Flere og flere vælger at få hjælp af en doula når de skal føde, men ordet ”doula” er stadig ikke hverdagskost i Danmark.

Når jeg fortæller om mit arbejde som doula, spørger de fleste: ”Hvad er det?” 

Doula er græsk og betyder ”kvinde som tjener/yder omsorg” - en urgammel tradition - jordbunden omsorg og fødselshjælp fra kvinde til kvinde. Kort fortalt er en doula en kvinde der selv har født, og som er uddannet til at støtte, give omsorg og uvildig information under graviditet, fødsel og barsel. 

Som doula erstatter jeg hverken jordemoder, partner eller andre pårørende. Jeg er en ekstra ressourceperson til den fødende og hendes nærmeste. Min fornemmeste opgave er at skabe ro og tryghed undervejs. Det gør jeg bl.a. ved at ”holde rummet” – dvs. at sikre den bedst mulige samarbejdsånd mellem alle involverede uanset om det er en hjemmefødsel eller en hospitalsfødsel. 

Det er min dybe overbevisning, at jo mere tryg den fødende er, jo bedre kan kroppen gøre sit arbejde og jo mere nænsom en fødsel for barnet. Jo mere positiv fødslen opleves, uanset dens forløb, jo stærkere og gladere mødre og fædre, jo bedre en start for den nyfødte familie.

Undersøgelser har vist, at tilstedeværelsen af en professionel person, som den fødende er tryg ved, under hele fødslen kan reducere frekvensen af kejsersnit med op til 50%, mindske forbruget af smertelindring med 30% og reducere forbruget af vefremkaldende medicin med 40% - den såkaldte doula-effekt.(kilde: Klaus Marshall: Mothering the mother).

Tryghed er Alfa og Omega 

Det handler om TRYGHED, tryghed og atter tryghed. Tryghed forudsætter tillid, som skabes inden fødslen fordi jeg kender kvinden / parret på forhånd, kender deres historie, deres overvejelser og ønsker, deres frygt og håb. Nøgleordene er nærvær, støtte, opmuntring og omsorg på kvindens betingelser - der er ikke Én rigtig måde at føde på – kvinder er forskellige og skal mødes hvor de er.

Tryghed forudsætter også kontinuitet. Nogle kvinder kontakter mig tidligt i deres graviditet, andre sent. Det er derfor individuelt hvor langt et forløb jeg har. Men uanset hvad, er jeg på kald 24 timer i døgnet i ugerne før og efter termin og kommer, når den fødende har brug for mig.

Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel?

Jeg forlader hende ikke før barnet er født og alle er ”landet” efter fødslen. Det kan være jeg er til fødsel i 7 timer eller gennem 3 døgn. Ethvert forløb afsluttes med en samtale hvor oplevelsen snakkes igennem og evt. yderligere støtte aftales.

Som doula er jeg mao den ”røde tråd” igennem den livstransformerede begivenhed enhver fødsel er…

 

Støtte til den vordende far

Jeg lægger meget vægt på at støtte manden/partneren i at støtte sin kvinde. Det er jo ikke kun et barn der fødes men både en far, en mor og et par forældre. Forældrenes indbyrdes bonding og oplevelsen af at være fælles om denne store begivenhed er vigtig.

Jeg bliver tit spurgt om hvad jeg egentlig laver under fødslen. Det korte svar: Jeg ER der. Med mit fulde nærvær. Nogle kvinder har brug for mere aktiv støtte, for andre er det ordløse nærvær nok.

Læs også: Mand for en fødsel

Rent praktisk kan det være alt fra at sørge for god energi i teamet, for den fødendes fysiske behov (mad, drikke, temperatur, lys etc.), aflæse den fødende og støtte hende i at ”skifte spor”, hvis der er noget som blokerer eller forstyrrer fødselskræfterne, opfordre til nye stillinger i ve-arbejdet, aflastning af partneren så han kan holde pause med god samvittighed, støtte til vejrtrækning og bevægelse, massage, rebozo, akupressur evt. sammen med partneren, sikre mig at parret er velinformeret om årsagen til evt. indgreb, assistere Jordemoder / fødselslæge aktivt med ekstra hænder. En gang imellem er der brug for støtte og beroligelse til partneren og /eller det nyfødte barn, hvis familien skal adskilles i kortere eller længere tid pga medicinske indgreb.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der er en gennemgående person til stede - hele tiden. I Danmark er det desværre de færreste der har mulighed for at føde med en kendt jordemoder eller har en professionel person hos sig hele tiden. Forskningen viser i øvrigt, at effekten rækker langt ud over selve fødslen. Det ser således ud til, at man efter en doula-assisteret fødsel kan se frem til et bedre og længere ammeforløb, færre helbredsproblemer for spædbarnet og bedre psykisk tilstand for moderen, som også udtrykker større tilfredshed med partneren, opfatter barnet som lettere at håndtere og ser sig selv som en bedre mor.

Min beslutning om at uddanne mig til doula har rod i mit arbejdsliv som selvstændig Massageterapeut med særlig fokus på den nyfødte familie.Baggrunden for mit arbejde

I perioder modtog jeg mange gravide som var bange for at føde, nybagte mødre med traumatiske fødselsforløb og spædbørn, som ikke trivedes. Derfor gav det dyb mening at træde endnu et skridt tilbage ad tidslinen for at skabe de bedst mulige betingelser for starten på livet som familie – i stedet for at skulle behandle så mange for så meget…… Det har jeg aldrig fortrudt.

Arbejdet som doula er intet mindre end magisk. Hver eneste gang jeg har oplevet den ære at støtte en vordende familie ind i forældreskabet fyldes jeg med stor ydmyghed og taknemmelighed. Det er så meningsfuldt og så vigtigt at komme godt fra start ;-)

 

Læs mere om doula, og find en liste over de doulaer der er i Danmark Nyttige links

Continuous support for women during childbirth
New dads advice: Just hire a damn doula

 

 

 

Det er ikke kun mødre, der gerne vil have en mere fleksibel arbejdstid med plads til at give familien den tid, den kræver. Både pensionskasser, fagforeninger og arbejdspladser oplever flere og flere unge mænd, der ved ansættelsessamtaler meddeler, at de gerne vil have arbejdsvilkår, der giver plads til familielivet.

I en rundspørge, som Berlingske Tidende har foretaget, fortæller 65% af de adspurgte 174 virksomheder, at der er flere og flere mænd, der gerne vil have mulighed for fx at kunne arbejde om aftenen ved computeren, når ungerne er puttet i seng.

Hvor vi ellers her til lands er vant til, at det særligt er kvinderne, der ofrer arbejdstid for familietid, så viser der sig nu, ifølge rundspørgen, flere og flere mænd på banen i kampen om et mere fleksibelt og familievenligt arbejdsmarked.

Moderne mænd vil heller ikke hænge i en tynd tråd og miste den nære kontakt til deres børn – de vil have tid til at hente tidligt, til at lave aktiviteter med ungerne og til at have en karriere – samtidig. Det kan kun lade sig gøre, hvis arbejdspladsen er indstillet på at give deres medarbejdere mulighed for at disponere friere over, hvad der er arbejdstid, og hvad der er familietid.

HR-direktør i virksomheden Haldor-Topsøe, Pia Møller Appel, kalder det ligefrem unaturligt for mændene, hvis de ikke kan flekse ind og ud af arbejdet og lige ordne lidt telefonopkald og checke mail, mens de laver andre ting derhjemme.

Dermed står vi muligvis overfor en forandring af det traditionelle kønsrollemønster på arbejdsmarkedet, såvel som i de danske familier. De unge fædre vil gerne tage del i opdragelsen af deres børn, fortæller direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen, og det er nyt, at det ikke kun er kvinder, der efterspørger en bedre work-life-balance, som balancen mellem arbejdsliv og privatliv kaldes i management-slang.

Den udvikling har en parallel. Flere og flere danske mænd tager nemlig barselsorlov, og de tager også mere barsel, end de gjorde før. Både privat- og offentligt ansatte mandlige medarbejdere forlader nu i højere grad arbejdet i en periode for at være tæt på deres børn – og de ønsker altså også at have mere tid til familien, når de kommer tilbage til arbejdspladsen og kollegerne.

Kilder: Politiken: Flere fædre tager lang barsel

b.dk: Nyuddannede mænd: Nej tak til lange arbejdsdage og et presset familieliv