Du er her:min barsel»Artikler»Fødsel»akupressur | min barsel
Akupressur som naturlig smertelindring under fødslen? Hvad er nu det for noget? Det er såmænd intet mindre end en genial måde at forberede sig på, så fødslen kan blive en så positiv og fælles oplevelse som muligt for både den fødende og den vordende far.

Kort fortalt, er akupressur akupunktur uden nåle. Det er et fast kontinuerligt tryk på særlige punkter på bestemte meridianer (kroppens energibaner eller ”ledningsnet”), som får kroppen til at fungere bedre. Et eksempel er at man ved at trykke på et bestemt punkt på hånden stimulerer livmoderens vigtige arbejde under fødslen - en velfungerende livmoder sørger for bedre blodforsyning til barnet.

Det kan sammenlignes med zoneterapi, hvor man ved at trykke på zoner under fødderne, kan opnå effekt andre steder på kroppen.

Ud over at være naturlig og effektiv smertelindring, er akupressur et vigtigt ”værktøj” til enhver støtteperson du har med til din fødsel (din partner, søster, veninde, mor eller andre). Så de føler de kan gøre noget for at støtte dig under fødslen. Det kan nemlig være både frustrerende og svært ”bare” at skulle stå på sidelinien og se én man holder af have ondt.

En fødsel opleves ikke nødvendigvis som smertefri, men effektive veer og godt fødselsarbejde gør, at du som fødende instinktivt ved at din krop fungerer - i stedet for måske at føle frygt og panik

Jeg har i over 10 arbejdet med akupressur til gravide og fødende kvinder og de sidste 8 år haft fornøjelsen af at undervise mange vordende forældre i dette helt enkle, naturlige, effektive og risiko fri værktøj. Ingen indgreb, ingen medicin - bare støtte fra kærlige varme hænder til at kroppen kan arbejde bedst i pagt med de geniale fødselskræfter vi kvinder har indkodet som en del af vores genetiske blueprint.

Der er 3 gyldne regler: forskning viser

  • at man har størst og bedst effekt, hvis man påbegynder akupressuren tidligt i fødslen
  • der skal altid lyttes til den fødende kvindes feedback
  • man skal eksperimentere med de forskellige punkter undervejs i fødslens faser.

Udover akupressurens evne til at støtte kroppen i effektivt fødselsarbejde og naturlig smertelindring er det en rigtig fin måde at støtte de vordende forældre i at få en positiv og fælles oplevelse af den livstransformerende begivenhed en fødsel er. Det er jo ikke kun et barn der fødes, men også en mor, en far, et par forældre og en helt ny familie - hver gang.

De punkter jeg underviser i er primært til naturlig smertelindring og øget forældre bonding under fødslen, men kan i forskellige kombinationer også bruges til at modne kroppen efter vandafgang, forud for igangsættelse, til efterveer, amning mv.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte mig. Det tager kun 1 time for vordende forældre at blive godt klædt på til fødsel - sammen. Sessioner face to face og over Skype.

Jeg afholder løbende workshops for jordemødre, doulaer og andre professionelle som deler min passion om at skabe de bedste forudsætninger for positive fødsels oplevelser i fuld tillid til kvinders iboende fødselsevne.


Få 4 gode tryk til fødslen fra udsendelsen på Kanal 1 med Hannah Lind Arlaub

Udgivet i FØDSEL

Hej. jeg hedder Katrine Birk, og i den her video, der vil jeg vise dig hvordan du ved hjælp af zoneterapi og akupressur kan hjælpe dig selv hvis du døjer med væske i kroppen.

Det kan være hvis du er gravid, det kan være hvis du lige har født, eller det kan også være, at der bare af en eller anden årsag er meget væske i din krop, så i den her video så vil jeg give dig nogle zoneterapi- og akupressurteknikker som du med stor fordel kan bruge hjemmefra.

Du kan også sagtens supplere det med alle de her andre gode råd, som du sikkert kender til; med at lave venepumpeøvelser, drikke masser af vand og hvad der nu ellers kan være, men med den her måde, kan du også hjælpe dig selv med akupressur og zoneterapi. 

Der er ikke nogle faste regler for hvor lang tid du skal gøre det. Jeg viser dig i videoen hvordan du gør, og så kan du ellers bare fyre den af derhjemme. Dog hvis du er gravid, så husk virkelig, - og det skal man selvfølgelig også selvom man ikke er gravid, men virkelig, virkelig lyt efter dine egne grænser. Så hvis du mærker, at din krop på en eller anden siger fra, - hvis du får hovedpine, bliver svimmel, bliver meget, meget træt, osv, så siger kroppen ligesom, at den har fået nok for nu, og så kan du gøre det igen et par dage efter, afhængig af hvad der ligesom føles godt for dig. 

Så som udgangspunkt kan man sige, at så længe det føles godt, så er det også ligesom din krop, der siger Yes, bare gør det! Og hvis det begynder at føles ubehageligt, så kan der komme nogle forskellige udrensningsprocesser i gang, som vi lige skal give kroppen lov til at have igang før vi giver den mere stimulation på den her måde. Se mere her: 

Se Katrine Birks video her om hvordan du afhjælper væske i kroppen med zoneterapi og akupressur

I videoen viser jeg dig også et par punkter som du kan bruge hvis du ikke er gravid, men som er super, super gode at bruge til efter en fødsel eller hvis du døjer med hormonelle ubalancer. 

Se også: Baby med skæv eller låst nakke - Sådan hjælber du med zoneterapi

Se også: De tre bedste punkter til bedre babysøvn af zoneterapeut Katrine Birk

Læs også: 5 magiske punkter mod din babys maveproblemer

Læs mere om Katrine Birk's bog Tryk og glad

 

 

 

Udgivet i SUNDHED