Jeg elskede julen som barn, og jeg kan tydeligt huske forløsningen den 24, der som regel blev holdt hjemme hos min dejlige mormor og morfar.

Jeg kan også huske tiden, der strakte sig ubarmhjertigt; først i hele december måned, og så skulle jeg også lige vente i tiden fra julemiddagen og dens opvask, indtil vi endelig kunne danse omkring juletræet. Men så var det også rigtig jul, følte jeg, når vi gik hånd i hånd og sang de smukke salmer, hvilket ofte gav en klump i halsen på det følsomme barn, jeg var, imens jeg kiggede op på de voksnes, nu afstressede, ansigter.

Og tiden fortsatte med at gå igennem mange juleaftener, mens noget undervejs, ændrede sig umærkeligt i mig. Men lige pludselig så var december måned ikke længere så lang – og heller ikke dagen for den 24. ”Jeg er blevet voksen”, tænkte jeg og følte en sorg og tristhed over, at de havde haft ret, de vel menende voksne, der ofte havde sagt til mig, at tiden går så hurtigt, og at jeg derfor skal nyde, imens jeg er barn. 

Det var ikke specielt rart at være voksen i julen og føle, hvordan tiden smuldrede imellem hænderne på mig. Jeg kunne meget bedre lide tiden, da jeg var barn. Derfor blev jeg lidt trodsig. Og stædig med, at det ville jeg ikke acceptere.

Det måtte da være muligt at kunne blive ved med at føle julens langdrag, så jeg rigtig kunne nyde den, i den tid, den varede! Nu havde jeg erfaret, at tiden åbenbart ændrede sig, når man blev ældre, men jeg insisterede på, at jeg dog selv havde noget at skulle have sagt om min egen tid. Og stress og jag som en af betingelserne for at være voksen i julen, det gad jeg altså bare ikke! For det fik tiden til at gå endnu hurtigere.

Da jeg tog beslutningen om at ændre min, voksne, juls vilkår, anede jeg intet omkring at være i Nuet, om tiden der ikke eksisterer andre steder, end i vores sind og om julens forventninger. Men jeg kan ærligt sige, at jeg i dag ikke føler stress over julen, men at jeg nyder og elsker den og at jeg, min mand og vores to børn, ser frem til den hvert år! Uanset hvordan den nu forløber sig.

Et ord, jeg har lagt mærke til, der hyppigt går igen her i julens ordforråd fra medier og familier, er ”forventninger”. Og det er både de glædelige forventninger og de forventninger, der stresser.

Forventninger til, hvor meget vi skal hygge os, til gavernes indhold, antal og pris, til den rigtige mad. Forventninger til, hvordan vi og andre påtager os de samme roller juleaften.

Forventninger til både de ting, vi håber på, og de ting, som vi ikke håber på og måske endda ikke kan udstå. Såsom traditioner vi slavisk afholder og deltager i, for at gøre andre dele af familien glade. Og binder os selv på mund og hånd, for at kunne nå alle de arrangementer, der er planlagt i december. På grund af andres forventninger og egne forventninger til, hvad vi bør og skal, for at kunne opfylde julen. Ikke mindst for vores børn. 

Så jeg synes, det er vigtigt at vide, at forventninger ikke er andet end regler, uanset om vi har det godt med dem eller ej. Regler, der umuligt kan opfyldes for alle de der samles for at julehygge, og hvor hver især måske kommer med mindst 10 forskellige forventninger til, hvordan det hele skal forløbe, for at det kan føles som en RIGTIG jul. Forventninger, der meget nemt kan blive brudt og forbigået. 

Regler er en kontrol, vi sætter op, for at vi kan føle os trygge. Og det giver god mening at have dem i samfundet og i familiens hverdag, hvor demokratiet har bestemt. Men når vi kommer med vores individuelle regler for en højtid, hvor vi ofte er mange der samles, kan det blive en stor udfordring. Og for hver regel der brydes, jo mere utrygge vil vi føle os, og utilfredsheden får åbne kår indeni. Og de forventninger der faktisk bliver opfyldt, kan være svære at få øje på og glædes over, samt forbindelsen til det nærvær, vi i virkeligheden ønsker os, for os selv og for vores børn, kan ikke føles. 

Derfor så overvej med dig selv, hvor mange forventninger, og altså regler, du både bevidst og ubevidst har for julen. Både dem du har sat op for dig selv og for dine børn og dem, som du tror, andre har, og som vedrører dig og din familie. Skriv dem ned og vælg så at skille dig af med dem, evt. ved at brænde eller klippe din liste i stykker. Smid den ud. Giv slip på at skulle kontrollere julen og skriv i stedet de ting ned, som du gerne vil bidrage med til dine børn og din familie. Såsom varme, nærvær, ro, tålmodighed, åbenhed, tillid, forståelse. Kærlighed. 

Her er du i din krop og har givet slip på sindets kontrol. Og begynder sindet alligevel at jappe løs med sine forventninger til, hvordan det nu gerne skulle være, eller ikke være, for at kunne blive en god jul – så lad dine frygtsomme tanker være, som de er, og gå i stedet for ned og mærk din krop.

Træk din bevidsthed hertil og observer den. Føl vejrtrækningen og hjertet. Hvad har kroppen brug for? Det kunne jo være, at den havde brug for noget mere ro og omsorg, og at du derfor må takke nej til nogle af jeres arrangementer.

Eller den har måske brug for at sidde med dit barn og læse en god historie sammen. Eller bare ligge på sofaen og se julefjernsyn. Det ved kun din krop. Og afklar det så med din familie og bliv i stedet bevidste om, hvad I har brug for, for at kunne føle nærværet igennem julen.

Det, børn ønsker sig allermest i julen, er ikke gaver, julestuer, julefrokoster, perfekt julemad – men forældre der kan mærke glæden i sig, har nærværet med sin familie og som forstår at passe på sig selv med kærlighed. Den allerbedste julegave at give til dit barn, og som endda vil kunne holde til, når barnet selv er blevet voksen. 

Rigtig glædelig jul til alle familier. 

Læs også: Skal børn have det de ønsker sig?

Julen er glædens tid!  Ja, det er det bestemt. Men det er også en tid, hvor vi ofte føler os enormt pressede, fordi spændingen og de høje forventninger til, at alt skal være så hyggeligt, pænt og velsmagende stresser os. 

Det siges, at julen er hjerternes fest, men for mange familier ender julen som en travl affære, der presser både kalenderen og overskuddet til bristepunktet.

Her kan det være svært også at skabe plads til hjerterum, fordi nærværet hurtigt forsvinder i al juleræset, og sådan bliver det svært at mærke hinanden og glæden ved julen. 

I julen er der tit fokus på glansbilledet frem for virkeligheden – selv i samværet med vores børn

Vi bager julekager (som helst skal smage godt og være smukke), vi laver juledekorationer (som helst skal ligne noget fra Illums Bolighus) og fletter julehjerter (som ikke skal være krøllede af fedtede børnehænder).

Der er meget på spil, for julen er særlig for os. Vi kommer nemt til at ville have tingene på en bestemt måde.

Selv hyggen.

Spørgsmålet er, om vi i vores iver efter at ære julens traditioner og forventninger, glemmer at mærke, hvad vi egentlig har brug for i december? 

Især hvis vi føler, vi skal nå at se al den familie, som vi ikke har haft tid (eller lyst) til at se i løbet af året. Og samtidig synes vi skal møde op til julebazaren, juletræsfesten, julekoncerter, julefrokoster og diverse afslutningsarrangementer.

Midt i en travl december, kan det derfor være godt at stoppe op og lave en status: 

Er min jul, som jeg gerne vil have den? 

Og hvis ikke:

Hvad vil jeg så gerne lave om? Og tør jeg? 


Det kan være sprængfarligt at røre ved julens traditioner, som mange har knyttet stærke følelser til.

Men nogle gange kan det godt betale sig at vove modet.

Flere familier har i år valgt at vælge gaverne fra for at skrue ned for forbruget og ikke mindst ræset – og oplevelsen er en enorm lettelse og ikke mindst et overskud til at lave noget mere sammen.

Men hvad med børnene? 

Det er godt at vise børn, at det ikke altid er den vej, de andre går, der er den bedste for dem eller deres familie. 

 Vores egen vej finder vi ved at kigge ind frem for at kigge ud

Samtidig er det et eksempel på divergent tænkning, som vi i Family-lab er meget optaget af for netop at kunne komme tættere på at leve et liv, der tilfredsstiller os – frem for andre.

Måske vil dine børn umiddelbart udtrykke overraskelse eller skuffelse over, at tingene ikke bliver helt, som de plejer.

Men børn kan godt tåle udsvingene, hvis vi kan. Og i sidste ende er de bedre tjent med indre (jule)fred end ydre tilfredsstillelse. 

Med plads og luft i kalenderen gør vi vores tid mere fleksibel og åben for at kunne fordybe os i julebageriet, hvis det er det, der er glæde i for os.

Eller lave en sneborg, hvis vi er så heldige, at sneen falder pludseligt.

Eller gå på biblioteket og fordybe os i gamle juleeventyr.

Måske længes vi efter en sælsom julekoncert i kirken, der ellers aldrig bliver tid til – i stedet for Tivoli, strøgturen eller julebazaren? 

I Family-lab har vi i år spurgt vores børn, hvad der er det bedste ved julen. Svaret var stemningen, og at vi er sammen.

Er det ikke sådan for os alle?

 

Stemningen er noget, vi kaster af os indefra, så nærværet og den ægte julestemning starter hos os – de voksne

Så hvis vi tillader julen at blive en opskruet og stressende affære for os selv, bliver den det med garanti også for vores børn. Det er vores ansvar, fordi det altid er os voksne, der har ansvaret for stemningen. 

 

Børn har masser af lyst og ønsker – og fristelserne vælter ind over os alle lige nu i form af kulørte kataloger, reklamer og bugnende hylder i butikkerne. Børn vil have det hele. Hver dag. Hele tiden. Det stopper ikke.


Men hvad vil du? 

I dagens Danmark har mange forældre en økonomi, der gør det muligt at købe meget af det, deres børn ønsker sig.

Men det betyder ikke, at vi nødvendigvis skal gøre det.

Som forældre er det os, der har lederskabet i familien – også når det gælder indkøb af julegaverne.

Derfor har vi en opgave i at tage stilling til, hvad og hvor meget vi vil give – og kunne tåle, at vores beslutninger ikke altid opfylder børnenes største ønsker, og at det kan udløse frustration og sorg.

Det er sundt – og ikke synd.

Sundt?

Ja, især hvis de kan få lov at sørge uden at blive belært eller lukket ned med ord som:

   –  Hold nu op med det hyleri.
   –  Du må lære, at man ikke kan få alt, hvad man ønsker sig.
   –  Dengang jeg var barn, var jeg glad, hvis bare jeg fik halvdelen af, hvad du får. 
   –  Træerne gror altså ikke ind i himlen.

Børn, der vokser op med forældre, der hele tiden lægger sig i selen for at undgå, at børnene bliver frustreret, lærer ikke deres børn at håndtere frustrationen i livet. Frustration bliver noget, der skal undgås eller dulmes ved at spise, shoppe, arbejde osv.. 

Børn er oftest styret af deres lyst, så noget der kan være det største ønske i hele verden midt i BR-butikken, kan se helt anderledes ud dagen efter. Eller blot en halv time senere.

Det er ikke fordi, de er overfladiske forbrugsdyr.

Men det er sådan med børn, fordi de lever og opsluges af nuet.

Når vi har blik for det, bliver det lettere at sortere i ønskerne og sige nej uden at gøre barnet forkert.

Det giver samtidig barnet en øvelse og erfaring med at håndtere sine små frustrationer, som på sigt vil ruste det til bedre at kunne håndtere de store frustrationer i livet.

Det er svært for mange af os at finde en sund balance mellem ja og nej.

Det kan gøre det svært at sige fra over for vores børn, som vi ønsker det bedste og gerne vil gøre glade.

Men netop derfor bliver vores nej også et af de kærligste svar, fordi det kræver mest omtanke, mest engagement, mest mod og størst ærlighed. 

Del børnenes begejstring  

Der er masser at begejstres over i julen og masser for børn at ønske sig.
Og selvom vi ikke vil give dem det hele, så er det en god idé at dele deres begejstring, når de fortæller os om alt det, de ønsker sig – i stedet for at slå den ned med ord som: 

   –  Du vil ha´og ha´! Tror du penge gror på træerne – og man kan altså ikke få alt det, man ønsker sig her i livet.

Når børn drømmer og ønsker, skal vi lade være med at blæse lysene ud. Det må vi afholde os fra – ellers slukker vi noget essentielt i dem.

Forældre kan være bange for, at hvis de møder barnets begejstring, så er de også nødt til at give barnet gaven.

Men det giver ikke rigtig mening – sådan forholder det sig jo heller ikke, når vi taler med andre voksne mennesker om, hvad de ønsker sig og drømmer om. 

Glæden er vigtig at møde, for når vi kan dele vores glæde med andre, bliver den større.

Det vigtigste for børn er ikke at få det, de ønsker sig, men at få lov at have det, som de har det og ønske sig det, de gør – uden at blive belært om det er ret og rimeligt.