I 1998 sagde daværende statsminister Poul Nyrup:

"...Alt for mange børnefamilier lever i dag et hektisk liv, nogle måske mere hektisk end godt er. Vi har alle set unge forældre - oftest er det jo moderen - komme cyklende til daginstitutionen i det tidlige morgenmørke med de små søvndrukne bag på cyklen. Kan vi ikke gøre det lidt bedre?" og svaret her i 2015 er åbenbart ikke. 

Små 10 år senere kom Familie- og Arbejdslivskommisionens rapport 'En chance for balance' med en række forslag til forbedringer i børnefamiliernes hverdag, som faktisk kunne skabe balance, men rapporten blev lagt i skuffen, så endnu en chance blev forpasset.

Paradoksalt nok lyder der advarsel fra eksperter og politikere om, at unge mennesker føder for få børn. Og hvorfor gør de så ikke det?

Nogle mener, at de er for selvoptagede og de ikke er klar til at erstatte det uforpligtende liv med ansvar for nye små borgere.. Jeg tror, at det er fordi, at børnefamilierne ikke har en reel chance for at finde balancen. Danske småbørnsforældre har europarekord i udearbejde. Forældre med små børn arbejder hvad der samlet svarer til to fuldtidsstillinger. Oven i kommer transport til og fra arbejde og transport til og fra daginstitution.

Det betyder lange dage for familiens mindste i daginstitutioner, som i øvrigt har udsigt til at blive endnu mere pressede, hvis et flertal i Folketinget stemmer for det foreslåede omprioriteringsbidrag.

Børnefamilierne er ikke kun pressede, mange af dem er på kanten til at segne. Regeringens løsningsforslag på udfordringen er ringere vuggestuer og børnehaver, endnu flere arbejdstimer og en boligjobordning, som betyder at mor og far kan arbejde lidt mere, for så at betale andre for at udføre husligt arbejde, hente børn i daginstitution osv.

 

Det er ganske uambitiøst, når finanslovsforslagets eneste bud på en familiepolitik til børnefamilier er boligjobording. Hvor ville det have klædt regeringen, hvis familiebalancen og kvaliteten i vores daginstitutioner havde fundet vej til finanslovsforslaget.

I Sverige kan de. Her har man et motto om, hvad der er godt for børnefamilierne er godt for Sverige. Fra højre til venstre i den svenske rigsdag har man erkendt, at fundamentet for fremtidens Sverige er børn og deres forældre. I Sverige har hver forælder i de seneste 40 år haft retten til 60 omsorgsdage årligt. Lovsikrede omsorgsdage til syge børn, lægebesøg, institutionsskift etc. Oveni har svenske forældre en lovsikret ret til deltid.

Så det er ikke en fysisk umulighed, at skabe en ramme som kan hjælpe børnefamilierne gennem hverdagen og måske endda bidrage med flere nye små borgere. Det er et spørgsmål om prioritering.

På opfordring kan der startes med retten til frihed ved børns sygdom og retten til omsorgsdage, samt lovsikret ret til deltid. Og så kommer vi ikke uden om kvaliteten i vores daginstitutioner. Der mangler 4.400 pædagoger, hvis vi sammenligner med 2009 - det kan selvfølgelig mærkes og det bidrager til øget ubalance i familieregnskabet, for vi går på arbejde med ondt i maven og dårlig samvittighed.

 

Vi skal erkende det fælles ansvar og skabe rammer der giver børnefamilierne en reel chance for balance i familieregnskabet.

Vi skal gøre det for børnefamiliernes skyld, for Danmarks skyld og for børnenes skyld.

 

 

 

 

Det er ikke kun mødre, der gerne vil have en mere fleksibel arbejdstid med plads til at give familien den tid, den kræver. Både pensionskasser, fagforeninger og arbejdspladser oplever flere og flere unge mænd, der ved ansættelsessamtaler meddeler, at de gerne vil have arbejdsvilkår, der giver plads til familielivet.

I en rundspørge, som Berlingske Tidende har foretaget, fortæller 65% af de adspurgte 174 virksomheder, at der er flere og flere mænd, der gerne vil have mulighed for fx at kunne arbejde om aftenen ved computeren, når ungerne er puttet i seng.

Hvor vi ellers her til lands er vant til, at det særligt er kvinderne, der ofrer arbejdstid for familietid, så viser der sig nu, ifølge rundspørgen, flere og flere mænd på banen i kampen om et mere fleksibelt og familievenligt arbejdsmarked.

Moderne mænd vil heller ikke hænge i en tynd tråd og miste den nære kontakt til deres børn – de vil have tid til at hente tidligt, til at lave aktiviteter med ungerne og til at have en karriere – samtidig. Det kan kun lade sig gøre, hvis arbejdspladsen er indstillet på at give deres medarbejdere mulighed for at disponere friere over, hvad der er arbejdstid, og hvad der er familietid.

HR-direktør i virksomheden Haldor-Topsøe, Pia Møller Appel, kalder det ligefrem unaturligt for mændene, hvis de ikke kan flekse ind og ud af arbejdet og lige ordne lidt telefonopkald og checke mail, mens de laver andre ting derhjemme.

Dermed står vi muligvis overfor en forandring af det traditionelle kønsrollemønster på arbejdsmarkedet, såvel som i de danske familier. De unge fædre vil gerne tage del i opdragelsen af deres børn, fortæller direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen, og det er nyt, at det ikke kun er kvinder, der efterspørger en bedre work-life-balance, som balancen mellem arbejdsliv og privatliv kaldes i management-slang.

Den udvikling har en parallel. Flere og flere danske mænd tager nemlig barselsorlov, og de tager også mere barsel, end de gjorde før. Både privat- og offentligt ansatte mandlige medarbejdere forlader nu i højere grad arbejdet i en periode for at være tæt på deres børn – og de ønsker altså også at have mere tid til familien, når de kommer tilbage til arbejdspladsen og kollegerne.

Kilder: Politiken: Flere fædre tager lang barsel

b.dk: Nyuddannede mænd: Nej tak til lange arbejdsdage og et presset familieliv