Dit barn græder, gylper måske, er irritabel, har problemer med at sove, får maden galt i halsen, kan ikke lide at ligge ned, lugter surt ud af munden, trives ikke så godt, er pylret og hele familien er påvirket negativt.
Dette KAN være tegn på, at dit barn har refluks-sygdom. (Men det er ikke sikkert). Der kan endda også være andre symptomer.
Refluks betyder, at der løber mad tilbage fra mavesækken til spiserøret. Nogle gange løber det helt ud af munden som gylp eller opkast. Andre gange bliver det sunket igen – også kaldet silent refluks.
Refluks er helt normalt. Op mod 40-50 % af alle babyer gylper. Så længe barnet trives, tager fint på og har det godt, så er det ikke sygdom og man kalder det for ”Happy Spitters”. Det kan dog stadig være udfordrende at skulle vaske så meget tøj. Det går også ud over møbler, gulve med mere. Så hvis det er tilfældet hos jer, så kan I sagtens forsøge jer med de forslag, I får med i artiklen her.
Refluks-sygdom er noget andet. Det kaldes også GERD eller GØRD. Her er barnet påvirket for eksempel af de symptomer, jeg startede artiklen med. I nogle år har man været bange for, at refluks-sygdom kunne skabe problemer på sigt med skader på spiserøret. Det viser studier dog nu som regel ikke at være tilfældet. Men stadig så har barnet og familien brug for hjælp. Det er udmattende at have et barn, der ikke sover godt og som græder meget af tiden. Derudover skal barnet selvfølgelig have en velfungerende fordøjelse for at kunne tage på, udvikle sig, trives, få et stærkt immunforsvar med mere.
Hvorfor har mit barn fået refluks-sygdom?
Årsagerne til refluks er ikke entydige. Der kan være flere årsager og de kan påvirke hinanden. Derfor er det ofte også nødvendigt at du gør flere forskellige ting for at opnå en forbedring med dit barns refluks-sygdom. Mere om det lidt længere nede i artiklen.
Reflukssygdom kan hænge sammen med funktionen af lukkemusklen mellem mavesækken og spiserøret. Hvis ikke der bliver lukket godt nok til, så er der risiko for, at maden løber tilbage, især når barnet ligger ned. Den 10. kranienerve Nervus Vagus kan være involveret. Det samme kan en manglende modning af mavedækkens placering og drejning.
Et stramt tungebånd har også vist sig at have betydning for refluks-sygdom. Tungebåndet kan både være stramt foran i munden (ATT) eller længere bagtil (PTT). Se gerne illustrationer med mere på hjemmesiden www.stramttungebånd.dk.
Tarmens bakteriesammensætning har betydning for hele fordøjelsessystemet. En skæv bakteriebalance kan derfor også være medvirkende til refluks-symptomer.
Nogle børn reagerer negativt på bestemte fødevarer. Dette kan desværre langt fra altid måles med de traditionelle IgE blodprøver, der bruges hos lægen for at teste for allergi. Fødevarereaktioner kan også vise sig ved refluks-sygdom.
Mange tror at refluks-sygdom skyldes for stor mavesyreproduktion. Det kan også være tilfældet. Men faktisk kan det modsatte, for lidt mavesyre, også være problemet. Hvis der er for lidt mavesyre, så bliver maden ikke fordøjet ordentligt og dermed kan der være ufordøjet mad, som skubber bakteriebalancen skæv.
Refluks-sygdom kan også have sammenhæng med for-tidlig fødsel, kejsersnit, passiv rygning, koffein, antibiotika og stress. Alt sammen faktorer, der blandt andet har betydning for tarmens bakteriesammensætning.
Det er vigtigt, at du ikke bruger denne liste til at slå dig selv i hovedet med. Du har hele tiden gjort alt hvad du kunne for at give dit barns den bedste start på livet. Men vi kan bruge denne viden, når vi skal finde den hjælp, dit barn har brug for.
Hvad kan jeg gøre, for at hjælpe mig barn til at få det bedre?
Først og fremmest skal dit barn undersøges hos egen læge for at udelukke, at der kan være noget alvorligt galt. Og for at snakke med din læge, om der er brug for medicin. Mere om medicin senere.
Få dit barn undersøgt og behandlet af en dygtig krops-behandler. Han/hun kan hjælpe med funktionen af lukkemusklen bl.a gennem påvirkning af Nervus Vagus. Det kan for eksempel være en osteopat, en kranio-sakralterapeut eller en kiropraktor.
Få dit barns tungebånd undersøgt godt. Måske kan kropsbehandleren hjælpe dig med det. Måske kan din sundhedsplejerske hjælpe dig. Måske kan du selv tjekke det med hjælp fra www.stramttungebånd.dk
Giv dit barn et tilskud af gavnlige tarmbakterier – også kaldet probiotika. Vælg et produkt, der svarer til dit barns alder. Find et tilskud, der har flere forskellige stammer – se efter både L. Reuteri, L. Rhamnosus og B. Inftantis og gerne flere. Du kan evt. kombinere flere produkter, hvis du f.eks. vælger dråber.
Prøv en periode på fire til seks uger helt uden mejeriprodukter. Det vil sige mælk, fløde, ost, yoghurt, smør, flødeis osv plus alt, der indeholder mælkeprodukter. Hvis dit barn får brug for at fortsætte på mælkefri kost, så husk et tilskud af kalk/magnesium. Hvis ikke I når helt i mål med dette, så få hjælp til at finde ud af, om der kan være andre fødevarer dit barns eventuelt reagerer på. Find eventuelt hjælp på www.æblebørn.dk
Hvis dit barn ammes, er det mor som skal følge den mælkefri-diæt. Hvis dit barn får modermælkserstatning skal du skifte til de fuldt hydrolyserede eller aminesyre-baserede modermælkserstatninger, som købes på apoteket.
Hvis du har lyst til at prøve homøopati, så findes midlet Homasin, som kan medvirke til at regulere både for lidt og for meget mavesyre.
Undgå koffein (kaffe, energidrikke, større mængder grøn te), hvis mor ammer. Og undgå at barnet udsættes for passiv rygning.
Kan jeg lindre symptomerne?
Ja, du kan gøre nogle ting for at formindske risikoen for, at maden løber tilbage i spiserøret.
Hvis dit barn får modermælkserstatning kan du prøve at blande johannesbrødkernemel i, for at få mælken ti at blive tykkere, så den ikke så nemt løber ud af maven.
Lad dit barn spise i så oprejst en stilling som muligt. Lad helst barnet sidde roligt og med hovedet opad i 20-30 minutter efter måltidet. Brug evt. gerne en sut til at aktivere fordøjelsen mest muligt.
Lad barnet sove i en skrå seng, hvor hovedenden er hævet. Undgå tøj, der strammer på maven.
Snak eventuelt med din læge om at bruge midlet Gaviscon, som danner et skumlag i mavesækken, der blokerer for at maden løber tilbage.
Husk at arbejde med selve årsagerne (se ovenfor), mens du eventuelt symptombehandler.
Hvad med medicin mod refluks-sygdom?
Tidligere gav lægerne ofte Nexium til børn med refluks. Undersøgelser har dog vist en begrænset effekt samtidig med at man heldigvis er blevet mere opmærksom på bivirkningerne. Nexium nedsætter produktionen af mavesyre, hvilket blandt andet betyder dårligere proteinfordøjelse, nedsat optag af B12 vitamin samt skævhed i bakteriebalancen i fordøjelsen.
Studier har vist at Nexium behandling til børn øger risikoen for at udvikle astma senere. Derfor udskrives i dag heldigvis mindre Nexium end tidligere.
Der er dog stadig en del børn, som får Nexium og du må snakke om dette med din læge, hvis dit barn har refluks-sygdom.
Hvordan ”overlever jeg”
Det er uendelig hårdt at være forældre til et barn, som ikke har det godt. Især når det også går ud over nattesøvnen. I det hele taget bliver man rigtig ked af det, når ens barn ikke har det godt.
Først og fremmest: Du gør det rigtigt godt! Det ved jeg. Du gør alt hvad du kan for at hjælpe dit barn. Derudover giver du dit barn masser af kærlighed og omsorg. Det er det allervigtigste for dit barns trivsel.
Husk også at du ikke er alene. Mange har stået i det samme – og er kommet igennem. Det løser ikke problemerne for dig, det ved jeg godt, men det betyder noget at mærke, at man ikke er alene. Få gerne hjælp af venner og familie til praktiske ting, til lidt afløsning så du kan få et hvil, til en god snak, til en skulder at græde ved hvis du har brug for det.
Få også gerne faglig støtte til at finde vej igennem junglen af gode råd. Find nogen, som du har tillid til og som følger med i den nyeste viden på området.
Rigtig god bedring.
