Det er en ganske naturlig ting at røre sit barn. Når man skal skifte den lille ny, kan man ikke lade være med at nusse, kysse, lave prutte-på-maven leg, og bare røre ved sit barn. Heldigvis er det nærmest et instinkt vi har – både mor og far, dog mest mor.

Der er mange gode grunde til at du skal røre ved dit barn.

 

Sørgelige abestudier viser betydningen

Mange kender de famøse abestudier for 30 år tilbage, hvor man tog nyfødte abeunger væk fra deres mor. De blev derefter sat sammen med en kopi af moren lavet af ståltråd og en kopi af moren, med pels på. På kopien med ståltråden, kunne den nyfødte abeunge få mad, og på kopien med pelsen var der ingen mad. Alle abeungerne valgte ”pelsmoren”, også selvom de døde af sult!

Studiet – der jo er meget trist – viser klart, at det nyfødte har brug for, er berøring – det er det primære behov, og ikke mad! Nyfødte dør simpelthen, hvis de ikke bliver berørt – måske fordi de så, i bund og grund, ikke kan mærke sig selv!

 

Berøring skaber tilknytning

Du skaber tilknytning til dit barn, når du kommunikerer med det rent fysisk. Det mærker dig, og kan mærke at det er elsket, når det får fysisk opmærksomhed.

 

Forbindelsen mellem højre og venstre hjernehalvdel er afhængig af berøring

Piger er født med en bro – en forbindelse – mellem højre og venstre hjernehalvdel, men det er drenge ikke. Denne forbindelse bliver bl.a skabt gennem berøring – derfor er det så vigtigt at røre ved dit barn, både drenge og piger!

Desuden er finmotorikken – igen, især hos drenge – også afhængig af berøring. Der er lavet studier, der påviser forhøjet hjerneaktivitet i området omkring finmotorikken, ved berøring.

Så, rør ved dit barn – både for hans/hendes fysiske udviklings skyld, for den psykiske udvikling, og for din egen skyld!

 

I dag er hjemmefødsler lige så sikre som hospitalsfødsler, når vi altså har med de såkaldte lavrisikofødende at gøre – dvs. de gravide, som ikke udvikler nogle sygdomme eller andre afvigelser, i graviditeten, som feks. et barn der ligger med numsen nedad.

Ja det er faktisk rigtigt. Hvorfor mon det? Og hvorfor stiller vi aldrig det modsatte spørgsmål, er hospitalsfødsler sikre?

Hvad er det for styrker, der er tilstede, når der vælges en hjemmefødsel? Hvad er det for en viden og praksis, som jordemoderen benytter sig af, når hun sammen med familien lægger planer for en fødsel i hjemmet? Og er det noget af det, der er med til at gøre hjemmefødsler sikre? Denne artikel vil berøre disse spørgsmål.

Den amerikanske hjemmefødselsforkæmper og jordemoder, Ina May Gaskin siger: "The baby must come out the same way it came in”. Med dette mener hun, at der i rummet omkring den fødende skal skabes en stemning, der svarer til et sted, man ville opfatte som trygt og uforstyret, og hvor man ville have lyst til at elske med sin partner – som da barnet blev lavet.

Hvis vi stiller det sådan op, ville mange pege på de hjemlige omgivelser. Alligevel er procentsatsen af kvinder og familier, der vælger at føde hjemme i Danmark hver år, ikke højere end lige knap 2 %. 

Det svare til, at kun små 1000 fødsler ud af 60.000 årlige fødsler foregår i hjemmet – trods den meget store sikkerhed.

Her skal igen nævnes, at den gruppe af kvinder, der er tale om, er dem der ved fødslens begyndelse har gennemlevet en sund og rask graviditet og som derfor i udgangspunktet er fuldt ud i stand til at kunne føde uden nogen som helst form for indblanden eller indgreb. Kvinder, der fuldt ud er i stand til at kunne føde selv. 

Dette, at andelen af hjemmefødende er så lav, skyldes hovedsagligt, at der ikke informeres om denne mulighed, selvom det er sundhedsstyrelsens anbefaling at alle kvinder får dette tilbud.

Gravide mangler ligeledes oplysning omkring proportionerne af og omkostningerne ved medikalisering og teknologisering af helt normale barnefødsler. Den øgede brug af forskellige indgreb, feks. vestimulerende drop samt det stigende antal af udførte kejsersnit, er et konkret udtryk for dette.

 

Antallet af hjemmefødsler er igen stigende

I 1968 foregik 39 % af de danske fødsler i hjemmet, men blot fem år senere var andelen af hjemmefødsler skrumpet til 1 %. Her har procentdelen af hjemmefødsler ligget lige siden, bortset fra en større stigning til 1,4% de seneste år.

Det markante skift i slutningen af 1960’erne skyldtes ifølge den tidligere rektor for jordemoderskolen, jordemoder Susanne Houd, at der blev bygget flere hospitaler med nye fødeafdelinger.

Der findes mange smerteddæmpende metoder når en kvinde er i fødsel, men vidste du, at berøring er en af dem?

Berøring fremkalder nemlig kroppens eget smertestillende hormon oxytocin, som iøvrig også er angstdæmpende. Faktisk har hormonet en række egenskaber som er gavnlige under en fødsel.

Det er måske også derfor at hormomet findes i langt større mængder hos kvinder end hos mænd. 

 

Krammehormonet

Hormonet udskilles bl.a. ved kram på over 30 sekunder, og kaldes derfor også krammehormonet. 

Det er påvist, at hormonet i større mængder har indflydelse på et menneskes tillid og gavmildhed, men oxytocin giver også lykkefølelse og virker afslappende.

Ud over det har hormonet også en særdeles gavnlig effekt på veerne og er med til at fremkalde kontraktionerne i den fødendes livmoder. 

Hvis den fødende er meget anspændt, kan det resultere i, at veerne bliver svage og opleves mere smertefulde. I sådanne tilfælde har berøring altså en gunstig virkning på flere områder.

 

En lille berøring med stor effekt

Kroppen fungerer fantastisk hensigtsmæssigt og det kan være svært at forstå at måden hormonet fremkaldes på, er så enkel. 

Når manden, eller en anden fødselshjælper, rører ved den fødende, gør vedkommende en stor forskel og spiller en vigtig rolle for, at fødslen forløber, som den skal.

 

Afstem forventninger inden fødslen

Der er stor forskel på hvordan og hvornår den fødende ønsker berøring.

Måske har hun brug for blid berøring, eller kraftig massage, eller måske bryder hun sig slet ikke om, at blive berørt. Tal om forventningerne inden, så går I ikke helt skævt af hinanden.

Når fødslen først er i gang har den fødende ofte meget svært ved at tage stilling til om hun ønsker berøring her eller der, eller om hun ønsker vand eller en kold klud. 

Hun har nok at tænke på, derfor bør man som fødselshjælper prøve sig frem med handling i stedet for spørgsmål, og også kunne klare nogle afslag.