De fleste tandlæger anbefaler stadig tandpastaer der indeholder flour, men kan vi være sikre på at flour ikke er skadeligt for vores børns - og vores egne - kroppe? 

Det er ikke meningen at tandpasta skal indtages, og det står også på tandpastatuberne at man skal undgå indtagelse, men hvordan får man en baby til at spytte tandpasta ud igen? De fleste børn er vel omkring de 3 før de kan spytte tandpastaen ud?

Nu er det sådan, at børnetandpasta med fluor(natriumflorid) normalt indeholder 1.000-1.100 ppm. flour, som er det samme som flere voksentandpastaer. 

EU’s videnskabelige komité har tidligere vurderet, at tandpasta med et fluorindhold på op til 1.500 ppm. ikke er farligt for børn at indtage. Men ifølge flere eksperter har ingen andre sporstoffer så lille afstand mellem gavnlig og skadelig dosis som fluor. Derfor hører flour til blandt de giftige mineraler. 

Flour er blandt andet mistænkt for at skabe unormale forhold i skelettet og i områder med drikkevand tilsat fluor er der konstateret en overhyppighed af kræft. 

Tænderne er oppe i mod krop og miljø

Mange tandlæger anbefaler tandpasta med flour for at optimere tænderne uden hensyn til følgeskader på kroppen eller miljøet. Men der er stor uenighed blandt forskere om brugen af flour i tandpasta og indtil det er afklaret bør man som forbruger og forælder overveje om tvivlen bør komme ens families generelle sundhed til gode.

Der findes alternative tandpastaer på markedet uden flour f.eks fra Pure Shop, Urtekram og Weleda.

Alternativt kan man nemt lave sin tandpasta selv, ved hjælp af kokosolie (kan købes med eller uden smag), natron (bicarbonat) og evt en aroma fra helsekostbutikken (den type der må komme i forbindelse med huden og indtages). Se mere her

Læs mere om flour på Sund Forskning

Gravide kvinder kan give såkaldte perfluorerede stoffer videre til deres ufødte barn. Stoffer som senere hen vil påvirke barnets immunforsvar. Det viser en ny undersøgelse fra Odense Børnekohorte, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. 

Perfluorerede stoffer findes i stor stil i helt almindelige forbrugsvarer, blandt andet i pizzabakker, popcornsposer, chipsposer, bagepapir, engangsbestik, imprægnerede af møbler og tekstiler til børn og voksne, vinterstøvler, regntøj, rengøringsmidler, plastmaling, slip-let-pander, med videre. 

Stofferne bliver i særdeleshed brugt, fordi de skyer fedt, vand og svavs, men stofferne optages også i vores fødevarer, i vores luft og i støv, og bliver meget let optaget i kroppen.  

Forskerne fra Odense Børnekohorte, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet fandt en klar sammehæng mellem høje koncentrationer af perfluorerede stoffer i gravide kvinders blod og antallet af feberramte dage efterfølgende hos deres børn. Jo højere koncentration af stofferne i morens blod, desto flere dage med feber havde de testede børn, og det vidner om, at stofferne påvirker de små børns immunforsvar, fortæller professor Tina Kold Jensen, professor på Syddansk Universitet.

99 procent af alle de undersøgte kvinder, der blev testet havde perfluorerede stoffer i blodet. Uheldigvis har stofferne en rigtig lang halveringstid. Der kan nemlig gå op mod fire til seks år, fra man bliver udsat for stofferne, til de er ude af blodet igen, siger Tina Kold Jensen.

Miljøstyrelsen skriver på deres hjemmeside MST.dk i en nærmere undersøgelse af perfluorerede stoffer i tekstiler til børn, at "Der er stor forskel på, hvor grundigt stofferne er undersøgt for skadelige effekter på miljø og sundhed. Nogle af de skadelige effekter man har observeret hos de af stofferne, som er undersøgt mest grundigt, er kræftfremkaldende, reproduktionstoksiske og akut giftige effekter. Nogle af stofferne er også mistænkt for at være hormonforstyrrende".

Men det er nærmest umuligt at undgå stofferne fordi de bliver brugt i så mange dagligvarer og hverdagsprodukter. "Der er ikke andet at gøre, end at blive ved med at lave flere undersøgelser, som kan dokumentere, at de er farlige, så man kan få dem helt fjernet", siger Tina Kold Jensen. 

Hvis du vil læse mere om emnet, kan vi anbefale bogen Kemi på hjernen - går ud over enhver forstand skrevet af en af danmarks skarpeste forskere, Philippe Grandjean.