Du er her:min barsel»Nyheder»Mødrehjælpen | min barsel
søndag, 05 januar 2014 00:00

Lad Mødrehjælpen hjælpe

Står du den ulykkelige situation, at du har svært ved at få hverdagslivet til at fungere, fordi du gennemgår en skilsmisse, har økonomiske, personlige eller psykiske problemer, eller på anden måde befinder dig i krise? Så tag kontakt til Mødrehjælpen. 

Mødrehjælpen støtter og styrker familier og gravide. De hjælper både mænd og kvinder, som skal være, eller er forældre, og så har svært ved at overskue deres livssituation på den ene eller anden måde. 

Er du midt i en skilsmisse kan du også få rådgivning i forhold til samvær og bopæl og også økonomi. Du kan henvende dig alene eller sammen med den anden forælder.  

Er du gravid, og i tvivl om du skal beholde barnet, eller har det svært efter en abort, kan du også tale om det, med Mødrehjælpen.

Udgivet i SAMFUND

Region Syddanmark og Mødrehjælpen har indgået et partnerskab, der tilbyder gravide en åben socialrådgivning på OUH, hvor de kan modtage rådgivning om emner som familieydelser, barselslovgivning, netværksmuligheder og økonomi som enlig forsørger.


Graviditeten kan være en spændende og lykkelig tid, men den kan også være udfordrende, især hvis den gravide står over for livssituationer, der kan påvirke hendes mentale og fysiske sundhed.

Problemer såsom økonomisk ustabilitet, mangel på netværksmuligheder, skilsmisse eller separation kan være særligt belastende, når man er gravid. Disse faktorer kan forværre stressniveauet og forårsage angst eller depression, hvilket igen kan påvirke den gravide kvindes helbred og føtal udvikling.

Derfor er det vigtigt, at gravide kvinder med sådanne udfordringer har adgang til professionel rådgivning og støtte for at hjælpe dem med at navigere gennem denne periode i deres liv. Det mener i hvert fald Mødrehjælpen som nu tilbyder rådnivning til gravide i Region Syddanmark. 

Region Syddanmark og Mødrehjælpen er gået sammen om at tilbyde gravide en særlig hjælp, hvis de står i en livssituation, hvor de har brug for rådgivning. Denne hjælp kommer i form af anonym socialrådgivning på OUH.

Gravide og nybagte forældre kan få rådgivning om forskellige emner, herunder familieydelser, barselslovgivning, netværksmuligheder og økonomi som enlig forsørger.

Rådgivningen er tilgængelig to gange om ugen på OUH, og det er også muligt at booke en tid til en fysisk eller telefonisk samtale. Dette partnerskab mellem Region Syddanmark og Mødrehjælpen giver gravide en vigtig ekstra støtte i en tid, hvor mange kan have brug for det.

Mødrehjælpen holder til på OUH 2 gange ugen i tidsrummet kl. 08.30-14.30 i hhv. Ambulatoriet for Gravide om tirsdagen og på Patienthotellets 1. sal om onsdagen.

Der kan også på forhånd bookes tid til en fysisk eller telefonisk samtale via telefonnummer 22 37 04 51.

Kilde: 

https://ouh.dk/til-samarbejdspartnere/presse/nyheder-fra-odense-universitetshospital/saerlig-radgivning-til-gravide




Udgivet i NYHEDER


Der er indtil videre kommet over 12.000 underskrifter på manifestet om en tryg fødsel og over 600 personlige beretninger, der samlet set sætter en stor fed streg under, at der er behov for en bred folkelig opbakning til forbedringer i svangreomsorgen.


Graviditeten, fødslen og den første tid som familie er en særlig tid i livet. Men også en tid hvor det kan være særlig svært. En god start på familielivet kræver forberedelse, tryghed, samarbejde og overskud og det er desværre ikke altid disse faktorer er til stede.

Særlig slemt er det, når det er systemet selv der stikker en kæb i hjulene, fordi der ikke er overskud og tryghedsabende rammer på fødestederne. Vi hører gang på gang frustrerede jordemødre fortælle at de løber hurtigere end de kan forsvare og at de ikke altid kan tilbyde de fødende, at være den trygge klippe, der guider kvinderne gennem fødslen fordi jordemoderen har flere fødsler igang samtidigt. 
Mødrehjælpen mener, at det er en menneskeret at have en tryg fødsel og en god start på livet som mor og familie og ser et stort behov for at der bliver sat større fokus på rammerne og de fysiske og psykiske efterveer.

Ninna Thomsen, som er direktør i Mødrehjælpen, forklarer her hvorfor de har valgt at skrive et manifest:

- Vi har gennem mange år arbejdet med forhold for fødende og abortrådgivning. Det er et område, vi rådgiver om i bred forstand. Vi arbejder også på en stor indsats om barnets første 1000 dage, som hedder en god start og handler om, at en god barndom starter i mors mave. - Vi rådgiver om det her hver eneste dag, vi har i flere kommuner Familiehuse, hvor vi hjælper sårbare gravide, og vi prøver på alle politiske niveauer at påvirke politikerne til for eksempel at støtte flere Familiehuse. Men politisk kan der også nogle gange opstå øjeblikke, hvor der er momentum, og det kan blive til mere end et læserbrev som Olga Ravns, der slår igennem. Det politiske momentum er der nu.

Mødrehjælpens 6 krav til politikerne

  - Gratis adgang til fødselsforberedelse i små hold

  - Tilbud om sundhedsplejebesøg til gravide før fødslen – og sammenhæng gennem hele forløbet

  - Mere jordemodertid til den gravide før og under fødslen

  - Ingen familier sendes hjem fra fødegangen, før de er klar

  - Gratis hjælp hele døgnet til at komme godt i gang med amning

  - Gratis hjælp til alle familier med psykiske efterveer

  - Med manifestets underskrifter vil vi bære opråbet om behovet for et trygt forløb videre til de ansvarlige politikere.

Og dermed give gravide, fødende og barslende familier i Danmark en klar og tydelig stemme i kampen for at sikre, at alle børn og forældre får en god start.

Læs hele manifestet her: https://moedrehjaelpen.dk/tryg-foedsel/

Mødrehjælpen mener, at alle familier skal have den nødvendige forberedelse, støtte og hjælp til at få et trygt graviditets-, fødsels- og efterfødselsforløb. Derfor har de samlet en række krav til bedre forhold for gravide og fødende i et manifest, som vi håber, du vil støtte med din underskrift.

Udgivet i NYHEDER
torsdag, 08 oktober 2015 19:25

Søg Julehjælp - hos Mødrehjælpen

Mødrehjælpen har netop åbnet for ansøgning om julehjælp.

Du kan søge om julehjælp på Mødrehjælpen.dk via det elektroniske ansøgningsskema.

Ikke kun for mødre

Både mødre og fædre kan ansøge, og der er ansøgningsfrist den 17. december kl. 15.00

Du skal svare på et par spørgsmål omkring din situation.

Mødrehjælpen skal dusuden bruge følgende dokumentation:

  • Årsopgørelse for året før
  • lønseddel eller udbetalingsmeddelelse for sidste måned (evt. SU-opgørelse),
  • Samt din evt. ægtefælle/samlevers årsopgørelse for 2014 og lønseddel eller udbetalingsmeddelelse for sidste måned (evt. SU-opgørelse).

Du kan finde videoguides, som viser, hvordan du downloader og uploader dokumentationen her.

Har du brug for hjælp til at udfylde ansøgningsskemaet, åbner Mødrehjælpens julehjælpssekretariat for henvendelser 21. oktober.

Alle ansøgere får svar via mail senest 22. december.

Udgivet i NYHEDER