Der er ret stor forskel på, hvordan du skal give førstehjælp og genoplivning i forhold til henholdvis børn og voksne. Det er heller ikke optimalt at læse sig til førstehjælp til børn.
Man bør som forælder, og som fagperson, der arbejder med børn, vide nøjagtigt hvordan man yder førstehjælp til børn.
Har du ikke nået et kursus, og er uheldet ude, er det selvfølgelig altid bedre at gøre noget end intet at gøre, og kan du førstehjælp til voksne, vil det også altid være bedre at bruge den metode du kender, end ikke at bruge nogen.
Årsager til hjertetop hos babyer og små børn kan være mange: Hos det spæde barn vil der ofte være tale om luftvejsinfektion, vuggedød eller en hjertesygdom.
Hos børn over et år vil der, ud over luftvejssygsomme og hjertesygdomme, oftest være tale om en trafik-eller drukneulykke, et fald, kvælning, forbrænding eller forgiftning.
Hjertestop hos børn opstår som vejrtrækningsbesvær som udvikler sig til et egentligt vejrtrækningsstop. Når blodet ikke iltes nok vil hjertet slå langsommere og holde op med at slå, og blodet vil ikke blive pumpet rundt. Din behandling skal derfor rettes mod at genoprette ilttilførslen til barnet.
Du bør reagere sådan:
- Fjern dig selv og barnet fra den potientielle fare.
- Placér din ene hånd på barnets pande for at beskytte mod bevægelser i nakken. Har barnet fået slag mod hovedet vil bevægelser i nakken kunne medføre skade på rygmarven.
- Tal til/kald på barnet, rusk barnet blidt i armen.
- Hovedet bøjes let bagover med den ene hånd på panden og den anden på underkæben. Underkæben løftes samtidigt opad.
- Ved mistanke om slag mod hovedet gør du i stedet sådan: Løft kæben opad med begge hænders pegefinger på underkæben.
- Se luftvejene efter for fremmedlegemer. Kun hvis der er synlige fremmedlegemer bør de forsigtigt fjernes.
- Ved mindre børn,- under 1 år, vil hovedet som regel skulle holdes i neutral position for at opretholde frie luftveje.
- Se, lyt og føl. Placerer dit hoved få centimeter fra barnets mund og se ned på brystkassen om den hæver sig, lyt efter vejrtrækningslyde og føl efter bevægelser. Undgå at føle efter pulsen, erfaring viser, at det ofte er ens egen puls man mærker og derfor fejlagtigt undlader hjertemassage.
- Giv fem effektive indblæsninger. Det kan være svært at give indblæsninger til et lille barn. Du skal se efter om brystkassen hæver sig når du puster. Ved børn under 1 år anbefales det, at du anbringer din mund både over barnets mund og næse, ved et barn på ca 1 år bør du benytte mund til mund, ved at anbringe din mund over barnets mund mens du klemmer sammen om barnets næse med den ene hånd.
- Hvis du trods gentagne forsøg på indblæsninger ikke kan få luft i barnet, kan det være tegn på at barnet har et fremmedlegeme siddende i halsen. Hjerte-Lunge-Redning fortsættes, som om barnet har hjertestop.
- Hjertemassage ved et barn under et år: To fingre midt på brystbenet. Der gives 15 tryk og to indblæsninger. Er du alene gives 30 tryk og to indblæsninger. Børn over et år: Én hånd midt på brystkassen. Der gives 15 tryk og to indblæsninger (30:2 hvis du er alene).
- Fortsæt indtil der kommer professionel hjælp. Børn kan overleve og blive raske selv efter meget langvarig genoplivning.
- Mistænker du fremmedlegemer i luftvejene og er barnet endnu ved bevidsthed giver du fem faste stød mellem skulderbladene, mens barnet enten ligger på gulvet eller ligger over din arm eller dine knæ. Spædbørn kan ligge på maven på dine ben med hovedet nedad. Hjælper denne manøvre ikke, kan du forsøge med fem hårde stød på brystkassen med barnet liggende på gulvet.
- Hos større børn kan du give fem stød/klem i maven lige over navlen med stødretning opad. Den ligner ”Heimlich’s manøvre”, hvor du presser dine hænder hårdt og hurtigt ind i maven med retning opad, mens du står bagved barnet.
- Er barnet bevidstløst, skal du give fem indblæsninger, og hvis der ikke er effekt, fortsætter du umiddelbart med hjertemassage uden yderligere kontrol af kredsløbet.
Som du kan se, er det ikke umiddelbart noget man husker uden at have prøvet det på en genoplivningsdukke nogle gange.
Dansk Råd for Genoplivning er en tværfaglig interesseorganisation, der nationalt og gennem internationalt samarbejde formulerer retningslinjer for basal og avanceret genoplivning. Flere store organisationer udbyder kurser i basal genoplivning –Beredskabs Forbundet, Dansk Røde Kors og ASF-Dansk Folkehjælp, der følger de internationale retningslinjer.
Her kan du se hvor du kan finde profesionelle førstehjælpskurser: Lær førstehjælp til børn
Kilde: Netdoktor.dk