Gravide, som har rejst i områder, hvor zika-virus er i udbrud, kan nu få undersøgt deres foster ved et ekstra tilbud om ultralydsscanning af barnets hjerne og hoved.
Zika-virus er fundet i 27 forskellige områder, heriblandt Brasilien og Thailand som er eftertragtede feriemål for danskere. En dansker er ind til videre smittet med zika-virus. Der er tale om en yngre mand, der har rejst i Mellemamerika, hvor virussen er i udbrud.
Virus er ikke farlig hvis man ikke er gravid, men er man gravid, er der risiko for at zika-virussen kan give fosterskader i form af små hoveder og hjerneskader.
Læs også: Hvor bange skal gravide være for zika-virus?
Virussen kan være symptomfri eller kun give milde symptomer i form af led- og muskelsmerter, hovedpine og feber.
Har du som gravid rejst i Syd- og Mellemamerika, kan man henvende sig til sin egen læge og blive henvist til en undersøgelse på hospitalet.
Ifølge Statens Serums Institut kan danske gravide fortsat rejse til lande som har den såkaldte zika-virus, der er under mistanke for at give fosterskader.
Zika-virus giver influenza-lignende symptomer som feber, ondt i led og muskler, udslæt og røde øjne. Virus overføres fra myg til mennesker og er en relativ mild sygdom for andre end gravide, da smitte med zika-virus kan føre til små hoveder og en underudviklet hjerne hos fostret.
Brasilien har det hidtil største udbrud af zika-virus. Ifølge BBC er henved 3.500 babyer blevet født med mikrocephali som følge af zika-virus.
Statens Serum institut råder alle rejsende, og i særdeleshed gravide, til at beskytte sig godt mod myggestik for at undgå smitte med zika-virus.
Læs også: USA advarer gravide mod at rejse til områder med zika-virus
Man bør undgå myggestik ved at bruge myggenet, myggespray eller myggeolie og ved at bruge langærmede bluser og lange bukser.
Sundhedsstyrelsen opfordrer gravide samt kvinder som planlægger graviditet, til at udskyde ikke-nødvendige rejser til de berørte områder indtil efter graviditeten.
De berørte onråder er: Brasilien, Columbia, El Salvador, Fransk Guyana, Guatemala, Haiti, Honduras, Martinique, Mexico, Panama, Paraguay, Surinam, Venezuela og Puerto Rico.
De amerikanske sundhedsmyndigheder advarer nu gravide kvinder mod at rejse til områder med zika-virus.
Advarslen kommer efter, at en nyfødt var hjerneskadet ved fødslen på et hospital i Hawaii. Moderen har under graviditeten været bosat i Brasilien, hvor hun formentlig har fået zika-virus, skriver CNN.
Zika-Virussen bliver overført fra Aedes-myggene til mennesker og kan være til fare for gravide, da der er mistanke for at give fosterskader i form af lille hoved og hjerne.
Læs også: Hvor bange skal gravide være for zika-virus?
De fleste mennesker oplever overhovedet ikke, at de har fået virussen, fordi infektionen normalt er meget mild.
Infektionen går over af sig selv efter fire til syv dage. Hvis du er gravid, bør du søge læge, hvis du har mistanke om at være blevet smittet.
Læs også: Ekstra ultralydsscanning til gravide der frygter for zika-virus
De amerikanske sundhedsmyndigheder advarer mod rejser til: Brasilien, Columbia, El Salvador, Fransk Guyana, Guatemala, Haiti, Honduras, Martinique, Mexico, Panama, Paraguay, Surinam, Venezuela og Puerto Rico. Men op mod 27 lande menes at være ramt.