Antallet af børnefødsler, hvor moderen har rundet de 40, er højere end nogensinde. Faktisk er andelen af mødre over 40 år mere end fordoblet de seneste 20 år.

Ifølge tal fra Statens Seruminstituts statistikdatabase blev der i 2012 født 1909 børn, hvor mødrene var mellem 40 og 45 år. I gruppen af kvinder over 45 år var der også en stigning, og der blev i 2012 født over 100 børn af kvinder over 45 år.

Mange af børnene var blevet til ved hjælp af kunstig befrugtning. Uanset tallene har en kvinde dog kun en relativ lille chance for at blive gravid ved hjælp af kunstig befrugtning, når hun er over 40 år. Ifølge Karin Erb, der er chefbiolog ved Odense Universitetshospital og formand for Dansk Fertilitetsselskab, er chancen for at opnå graviditet ved hjælp af kunstig befrugtning i en sen alder nemlig under 10 procent.

Det offentlige må lave kunstig befrugtning til kvinder indtil de fylder 41 år. Efter den alder kan kvinden få behandling i det private system indtil kvinden fylder 46 år. Tal fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at 33 procent af behandlingerne i 2011 på private fertilitetsklinikker blev udført på kvinder over 40 år.

Der er sket et regulært boom af tvillingefødsler i Danmark. Faktisk fødes der dobbelt så mange tvillinger i dag, sammenlignet med tvillingefødsler for 40 år siden. 

Årsagen til den stigende tendens i tvillingefødsler, skal blandt andet findes i, at der er større sandsynlighed for at føde tvillinger, når man er mellem 35 og 39 år. Det viser en ny britisk undersøgelse, som er udgivet i det engelske Population and Development Review.

Danmark er ét af de lande i verden, hvor der bliver født allerflest tvillinger. Helt nøjagtigt 21,2 tvillingepar per 1000 fødsler, hvilket kun var 9,6 for 40 år siden.

Årsagen til de mange tvillingefødsler skal findes i, at de danske gravide kvinder i stigende grad bliver ældre og ældre. Danske kvinder har overvejende mere fokus på uddannelse og karriere, og det strækker sig ofte til  langt ind i 30'erne.

Studiet viser, at kvinder i 30’erne, og i særdeleshed mellem 35-39 år, har større sandsynlighed for at føde tvillinger.

Tilbage i 1975 var alderen for førstegangsfødende 26,4, hvorimod den var 30,9 i 2015.

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende danske kvinder er høj, og det går ud over frugtbarheden. 

Den ideelle fødealder i forhold til frugtbarhed, er når en kvinde er i 20’erne. I 30-års alderen sker der et markant fald i frugtbarheden.

En pige bliver født med omkring to millioner æg i æggestokkene, men som tiden går, bliver der færre og færre æg. Når pigen er i 14-15 års alderen vil hun have omkring en halv million æg tilbage, og når hun når hen til sin 45 års fødselsdag, vil hun stort set ikke have æg tilbage. 

Tal fra Danmarks Statistik viser at den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende i Danmark i 2015 var 29,1 år. Tallet er præcis det samme, som i 2014.

Opgørelsen viser også, at der er stor forskel på gennemsnitalderen i regionerne, fx var de førstegangsfødende i Region Sjælland i gennemsnit 27,9 år, mens de i Region Hovedstaden var 30,3 år.

Den relativ høje alder giver problemer med frugtbarheden hvis man i forvejen har en grundlæggende lav frugtbarhed, mener Anders Nyboe Andersen, som er klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik: 

»Hvis man starter i en tidlig alder med at prøve at få børn, så har man i de unge år en indbygget høj frugtbarhed, så det gør ikke så meget, hvis det tager lidt tid, før det lykkes. Problemet er, hvis en kvinde som 20-årig har en grundlæggende lav frugtbarhed og venter, til hun er 35 år med at prøve at få børn, så er den frugtbarhed pludselig utilstrækkelig.« 

Derfor er den gennemsnitlige fødealder så høj

Mai Heide Ottosen, som er sociolog med speciale i familieliv og arbejdsliv, mener, at den primære forklaring på hvorfor førstegangsfødealderen er så høj, er, at kvinderne ønsker at være færdiguddannede og ude på arbejdsmarkedet inden de får børn. Hun ser en klar sammenhæng mellem hvor lang en uddannelse kvinderne tager, og hvornår de får børn. Det er således ikke et fravalg af børn, men en prioritering. Men det er desværre også en prioritering som kvinderne ikke selv er helt herre over.  

En anden årsag kan være, at vi har fået friheden til at kontrollere vores egen fertilitet i højere grad end tidligere. Men også den faktor, at ungdommen er blevet længere, spiller ind i væsentlig grad. Tidligere var man voksen, når man nåede konfirmationen, sådan er det ikke idag. Livsfasen der hedder ungdom er blevet meget længere og det kan være let at få smag for det individualiserede, uforpligtende liv.  

Men det er en farlig leg, at man først vil have en uddannelse, få et arbejde og etablere sig og så regner med det første barn som 36-årig og det andet som 39-årig, mener både Mai Heide Ottosen og Anders Nyboe Andersen. 

"Vi kan hjælpe med mange ting, men hvis kvindens alder er for høj, så kommer vi generelt til kort. Det, vi er allerdårligst til at korrigere for, er nemlig, at kvinden ikke har flere æg tilbage. Men assisteret reproduktion bidrager stadig til, at det ikke går endnu værre i Danmark. Uden vores hjælp ville der være endnu færre fødsler,« siger Anders Nyboe Andersen.

Kilde: Dagens medicin: Alderen for fødende kvinder stiger hastigt

En amerikanske undersøgelse blandt 18.000 amerikanske børn og deres mødre, viser nu, - i modsætning hvad man tidligere har antaget, at børn født af mødre over 35 år har mindre risici for sygdom, fedme og tidlig død, end børn født af unge mødre. 

Studierne viste, at jo yngre mødrene var ved fødslen, des flere helbredsproblemer fik barnet genem livet.

Blandt børn født af mødre der var mellem 20-24 år var der fem procent flere sygdomstilfælde end i gruppen fra 25 år og opefter. Blandt børn i mødregruppen 14-19 år var sygsomsprocenten hele 15 procent højere end hos børn af ældre mødre.

Kvinder, der venter med at få børn, til de er over 35 år har imidlertid større risiko for spontan abort og fostermisdannelser.

Bloggeren Anders Haar Rasmussen undrer sig. Han har fundet ud af, at mødre i 1800’tallet på Bornholm faktisk i høj grad var modne kvinder og ikke de teenage-mødre, vi måske går og forestiller os, når vi som samfund stønner over den alt for høje nuværende fødealder i Danmark.

Arkivar og historiker Camille Louise Dahl har via sin forskning i kirkebøgerne opdaget, at 45% af de fødende, som er registrerede i kirkebøgerne i Østerlars Sogn mellem 1858-1900, var mellem 30 og 39 år. En ud af 10 af de fødende var fyldt 40 ved fødslen. Det kommer som en overraskelse for både arkivaren og på Anders Haar Rasmussen, at den gennemsnitlige fødealder lå på 33 år i 1875, hvor hele 23,68 % af de fødende var over 40. Landgennemsnittet for fødendes alder var 32 år i 2015, skriver han.

Vil det så sige, at det er noget forvrøvlet sludder, når vi i dag går i panik over, at kvinder vælger at få børn så sent? Det har vi måske også gjort før i tiden? Er det kun en kort periode midt i det tyvende århundrede, at vi fik børn meget tidligt her til lands?

Anders Haar Rasmussen foreslår, at vi bruger denne nye viden om tidligere tiders fertilitet til at nuancere debatten og måske give lidt mere plads til kvinders egne ønsker om, hvornår de ønsker at blive gravide. Spørgsmålet om, hvorfor der er så meget sværere for en kvinde over 40 at få børn i dag, end det var for 150 år siden, finder han dog interessant.

Søren Ziebe, klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik, er i første omgang skeptisk overfor Anders Haars sammenligning, fordi man faktisk ikke ved særlig meget om den naturlige fertilitetsrate i nutiden – altså hvor mange graviditeter, der egentlig opstår spontant. Men han giver dog 5 grunde til, at moderne kvinder har vanskeligt ved at blive gravide, når de er over 40.