Du er her:min barsel»Artikler»Samfund»daginstitution | min barsel

Jeg vil gerne fortælle dig om en stigende tendens til stress blandt børn i daginstitutioner.

I dag er op mod hvert femte barn i børnehave eller skoleklasse nemlig belastet af stress, viser en undersøgelse foretaget af Stress Foreningen. Det skræmmer mig, at børn kan blive ramt af stress, men når jeg tænker over det, kommer det egentlig ikke bag på mig. Som vuggestuepædagog ved jeg nemlig, at børnelivet i vuggestuen kræver utrolig meget af det enkelte barn, måske endda mere end man først skulle tro.

Her kommer historien om en mandag:

Det er mandag formiddag i vuggestuen og der er som så mange mandage før fuld smæk på. Vi er tretten børn, og stuen summer af aktivitet. Fire store piger er gået i dukkekrogen, hvor de er i gang med at putte hver sin ”baby”. De fire mindste på stuen sidder på en madras og leger med dyr sammen med min kollega, to er ude og blive skiftet, mens jeg sidder på gulvtæppet foran vinduet og bygger togbane med Jakob, Josefine og Lars:

”Miiiin” råber Jakob pludselig og hiver i en togskinne, som Josefine skulle til at lægge. På trods af sit ihærdige forsøg på at holde fast må hun slippe. Begge børn vælter bagover, Jakob rammer reolen og begynder at græde, Josefine rammer Lars, som da han forvirret får møvet sig op og sidde igen, slår Josefine hårdt i hovedet med et tog imens han bestemt siger ”miiin tog”. – Så græder både Josefine, Jakob og Lars.

Sådanne konflikter opstår naturligt når man går i vuggestue og øver sig i at lege. Nogen vil måske endda tænke, om det ikke ligeså godt kunne være opstået en onsdag såvel som en mandag. Og til det er svaret ”ja, det kunne det”. Men gennem mit arbejde som pædagog, har jeg lagt mærke til, at der er dage, hvor konflikterne er flere, og hyppigere opstår. – Disse dage er mandage!

Med til historien hører nemlig, at både Josefine, Jakob og Lars har haft en dejlig weekend med deres forældre. De har henholdsvis været til fødselsdag, en tur i Zoo, på kastanjejagt, en har overnattet hos mormor, en anden har haft en legeaftale og jeg kunne blive ved. Som voksen får jeg helt sved på panden ved tanken om alle de ting de har nået.

Der er ingen tvivl om, at alle aktiviteterne er gode aktiviteter, men jeg kan nu alligevel ikke lade være med at tænke, hvornår der skal blive tid til ro og fordybelse?

At gå i vuggestue er faktisk lige så hårdt som et fuldtidsjob! Jeg ser desværre en tendens til, at flere og flere børn møder ind mandag morgen, fjerne i blikket og langt fra i stand til at klare en dag i vuggestuen fra 8-16. Et vuggestuebarn skal bruge oceaner af energi på bare at være til stede, samtidig med at det møder mange forskellige opgaver og krav i løbet af dagen.

Det bekymrer mig når jeg kan se, at vi mandag efter mandag i vuggestuen er nødt til, at hjælpe børnene med at restituere oven på weekenden. Burde det egentlig ikke være omvendt? At weekenden var til for at restituere oven på ugen? Tendensen til stress blandt børn er stigende, og stress har en kæmpe betydning for det enkelte barns trivsel og udvikling.

Jeg forstår udemærket godt, at man som forældre har lyst til at lave en masse med sit barn, når man endelig har fri og tid til kvalitetstid. Og jeg er også helt med på, at der er perioder, hvor flere weekender må gå med familiefødselsdage og besøg hos bedsteforældre. Men det bekymrer mig, hvis kvalitetstid kun kan sidestilles med mange aktiviteter ude af huset. Og det bekymrer mig, hvis der aldrig bliver tid til at lande oven på en lang uge. For et lille barn er kvalitetstid i den grad også den tid, hvor de får lov til ”bare” at være hjemme i nattøj, sammen med mor og far. – Og børn har ligeså meget brug for ro og hvile i weekenden som vi voksne har.

Skrevet af: 

Katrine Helms Mathiasen

 

Udgivet i SAMFUND