Du er her:min barsel»Artikler»Amning»den første mad | min barsel

Ofte anses bakterier som skadelige og ødelæggende, men i langt de fleste tilfælde er bakterier faktisk gavnlige for vores kroppe, og mange af dem er derfor også nødvendige for, at vores kroppe kan fungere optimalt.

Især i tarmene har vores bakterier en stor indflydelse på vores helbred og velbefindende, og en stor diversitet af vores tarmbakterier betyder, at der er mindre risiko for at få sygdomme. 

Ifølge ny forskning fra DTU Fødevareinstituttet har maden hos børn i overgangsfasen mellem amning og familiekost en speciel stor indflydelse på barnets tarmflora da der her er "et vindue" hvor der er er mulighed for at påvirke, hvilken mikrobiota, der etablerer sig i børnene, og derfor er det altså også specielt vigtigt, at barnet får en nærende og alsidig kost specielt i denne periode.

Forskningen viser, at proteinfyldt mad og kulfibre er med til at øge antallet af bakteriearter i tarmene, og disse energikilder er altså med til at forbedre barnets tarmflora. 

Udgivet i NYHEDER
fredag, 29 januar 2016 00:00

Gør spisesituationerne lettere

Det sker ofte i familier med små børn, at aftensmåltiderne kører af sporet. Måske nægter jeres lille tumling at spise, spiser meget selektiv, kaster med maden, eller andre ting der kan gøre det at spise til et mareridt.

For det bliver meget hurtigt udmattende og frustrerende for alle parter, når det ikke fungerer ved middagsmåltiderne, for måltidet skal jo netop danne ramme for hyggeligt samvær og tid til hinanden.

 

Der kan være flere årsager til, at måltiderne er kørt af sporet, men I kan højst sandsynligt få rettet op på det igen, ved at være opmærksom på følgende:

  • Hold fast i nogenlunde faste spisetider, så du er sikker på at, barnet har appetit og er parat til at spise, når I sætter jer ved bordet.
  • Skab en hyggelig stemning omkring bordet. Undgå diskussioner og irettesættelser. Tænk positivt, tal positivt, vær rolig. Det skal være hyggeligt og motiverende for barnet at spise.
  • Giv så vidt muligt, altid barnet alle måltider ved bordet, så barnet ved, at det er der man spiser.
  • Undgå omvendt at give barnet mellemmåltider i hånden mens barnet leger, for så vil barnet naturligt tro at leg og mad hører sammen.

     
     
  • Hold fast i de små regler I skaber og har, f.eks., at barnet får vasket hænder, selv kravler op i sin høje stol, sætter sig ved bordet, spiser der, får tørret hænder bagefter, selv tørrer sig om munden og lignende. Forudsigelighed giver ro og tryghed hos barnet.

  • Giv gerne barnet maden adskilt, f.eks. på en tallerken som er opdelt i rum. Hermed kan barnet lettere overskue hvad det spiser.

  • Sørg altid for, at der mindst er en ting på tallerkenen, som barnet er glad for. Det vil lette barnet i at begynde at spise, og når først barnet er i gang, glider der også andet ned.

  • Vil man introducere nye madvarer er det altid en god idé at give barnet noget som det godt kan lide og servere en enkelt ny ting ved siden af.

  • Hvis der er problemer i familien vil det for det lille barn ofte gå ud over appetitten. Børn reagerer promte på dårlige stemninger ved ikke at ville spise. Det kan være en måde for barnet at fortælle, at det ikke trives.

  • Der kan også være andre årsager til at barnet ikke vil spise, f.eks svamp i barnets mund, eller tandfrembrud, hvor det gør ondt på barnet at spise. 

Læs også: Ro ved middagsbordet

 
 
Udgivet i KOST
søndag, 05 januar 2014 00:00

Hvornår skal baby have skemad?

Langt de fleste børn kan fint klare sig udelukkende på modermælk de første 6 måneder.

Hvornår du bør intruducere den første skemad afhænger af barnets udvikling, ernæring og parathed.

 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra "Mad til spædbørn & småbørn", 2015, anbefales det at amme sit barn fuldt ud de første 6 måneder. Børn der ikke ammes bør få modermælkserstatning de første 6 måneder.

Det anbefales også at anden mad ikke introduceres før 4-måneders alderen. Dette fordi, barnet fysiologisk ikke er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før tidligst 4-måneders alderen.

Tilvænning til skemad bør dog på den anden side ikke påbegyndes meget senere end ved 6-måneders alderen, da det herefter kan være svært, at få barnet til at spise en tilstrækkelig varieret kost.

 

Flere faktorer spiller ind

Der er således flere hensyn der spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen.

Hvis dit barn ikke bliver mæt af modermælk kan du supplere med skemad fra 4-måneders alderen, når dit barn er udviklingsmæssigt parat.

Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere.

Føler du ikke, at du har mælk nok? Læs eventuelt artiklen om appetitspring.

Hvis du gerne vil vide endnu mere om amning og få en masse gode råd og tips, anbefaler vi bogen Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

 

 

Udgivet i AMNING
søndag, 05 januar 2014 00:00

Ro ved middagsbordet

Opdragelse og bordmanerer handler dels om, at vores børn skal kunne være omgængelige i familien i al almindelighed og om, at andre skal kunne være sammen med vores børn.

Dels handler det om, at vi gerne vil kunne tage vores børn med på restaurant eller på besøg og vide, at vores børn kan finde ud af at sidde ordentligt ved bordet.

Det er som forældre vores ansvar at sikre, at barnet kan dette.

Når det er sagt, bør opdragelse i bordmanerer selvfølgelig altid tage udgangspunkt i barnets alder og udvikling. Men hvad kan man forvente sig af barnet?

 

Under to år

Små børn under 2 år spiser med alle sanser og eksperimenterer med maden. Derfor er det også begrænset, hvor mange bordmanerer man kan give børn under 2 år.

Børn der har fået lov til at lege og undersøge mad, spise med hænderne osv. vil ofte spise pænere, når de bliver ældre end børn som aldrig har fået lov, men det er selvfølgelig en balancegang.

På den ene side er det vigtigt, at barnet får tilfredsstillet sin trang til at udforske. På den anden side, er det vigtigt, at barnet spiser maden, og ikke konstant smider maden på gulvet, maser maden ud mellem fingerne, eller hamrer tallerkenen i bordet. Vi har alle bestemte regler omkring vores måltider, som barnet skal kende.

 

Trangen kan mættes

Det man kan gøre for det mindre - og meget eksperimerende barn, er at sørge for, at barnet især får tilfredsstillet sin trang til at eksperimenterer når barnet ikke skal spise.

Det vil sige; hvis barnet konstant sidder og hamrer tallerkenen i bordet, kan du give barnet lov til at hamre på gryder og andre ting i en periode indtil barnet mister fascinationen for de forskellige lyde.

Eller hvis barnet f.eks altid leger med maden, har barnet brug for, i en periode at mærke og smage på forskellige konsistenser f.eks., når det hjælper dig med at lave mad, eller f.eks med at bage boller. Giv barnet lidt dej at fingererer med, en skål vand at pjaske i, nogle druer i et glas vand, lidt havergryn på bordpladen, osv.

 

Vær positiv i dine irettesættelser

Vurdér hvorfor barnet gør som det gør. Hvis barnet f.eks. smider med maden og kigger på Jer, for at få en reaktion, så skal du fortælle barnet, hvad du gerne vil have barnet gør, istedet for det du ikke vil have.

Sig f.eks "Maden skal i munden, sådan! Det var godt!"  Ved en positiv tilgang, får du det hurtigst som du vil havde det. Ros barnet, for det barnet gør rigtigt og for det du gerne vil have mere af.

Bliver barnet ved, må du konstatere overfor barnet, at det er færdigt ved bordet og handle på det.

Læs også: Gør spisesituationerne lettere

 

Lad barnet hjælpe til

Allerede fra barnet er omkring 1½ år, kan det hjælpe til.

Barnet kan f.eks være med til at dække bord, bære sin tallerken og kop til bordet og fra bordet, ligesom barnet kan være med til at lave mad.

Det er selvfølgelig de simple ting som f.eks. at putte salat, agurk, tomat osv. i skålen, prøvesmage maden, eller som nævnt være med til at bage boller mv.

Jo mere barnet inddrages fra start, jo mere naturligt falder det for barnet at;  "vi hygger os med noget vi er fælles om" - og dermed vil barnet naturligt også have større lyst til at deltage og være ved bordet, når der skal spises.

 

 

Udgivet i PÆDAGOGIK



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL