Du er her:min barsel»Artikler»Samfund»professionelle | min barsel

Langt de fleste fødsler i Danmark er mirakler. Det er stunder af stor glæde og undren over, hvor vild kroppen er – og både fødselslægen, jordemoderen og den fødende deler glæden. Når fødslen indimellem går galt, medfører det ofte på samme vis traumer for både den fødende og de professionelle, viser nyt studie.

Læger og jordemødre skal være gjort af et særligt stof for at kunne gå ind og ud af utallige fødselsoplevelser i løbet af deres karriere.

De er naturligvis uddannede til at håndtere alle former for fødsler, også dem, hvor det desværre ikke går som forventet. Dem, hvor mor eller barn måske lider overlast. Dem, vi helst ikke vil tænke på. Men deres uddannelse er ikke tilstrækkelig, når det kommer til de følelsesmæssige konsekvenser af fødsler, der går galt. Det viser et studie af jordemoder og ph.d. studerende Katja Schrøder fra Syddansk Universitet.

Hele 85% af 1237 fødselslæger og jordemødre, hun har talt med i sin dataindsamling, fortæller, at de har oplevet traumatiske fødsler. Dette i sig selv vidner om, at det er oplevelser, disse faggrupper bør klædes på til at håndtere; ikke kun rent fagligt, men også den skyldfølelse, som for 50% vedkommende opstår lige efter den hårde situation.

Udgivet i SAMFUND



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL