Regeringen har sat 50 millioner kroner af til forskning i covid-19 og alle instanser har hastegodkendt et projekt hvor professor og speciallæge Henriette Svarre Nielsen sammen med jordemødrene på Hvidovre hospital skal forske i covid-19 i forhold til gravide og nyfødte.
I løbet af blot to uger har professor og speciallæge i gynækologi og obstetrik Henriette Svarre Nielsen fået kickstartet Danmarks første forskningsprojekt med fokus på corona, gravide og nyfødte. I samarbejde med jordemødrene på Hvidovre Hospital skal hun undersøge hvordan covid-19 påvirker mor og barn."Jeg sad i bilen på vej til arbejde sammen med en kollega den 17. marts. Vi blev enige om, at nogle af de penge meget gerne skulle gå til forskning i gravide og fødende, og at Hvidovre som den største fødeafdeling burde melde sig på banen. Så vi sad og formede projektet, mens vi kørte. Da vi kom herud, gik jeg op på kontoret og begyndte at lede efter opslag og sætte et team sammen. Den tredje, jeg ringede til, sagde: Der er deadline klokken 15:00". Sådan fortæller Henriette Svarre Nielsen på Jormoderforeningens facebookside.
I samarbejde med flere andre afdelinger nåede Henriette Svarre Nielsen og Nina la Cour Freiesleben, som er overlæge og leder af Fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital, at få ansøgningen afsted, og det endte altså med, at Hvidovre fik 5,8 millioner kroner til at forske i konsekvenser for gravide, fødende og deres nyfødte børn i forhold til covid-19.
Hvidovre Hospital står for 12 procent af alle fødsler i Danmark og er dermed danmarks største fødested. Henved 7000 børn kommer årligt til verden på Hvidovre Hospital.
Projektet har til formål at kortlægge smitteomfanget og afklare, om covid-19 hos gravide, partnere og nyfødte er farligt. Forskerne ser også på, om generne spiller en rolle for, hvem der bliver alvorligt syg. Med denne viden skal projektet sikre bedre og evidensbaseret rådgivning fremover.
Kilde: https://www.facebook.com/jordemoderforeningen/posts/2612361642350928