analyse af materialet. Det har en gruppe forskere fra Jordemoderuddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN) nu gennemført, og vi har talt med lektor Marie Hald Thisted om deres fund, som blandt andet er disse fem temaer, som kendetegner oplevelserne af svigt:

• Manglende anerkendelse og omsorg
• Nedsættende verbale og nonverbale udtryk
• Indgreb og undersøgelser uden samtykke
• At blive overladt til sig selv
• Udfordrede fysiske rammer

Læs det fulde interview og find link til publikationen her.

Følg også med på vores sociale medier, hvor vi den kommende tid vil poste opslag om hvert enkelt tema fra analysen af de indsamlede vidnesbyrd.

Indholdet af denne artikel kommer delvist eller i sin helhed fra foreningen Forældre og Fødsel. Foreningen arbejder bl.a. for bedre vilkår på fødeområdet, yder gratis ammerådgivning og repræsenterer brugerne af svangreomsorgen både overfor politikere og forskellige fora. Du kan støtte deres arbejde ved at blive medlem for kun 30 kr. om måneden.

Igen i år har de danske fødegange været ramt af ekstrem travlhed på grund af undernormering, ubesatte stillinger og utilstrækkelig forberedelse på sommerens højsæson for både ferie og fødsler. En travlhed, som har konsekvenser for både fødende og personale.  

Lina Aziza mistede sin søn Musa i juli måned, hvor flere tiltag i forbindelse med hendes igangsættelse blev udsat, angiveligt på grund af travlhed.

 "Travlhed må ikke koste liv" Sådan indleder Lina Aziza sit opslag på sociale medier, som hun postede den 12. juli, tre dage efter hun havde født sin søn, som døde i hendes mave fredag den 7. juli.

Lina var om tirsdagen blev sat i gang med lægemidlet Angusta og blev sendt hjem for at afvente veer. Onsdag begynder pillerne så småt at virke, hun kommer ind til tjek, og får en tid til at få taget vandet torsdag kl. 9.30.
Natten mellem onsdag og torsdag begynder veerne og hun kommer ind på fødemodtagelsen tidligt torsdag morgen, hvor hun undersøges indvendigt og med CTG, og får besked på at komme tilbage kl. 9.30 til den planlagte aftale.
Aftalen forsinkes, veerne går i stå og planen ændres flere gange i løbet af dagen, og Lina sendes endnu engang hjem og får besked på at møde ind kl. 12.00 fredag for at få taget vandet.
Fredag morgen starter med at Lina mærker sin søn sparke, men på vej til hospitalet er maven stille, og da hun kommer ind på fødegangen, kan man ikke længere finde hjertelyd. Hun skriver i opslaget, at:

Jordemødrene bekræfter overfor mig og min mand, mens de er meget kede af det og beklager at det er sket, at grunden til at de ikke overvågede os da jeg kom ind med veer, og at jeg ikke fik taget vandet dagen forinden er grundet travlhed. 

Linas opslag gik viralt med mere end 6.000 delinger og historien blev taget op af flere medier. Regionen kan ikke bekræfte at travlhed var en medvirkende årsag til dødsfaldet, det vil en nærmere analyse af hændelsesforløbet vise om det var. 

Uanset hvad der er den endelige årsag til Musas død, viser Linas oplevelse en uacceptabel travlhed. Det bekræftes også af jordemødrenes tillidsrepræsentant på Hvidovre Hospital, som til Go' morgen Danmark kunne fortælle, at de op til uge 30 stod med 63 udækkede vagter ud af 210, og som til Femina beskrev et arbejdsmiljø som føltes som at stå i en krigszone.

Siden blev vikarstoppet på Hvidovre og Herlev Hospital suspenderet, men om det lykkedes at få besat alle vagter, ved vi ikke. 

Forældre og Fødsel kræver politisk handling

Linas historie er endnu et vidnesbyrd om et system, der ikke hænger sammen. Et ubærligt og uacceptabelt svigt, som skete trods advarsler og forsikringer om at patientsikkerheden har "højeste prioritet", som de ansvarlige politikere i Region Hovedstaden svarede til vores bekymringshenvendelse i efteråret sidste år.

Historien er desværre ikke enestående. Det er sket før og vil ske igen, hvis ikke der snart bliver sat ind med virksomme og tilstrækkelige løsninger.

Forkvinde Mie Ryborg-Larsen har i et debatindlæg bragt i Politiken den 2. august, beskrevet hvad der skal til:

Vi kræver, at de politisk ansvarlige på Christiansborg og i regionerne tager ansvaret på sig og sætter handling – ægte handling – bag det, de tilsyneladende alle sammen er enige om: At det skal være sikkert og trygt at føde i Danmark.

Handlingsplanen er klar: 

1. Hæv grundnormeringen på fødestederne
2. Hæv lønnen
3. Indfør rettigheder til fødende
4. Organiser området efter faglige anbefalinger og familiernes behov
5. Finansier området, så det kan leve op til de første 4 punkter

En tilstrækkeligt bemandet og optimalt organiseret svangreomsorg kan ikke redde alle børn. Men det kan sikre, at ekstrem travlhed ikke forhindrer sundhedspersonalet i at udføre deres arbejde fagligt og patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt på landets fødegange. Raske babyer skal ikke dø på grund af travlhed i Danmark. Løs det!

Læs det fulde indlæg på vores hjemmeside her.

Massiv deling og støtte berører Lina

Vi har været i kontakt med Lina i forbindelse med delingen af hendes opslag og brugen af hendes historie i debatindlægget, og har også talt med hende om hvilken betydning opmærksomheden har haft for hende:

Reaktionerne har betydet, at jeg er blevet bekræftet i at det berører alle, og det gør mig så taknemmelig, at opslaget er blevet delt så viralt som det er, for det var aldrig nået så langt ud, uden alle de mennesker i Danmark bag skærmen, som er berørte og enige i at dette aldrig burde være sket. Vores historie bekræfter desværre endnu engang det, som jordemødre har råbt højt om i årevis.
Jeg har kastet bolden op i luften ved at fortælle åbent om vores historie, men befolkningen greb den og førte debatten videre. Det er jeg meget rørt og dybt taknemmelig over.

Den massive støtte og opbakning, har også givet Lina indblik i mange andres fødselsberetninger, og det har ikke været rar læsning:

Jeg blevet meget overrasket og skræmt over alle de fødselsberetninger, jeg har modtaget, hvor jeg hurtigt kan konstatere, at vores historie ikke står alene.

Lina fortæller, at hun har fået beskeder fra mange, som har oplevet travlheden både på fødegangen, men også på barselsgangen. Det er beretninger om fødsler, som pludselig blev traumatiske oplevelser både for den fødende kvinde, for fødselspartneren og for de små børn, som bliver bragt til verden gennem en stressfyldt og kaotisk fødsel. Det er fortællinger om fødsler, som kunne være endt grueligt galt, og desværre også mange fødsler som endte galt, på baggrund af travlheden og manglende hænder på fødegangene. 

Det arbejde I laver hos Forældre og Fødsel, betyder alverden for mig, og det kunne jeg også kun forestille mig at det gør for andre. Både for sundhedspersonalet som i årevis har råbt op, men også for kommende forældre, gravide og små babyer der i fremtiden vil takke jer for at kæmpe kampen for vores alles fremtid og håb om bedre forhold.
I kæmper en kamp og trækker i nogle tråde, som jeg ikke har mulighed for eller kompetencerne til at kunne handle på. 

Lina håber, at den kamp, der kæmpes, vil skabe store forandringer i fremtiden, i vores lille velfærdssamfund i Danmark. 

 

Aalborg Universitetshospital har som det første fødested i landet fået tilknyttet et vandrehjem for nybagte fædre. 

Beslutningen om vandrehjemmet er taget udfra, at der har manglet et tilbud, som kunne sikre at familien havde mulighed for at blive samme efter fødslen, i de tilfælde hvor mor og barn har brug for ekstra omsorg, feks. hvis der har været komplikationer under eller efter fødslen.

Har en kvinde eksempelvis født ved kejsersnit og er indlagt i flere dage, er det ærgeligt, at manden skal tage hjem, istedet for at være hos sit nyfødte barn, i sin familie, hvor han iøvrigt også kan støtte og aflaste. 

Løs også: Der kæmpes for Svendborg fødeafsnit

Aalborg Universitetshospital tilbyder stadig udslusning på barselshotellet, men det tilbud gælder kun førstegangsfødende og kun hvis der er tale om fødsler uden komplikationer.

Vandrehjemmet ligger tæt op af det sted hvor mor og barn befinder sig, og har indtil videre plads til fire overnattende fædre, som sover i et rum med mobile skillevægge mellem sig. 

Siden vandrehjemmet åbnede kort før jul, har alle senge været fuldt belagt.