Du er her:min barsel»Artikler»Selvudvikling»balance | min barsel

At blive mor er en utrolig oplevelse fyldt med følelsesmæssig og fysisk transformation. Meditation, hypnose og mentaltræning er kraftfulde redskaber, der kan hjælpe dig med at finde balance og velvære under graviditet og barsel. 

Graviditet og moderskab er en smuk og givende rejse, men det kan også være en tid fyldt med udfordringer og følelsesmæssig turbulens. De forventninger og presserende spørgsmål, der ofte opstår som gravid eller nybagt mor, kan medføre følelser af stress, angst og usikkerhed.

Denne artikel vil kaste lys på tre kraftfulde redskaber; meditation, hypnose og mentaltræning, der kan hjælpe gravide og nybagte mødre med at finde indre ro og harmoni i denne transformative fase af deres liv.

Ved at bruge disse metoder dagligt, eller i hvert fald jævnligt, kan gravide kvinder træde ind i moderskabet med større selvsikkerhed og ro i sindet.


Meditation for gravide og nybagte mødre

Meditationens Magi: Meditation er en dybtfølt praksis, der bringer indre ro og klarhed. Gennem enkle åndedrætsøvelser og mindfulness kan gravide kvinder opnå en følelse af indre ro, der hjælper med at lindre stress og angst.

Fordele ved Meditation: Meditation har utallige fordele for gravide kvinder. Det forbedrer søvnkvaliteten, mindsker fødselsangst og øger generelt trivslen og overskuddet ved at reducere stressniveauer.

Praktiske Meditationsteknikker: Nogle enkle meditationsteknikker, såsom dyb vejrtrækning og guidede meditationer, kan let integreres i daglige rutiner og bringe øjeblikkelig lettelse og ro.


Hypnose som et redskab til stressreduktion

Forståelse af Hypnose: Hypnose er en terapeutisk tilgang, der adskiller sig fra meditation. Med hypnose fokuseres der på at ændre adfærd og tanker gennem dyb afslapning og målrettet opmærksomhed.

Hypnose til Specifikke Udfordringer: Gravide kvinder kan drage fordel af hypnose til smertelindring under fødsel eller til at håndtere ammeproblemer.
Professionel hypnosevejledning er ofte en afgørende hjælp, men prøv om hypnose er noget for dig ved at bruge denne gratis hypnosetræning som er lavet af den dygtige psykolog Ane Katrine Beck: Gravid eller nybagt mor? Sådan får du ro i nervesystemet

ro i nervesystemet min barsel psykolog Ane Katrine Beck


Du kan med fordel bruge denne hypnose i løbet af dagen, hvor du giver dig tid til at prioritere din metale sundhed og bruger de knap 25 minutter, som hypnosen tager. 

Ane Katrine Beck har ligeledes lavet en hypnose, som er beregnet til at bruge inden man skal sove. Den sindstilstand som vi falder i søvn i, har stor betydning for vores søvn, samt hvordan vi har det, når vi vågner. Her er videoen som du evt. kan bruge til at finde ro og afslapning til natten:

Ro i nervesystemet til natten

Gravid eller nybagt mor sådan får du ro i nervesystemet ane katrine beck min barsel

 


Mentaltræning og positiv visualisering

Mentaltræningens Betydning: Mentaltræning er nøglen til at ændre negative tanker og følelser. Denne praksis kan styrke en positiv holdning og fremme ro og velvære.

Visualisering som En Kraftfuld Teknik: Positiv visualisering er en del af mentaltræning, der kan hjælpe gravide og nybagte mødre med at skabe en positiv fremtid og reducere stressniveauer.

Det er vigtigt, at du har tålmodighed og laver visualiseringerne jævnligt over en periode, da forandringer kræver tid. Men vejen til indre ro begynder med den første mindfulde vejrtrækning eller visualisering, og den er tilgængelig for alle mødre, uanset hvor de er på deres rejse.

Endelig opfordrer vi dig til at søge professionel vejledning, hvis du har specifikke bekymringer eller behov for målrettet individuel støtte.

Du kan se mere om psykolog Ane Katrine Beck på Hjernetraening.dk

 

 

Udgivet i SELVUDVIKLING

Du har sikkert hørt, at det er vigtigt at styrke dit barns motorik og balance. Men hvad er motorik egentlig, hvordan udvikles motorikken, og hvorfor er det nødvendigt at stimulere motorikken hos babyer og små børn?

Motorik betyder ‘fysisk handling med kroppen' og det kan være alle mulige former for bevægelse. 

At styrke motorikken hos sin baby, handler ikke om at nå milepælene som at sidde, rulle, kravle og gå så tidligt som muligt, eller om at stimulere sin babys motoriske sanser i alle barnets vågne timer. Det handler om at møde barnet der hvor det udviklingsmæssigt er - og om at opmuntre barnet til bevægelse og fysisk udfoldelse. 

I begyndelsen hvor din baby ikke har et verbalt sprog, møder din baby "verden med kroppen". Din baby er afhængig af sin krop for at kunne kommunikere, og her er motorik vigtigt.

 

I de første mange måneder af din babys liv, er du og din baby i tæt forbundethed og det er faktisk først i otte-ni-måneders-alderen, at din baby finder ud af, at I er to forskellige personer og det er også igennem motorik og sansning, at din baby lærer, hvem det er og hvor det er i forhold til dig og omverdenen.

Motorik er også med til at udvikle din babys mentale univers og forståelse for sine omgivelser. 

Når din baby begynder at kravle og lave krydsbevægelser, udvikler det også de to hjernehalvdeles samarbejdsevne, hvilket er vigtig for at barnet senere skal kunne skelne mellem q og p og 6 og 9 og lignende.

Men først og fremmest har motorik en afgørende betydning for, hvordan barnets trives.

En god motorik er afgørende for, at din baby problemfrit kan bevæge sig rundt og udforske verden så han/hun har overskud til at lege og lære nye ting.

{link="https://min-barsel.dk/barnets-udvikling/motorisk-legetoj-boost-dit-barns-udvikling-gennem-leg"}


Balancesansen

Balancesansen, også kaldet den vestibulære sans, udvikler sig allerede tidligt i fosterstadiet, hvor din babys balancesans registrerer påvirkninger både når den selv beværger sig inde i maven og når du bevæger dig.  

Sansen for balancen sidder i det indre øre, og er et væskefyldt hulrum som registrerer både hovedets position i forhold til tyngdekraften samt bevægelsestempo.

Nogle forældre er meget forsigtige med at bevæge deres spædbørn i yderpositioner, især hvis det er det første barn, men det er vigtigt for barnets balanceudvikling at den sansepåvirkning, der har fundet sted i fosterstadiet, fortsætter når barnet er født, så barnets balance og motoriske evner kan udvikle og forbedre sig.

Allerede når du bærer dit barn på armen eller i en slynge, eller kører en tur med barnet i barnevognen, vil balancesansen aktiveres, men det er afgørende for udviklingen, at du ud over at bære og køre dit barn også snurrer, gynger, ruller, vipper, vugger og drejer dit barn rundt i forskellige positioner. Bare start blidt og roligt.

Husk også at vende dit barn på hovedet ind i mellem, og tænk på, at barnet jo har ligget permanent med hovedet nedad i perioden op til fødslen, så denne position er ikke uvant for din baby. 

 
 

Det er altid vigtigt, at barnet føler sig trygt, når du bevæger det rundt. Spædbørn har forsinket reaktionsevne, så når du f.eks. svinger barnet rundt, så start blidt og stop op og vent nogle sekunder på barnets reaktion og ansigtsmimik. Vid også at små børn let bliver overstimuleret. Med tiden kan det blive vildere og vildere, men det er en balancegang i starten. 

Hvis du har været helt eller delvis inaktiv i graviditeten, måske pga. bækkenløsning, svangerskabsforgiftning mv, vil barnets balancesans ikke være så udviklet ved fødslen som hvis du havde været aktiv under graviditeten.

I denne situation er det endnu vigtigere at få stimuleret balancesansen, så din baby får mulighed for at indhente det forsømte og senere i livet få en god balance. Men der er brug for at du går langsommere til værks end hvis du havde været aktiv under hele graviditeten. 

Indtil barnet selv har fuld hovedkontrol i 3-4 måneders alderen, skal du altid støtte barnets hoved og nakke når du bærer det og bevæger det rundt. 


Sansegynge med gedine traditioner for god gammeldags håndværk

Hos firmaet Sansegynge.dk som står bag den originale, første sansegynge, kender de alt til vigtigheden af sansestimulering og sanseudvikling hos små børn. Børn elsker jo at gynge, og med en motorikgynge som kan svinge frem og tilbage, og rundt som en karrusel, styrkes vestibulærsansen, og det er medvirkende til at skabe ligevægt og balance hos barnet.

Den originale sansegynge blev opfundet af Erik Hougaard som lavede den første sansegynge i 2003 til sin hustru som var og stadig i dag er dagplejer.

Sidenhen er der sket en stor udvikling i produktionen, men hele vejen igennem har der været fokus på, at gyngen samt tilbehør skal være praktisk og funktionel i designet. 

Sansegynge.dk har gjort meget for hele tiden at videreudvikle design og funktionalitet på deres sansegynger. Eksempelvis står de bag de populære fugleredegynger fra Uniflex, som er kendt for at styrke motorikken, labyrintsansen og ikke mindst balancen. Samtidig stimulerer gyngerne børns lyst til leg, bevægelse og fantasi og gyngerne er populære i årevis hos børnene.  


De forskellige slags tilbehør til Sansegynge er med til at forlænge legen. I serien af tilbehør til Sansegynge kan man fx. vælge pude, telt og kant.

Kanten er lavet med det formål, at også helt små babyer, kan have glæde af gyngen helt fra spæd og kanten fungerer som en fast favn, og er med til at skabe tryghed og sikkerhed for de allermindste.

Hvis man ønsker at benytte gyngen til de helt små, kan man tilkøbe en pakke der indeholder både kant og pude. Kanten er udviklet så den er sikkerhedsmæssigt forsvarlig, når selv større børn kravler op og ned i gyngen. Kanten sidder fast på puden i bunden, så kanten hele tiden holdes helt udspændt. 

For de lidt større børn kan kanten fungere som muren på en borg, rælingen på en båd og andre eventyr, som legen tager børnene med på. 

Kvaliteten, sikkerheden og funktionaliteten er i højsædet, og den første gynge som Erik lavede er stadig i sving her godt 14 år senere og hænger vejrbestandigt og gedigent i haven hos Eriks 84 årige mor, til stor glæde for både børnebørn og oldebørn. Sansegyngen er 100% danskproduceret med god og gedint gammeldags håndværk.   

Gyngen er godkendt til både privat brug og til brug i større institutioner og hænger i mange hjem og i mange institutioner. Hos børneergoterapeut Mette Thostrup som har Motorikhuset ved Aarhus bruger de sansegyngerne i dagligdagen. 

Mette Thostrup, der har udviklet og er ejer af Motorikhuset, har 23 års erfaring som ergoterapeut og er selv mor til 4 børn.
 
 

Motorikhuset har siden 2005 haft besøg af rigtig mange børn og deres familier. Disse børn og familier har haft et ønske om at få ergoterapeutisk viden om sanseintegration og at styrke deres børns sansemotorik.

I Motorikhuset er der mange gynger, da det at være aktiv på en gynge er en nødvendig stimulation for en god sanseintegration.

Sansegyngen har altid været i Motorikhuset. Den første Sansegynge har gynget hver eneste dag i 12 år og er stadig igang.

Gyngen har fået selskab af Sansegynge.dk's nyeste gynger som ifølge børneergoterapeuten er dejlig lette at arbejde med og den nye hynde og kant er rigtig gode til de små 3-12 mdr. børn, som kommer i Motorikhuset på Stimulastikhold.

 - "Der er masser af sjove lege at lege på en gynge om man er 3 mdr og ligger på maven og leger titte-bøh eller 6 år og skal fange fisk eller skyde pirater", siger Mette og uddyber: 

 - "Når det lille, som det store barn ligger, sidder eller står på sansegyngen bliver barnet udfordret i at justere og indrette kroppen efter de pludselige ændringer der sker når gyngen er i bevægelse. Denne stimulation er godt og udfordrende for barnets balance og en nødvendighed for at barnet får tillid til kroppen, og lyst og mod til at deltage aktivt i leg, læring og samvær. 

At lege med sit barn på sansegyngen, fra de er helt spæde, og dermed fortsætte med at give barnet de bevægelser de er kendte med fra maven, er vigtigt for at give barnet fysisk kontrol og følelsesmæssig sikkerhed". 


Børne-ergoterapeutens bedste råd til brug af gyngen

  • Vestibulære indtryk opleves forskelligt og det er vigtigt, at vi har øjenkontakt med barnet, ser deres reaktioner og stille afpasser og udfordrer dem mere og mere. Vestibulærsansen påvirkes ved start og stop. Så sæt gerne gyngen igang, giv den skub og stop den indimellem, så der sker et skift i de indtryk børnene får.

  • Vestibulærsansen har betydning for vores aktivitetsniveau. Så gynger man vildt og leger bliver børne aktive og griner og bruges gyngen stille og roligt frem og tilbage, barnet ligger måske på ryggen, så giver det barnet ro og mulighed for en pause. Det er muligt at bruge sansegyngen og veksle i måden man gynger på så børnene ikke bliver overstimulerede.

  • De små skal ligge så meget på maven som muligt i deres vågne tid. Sansegyngen giver mulighed for rigtig god samvær med de børn, som synes det er skønt at gynge, men også med de børn som har svært ved at skulle ligge på maven. Disse børn får lidt hjælp af gyngebevægelserne, og måske et lille rygstimuli, til at ligge og løfte hovedet, når de ligger på maven.

  • Sansegyngen er helt plan og derfor optimal at ligge på maven på. Hynden og kanten giver en lille hule til de små og den sikrer at de ikke pludselig triller rundt og ud af gyngen. Dette gør at sansegyngen er rigtig god til at lægge de små på maven. Frist med lege og aktiviteter hvor barnet inspireres til at være aktivt.

  • Rammen på gyngen fylder ikke noget og gør at børnene, når de bliver større, kan ligge hen over den uden at blive generet, kan holde fast i kanten og være aktiv i legen på sansegyngen.

Se mere om de mange forskellige produkter og Sansegyngetilbud

 

Udgivet i BARNETS UDVIKLING
søndag, 01 januar 2017 18:47

Gi' os en chance for balance

I 1998 sagde daværende statsminister Poul Nyrup:

"...Alt for mange børnefamilier lever i dag et hektisk liv, nogle måske mere hektisk end godt er. Vi har alle set unge forældre - oftest er det jo moderen - komme cyklende til daginstitutionen i det tidlige morgenmørke med de små søvndrukne bag på cyklen. Kan vi ikke gøre det lidt bedre?" og svaret her i 2015 er åbenbart ikke. 

Små 10 år senere kom Familie- og Arbejdslivskommisionens rapport 'En chance for balance' med en række forslag til forbedringer i børnefamiliernes hverdag, som faktisk kunne skabe balance, men rapporten blev lagt i skuffen, så endnu en chance blev forpasset.

 

Paradoksalt nok lyder der advarsel fra eksperter og politikere om, at unge mennesker føder for få børn. Og hvorfor gør de så ikke det?

Nogle mener, at de er for selvoptagede og de ikke er klar til at erstatte det uforpligtende liv med ansvar for nye små borgere.. Jeg tror, at det er fordi, at børnefamilierne ikke har en reel chance for at finde balancen. Danske småbørnsforældre har europarekord i udearbejde. Forældre med små børn arbejder hvad der samlet svarer til to fuldtidsstillinger. Oven i kommer transport til og fra arbejde og transport til og fra daginstitution.

Det betyder lange dage for familiens mindste i daginstitutioner, som i øvrigt har udsigt til at blive endnu mere pressede, hvis et flertal i Folketinget stemmer for det foreslåede omprioriteringsbidrag.

Børnefamilierne er ikke kun pressede, mange af dem er på kanten til at segne. Regeringens løsningsforslag på udfordringen er ringere vuggestuer og børnehaver, endnu flere arbejdstimer og en boligjobordning, som betyder at mor og far kan arbejde lidt mere, for så at betale andre for at udføre husligt arbejde, hente børn i daginstitution osv.

 
 

Det er ganske uambitiøst, når finanslovsforslagets eneste bud på en familiepolitik til børnefamilier er boligjobording. Hvor ville det have klædt regeringen, hvis familiebalancen og kvaliteten i vores daginstitutioner havde fundet vej til finanslovsforslaget.

I Sverige kan de. Her har man et motto om, hvad der er godt for børnefamilierne er godt for Sverige. Fra højre til venstre i den svenske rigsdag har man erkendt, at fundamentet for fremtidens Sverige er børn og deres forældre. I Sverige har hver forælder i de seneste 40 år haft retten til 60 omsorgsdage årligt. Lovsikrede omsorgsdage til syge børn, lægebesøg, institutionsskift etc. Oveni har svenske forældre en lovsikret ret til deltid.

Så det er ikke en fysisk umulighed, at skabe en ramme som kan hjælpe børnefamilierne gennem hverdagen og måske endda bidrage med flere nye små borgere. Det er et spørgsmål om prioritering.

På opfordring kan der startes med retten til frihed ved børns sygdom og retten til omsorgsdage, samt lovsikret ret til deltid. Og så kommer vi ikke uden om kvaliteten i vores daginstitutioner. Der mangler 4.400 pædagoger, hvis vi sammenligner med 2009 - det kan selvfølgelig mærkes og det bidrager til øget ubalance i familieregnskabet, for vi går på arbejde med ondt i maven og dårlig samvittighed.

 

Vi skal erkende det fælles ansvar og skabe rammer der giver børnefamilierne en reel chance for balance i familieregnskabet.

Vi skal gøre det for børnefamiliernes skyld, for Danmarks skyld og for børnenes skyld.

 

 

 

 

Udgivet i SAMFUND
Noget af det sværeste at håndtere hos vores børn, er deres meget stærke følelser, der især kommer til udtryk i de tidlige år (aftager lidt omkring 4 års alderen og igen omkring 7 års alderen).
 
Vores helt spæde barn græder ofte meget i de første måneder, og mange gange tilsyneladende uden grund. Og hver gang der sker et spring i dets udvikling og bevidsthed, ja så skaber det også et væld at uro, gråd og søvnlæse nætter.
 
Når dette så nogenlunde begynder at stabilisere sig, så er barnet ved 2 års alderen (også kaldet ”the horrible two’s”), og når vi kommer helskindet ud på den anden side herfra, så sætter selvstændighedsalderen for alvor ind.
 
Så de er på ingen måde lette, disse første år sammen med vores elskede små.

 

Velmenende men uhensigtsmæssige råd 

Derfor gives der også utallige gode råd i forhold til, hvordan vi bedst kommer igennem disse hektiske og udfordrende år. Mange af rådene har en fællesnævner, nemlig at de skal hjælpe os med at minimere gråden, raseriet og uroen.
 
Det virker da også for så vidt logisk nok, da det kan være rigtig svært at være sammen med vores børn når de skriger, græder og raser. Og ikke nok med at det går en på nerverne, det vækker også ofte en masse ubehageligt i os selv. - Så på ingen måde underligt, at vi ønsker at sætte en stopper for dette så hurtigt som muligt.

 

Den selvregulerende faktor

Desværre er det sådan, at det bare er de færreste, der gør os opmærksom på gråden og raseriets healende og selv-regulerende effekt på krop og psyke, og om hvad vores børns reaktion egentlig handler om. Nemlig at de er i ubalance og søger at komme tilbage i balance.
 
Vores unger er nemlig eminente til at selv-regulere, dog kræver de vores hjælp, da de endnu er for små til at kunne klare det alene. For at forstå det, kigger vi lige lidt nærmere på gråden, der groft taget kan inddeles i to hovedårsager:
 
1. Udtryk for et behov
2. Psykologisk og fysiologisk healing & selv-regulering
 
Den første er den mest velkendte, det er når barnet græder for at kommunikere et behov. Det kan være grundet sult, våd ble, at barnet har det for varmt eller for koldt, ønsker at blive taget op, oplever smerte eller sygdom osv. Når behovet er stillet ophører gråden og barnet synes igen glad og tilfreds.

 
 
 
Den anden er meget mindre kendt, men lige så vigtig som ’her-og-nu’ behovsopfyldelsen. Forskere har fundet ud af at visse former for tårer indeholder et stof, der ofte ses i forbindelse med stresshormoner og dette er utrolig interessant, da det indikerer, at gråd også fungerer som en form for ’renselsesmekanisme’ for krop og sjæl.

 

Kæmp eller flygt instinktet

Når vi oplever stressede situationer, sætter vores ’fight or flight’ system ind. Stresshormoner som kortisol og adrenalin pumpes rundt i kroppen, for at sørge for at give tilstrækkelig ilt til musklerne, der skal bruges til netop enten at kæmpe eller at flygte. Vores sanser bliver skærpede og kropstemperaturen forsøges.
 
For tusinde af år siden var dette livsnødvendigt for menneskets overlevelse – f.eks. i mødet med en sabeltiger, en fjende eller lignende. I vores del af verden i dag, er det ikke så ofte, at vi befinder os i fysisk livstruende situationer, men ’fight or flight’ systemet er som sådan uændret, nu oplever vi det blot primært i psykologiske situationer.
 
Det kan være når vi skal til eksamen, til jobsamtale, oplever stress på jobbet eller lignende. Der er bare en stor forskel i forhold til vores forfædre og det er, at vi har langt sværere ved at komme af med stresshormonerne igen. I stedet for at kæmpe eller flygte, så ”fryser” vi (føler os fastlåst) og tankemylder, bekymring og klump i maven tager over.
 
Vores forfædre, der løb væk fra en sabeltiger, ville have fået hormonerne reguleret via den fysiske aktivitet og udskillelsen ville ske via kropssved. Udfordringen med psykisk stress er, at der ofte ikke sker nogen form for udledning og derfor ophobes stresshormonerne i kroppen, hvor de på sigt kan gøre rigtig meget skade.

 

Børn er imminente til at regulere kroppen

Vores børn derimod, kender til dette helt instinktivt og de vil altid forsøge at komme af med de, på sigt, skadelige stresshormoner. Den måde hvorpå dette kan lade sig gøre, er via gråd, sved og raseri (og faktisk også latter). Det er selvfølgelig ikke noget vores børn gør bevidst eller tænker sig til, men fordi de er så meget deres instinkter, at det sker helt naturligt.
 
På godt og ondt har vi voksne fjernet os mere og mere fra det instinktive i vores natur i takt med, at vores evne til at reflektere og intellektualisere har udviklet sig og derfor har de fleste af os ’glemt’, at det er sådan det virker.
 
Det betyder, at vi desværre er blevet ret dårlige til at støtte vores børn i denne proces. Måske i høj grad fordi vi ikke selv blev støttet af vores forældre, som ikke blev støttet af deres osv.
 
I stedet for at hjælpe vores børn med at komme af med ophobet stress, så ender vi ofte med at straffe dem eller i bedste mening at stoppe gråden med sut, mad, legetøj eller andet, hvilket blot vil forøge det stress de i forvejen har i kroppen.

 
 
 
Denne viden om gråd og raseri er altså guld værd i forhold til bedst muligt at kunne støtte dit barn i dets selv-regulering, og dermed forebygge et væld at fysiske og psykiske lidelser.

Og for at sikre at vores unger strutter af selvværd, energi og skaberkraft.



  *  *  *



ØNSKER DU MERE VIDEN OG FLERE REDSKABER


Ønsker du mere viden om tilknytning, følelsesmæssig udvikling og om hvordan du bedst hjælper dig selv og dit barn med at regulere de svære følelser, kan du finde masser af viden og redskaber i mit kommende online undervisningsforløb.

Ved at donere via booomerang inden den 15. februar, er du sikret en plads, når forløbet er færdigt (senest sidst i marts) og du sparer minimum 50%, som tak for din tålmodighed. 

Forløbet laves uanset, om jeg opnår det ønskede beløb via boomerang eller ej, så du risikerer hverken at miste penge eller produkt.

Du kan læse mere og booke din plads her

Jeg tilbyder også konsultationer, foredrag og sælger bøger på www.mettecarendi.com

 

 

Udgivet i SELVUDVIKLING