Min Barsel
Spørg jordemoderen, barselsregler, aktikler, graviditetskalender og meget mere

Du er her:min barsel»Pædagogik»Aggressiv adfærd skal oversættes
 
 

Aggressiv adfærd skal oversættes

Skrevet af 

”Institutionen fortæller os, at vores dreng har en aggressiv adfærd, som vi er nødt til at få styr på. Hjemme har vi også mange sammenstød og vi ved ikke længere, hvad vi skal stille op, når han slår, bider og sparker. Vi har prøvet alt, men han hører ikke efter.”

Dette og lignende opråb om hjælp har jeg gennem tiden fået mange af fra forældre, der føler sig magtesløse over for børnenes måde at reagerer på og omgivelsernes krav om forandring.

 



Denne artikel skal derfor handle om, hvordan vi kan hjælpe børnene oversætte deres adfærd og forstå, hvad det egentlig handler om. For nok er adfærdsmønstret ikke nødvendigvis vores skyld, men det er altid vores ansvar at få det ændret.

I vores samfund er vi oftest optaget af, hvad børn gør og mindre optaget af, hvorfor de gør, som de gør. Et barn, der er udadreagerende, vil derfor ofte blive opfattet som vanskelig og blive mødt med irritation og negative forventninger. Dét, vi giver opmærksomhed vokser og børn har det med at leve op til vores forventninger, hvad enten de er positive eller negative. På den måde vil børn med en aggressiv adfærd få langt mere af det, som slet ikke er godt for dem og som fastholder dem i deres vrede og aggressioner. Nemlig skældud.

Når børns aggressive handlinger bliver mødt på denne tilsvarende aggressive måde, forstærkes deres adfærd, fordi de ikke bliver klogere på sig selv og ikke lærer, hvordan de kan sætte deres grænser på en anden og mindre destruktiv måde. Samtidig giver skældud næring til aggressiviteten, fordi budskabet i alle former for skældud altid er: Jeg ville ønske, at du var på en anden måde. Det rammer hårdt både hos voksne og børn.
 
 


Den aggressive adfærd vil derfor fortsætte og undertrykkes aggressionerne i familien, vil barnet være henvist til at udleve dem på en anden scene, som oftest vil være i institutionen eller i skolen.

Men hvad handler vreden om?

Der er to overordnede grunde til, at børn reagerer aggressivt. Den første handler om, hvordan vi og andre betydningsfylde voksne i deres liv udtrykker vrede og aggression. Hvis vi ofte blive vrede på en aggressiv måde, gør børnene det også. Det andet handler om følelsen af ikke at være værdifuld og især i relationen til os forældre. Det kan fx være i situationer, hvor vi ikke lytter til barnet, hvor barnet ikke føler sig forstået eller taget alvorligt.

Når barnet så reagerer aggressivt og vi kun er optaget af, hvad det gør og gennem belæring og skældud forsøger at ændre dets adfærd, kvæler vi samtidigt råbet om hjælp, som er det eneste sprog, barnet det mestrer til fulde. Især når det er presset.

Så hvad vreden handler om, finder vi kun ud af, når vi forholder os nysgerrigt til, hvorfor barnet reagerer, som det gør.

Al adfærd er kommunikation

Som Jesper Juul skriver i sin bog Aggression, så skal enhver aggressiv eller selvdestruktiv adfærd hos et barn eller ungt menneske forstås som en invitation. Og var de i stand til at udtrykke sig lige så nuanceret som os, ville invitationen i stedet lyde i retningen af:

”Hej, er der nogen derude, der kunne tænke sig at lære min verden at kende og prøve at opleve livet ud fra mit perspektiv? Jeg har ikke haft det så godt i den seneste tid og kan ikke selv finde ud af, hvad jeg skal gøre ved det”.

Når vi opfatter adfærden som kommunikation, forholder os nysgerrigt til den og forsøger at bygge bro til barnet, tager vi ansvaret for kvaliteten af relation på os.

 
 

Sådan møder du den aggressive adfærd

Vi har alle sammen prøvet, at vores barn har hamret løs på os eller lavet et solidt tandaftryk i kødet på os. Dét gør børn aldrig for sjov. Det er i mangel af bedre et udtryk for, at der er noget, barnet er ulykkeligt over i relationen til os. Tager vi det alvorligt, kan vi sige i retningen af:

 -”Av! Jeg vil ikke have, at du bider mig. Men jeg vil gerne vide, hvorfor jeg har gjort dig så vred?”

Sådan får vi i første omgang sat vores grænse uden at nedgøre og kritisere. Derudover møder vi barnet ved at være nysgerrig på dets intentioner og når barnet føler sig mødt og forstået, vil frustrationerne oftest opløse sig, fordi det giver barnet en følelse af at være værdifuld.

På samme måde kan vi møde vores børn, når de slår de helt små søskende, kusiner eller venner.

Forælder: ”Jeg vil ikke have, at du slår din lillesøster. Fortæl mig i stedet, hvad du vil”.

Barn: ”Hun har taget min hammer. Jeg vil have den tilbage!”.

Forælder: ”Okay, nu skal jeg vise dig, hvordan du kan bede om den”.

Her inkluderes barnet og gennem vores eksempel, får vi vist og lært det noget om, hvordan det kan sætte sine grænser på en måde, så andre også respekterer dem.

Jesper Juul skriver, at børn må have erfaringer med at sætte deres grænser og med tiden vil de lære at forvandle deres impulsive aggression til kreativ og konstruktiv adfærd. Det tager en hel barndom at lære og vi støtter bedst vores børn ved at give det kærlig, empatisk feedback og ved, at vi som forældre er bevidste om, hvordan vi møder barnet og sætter vores grænser respektfuldt.


Pssst! Kunne du tænke dig at få sparring af Mikkel Hørby? 

Så hop over i Klub MB og stil ham et spørgsmål

 

Mikkel Hørby

Mikkel Hørby er cand. pæd. i pædagogisk psykologi og familieterapeut.

Mikkel har speciale i familierelationer og i sit arbejde er han særligt optaget af, hvordan vi møder hinanden i familien, fordi det møde skaber forudsætningerne for, hvordan vi udvikler os, forstår os selv og ser verden.

Mikkel: "I min rådgivning kan samtalerne fx handle om, hvordan familien forholder sig til et nyt familiemedlem, hvordan søskendekonflikter håndteres, hvorfor børnene ikke hører efter, hvordan vi kan sætte vores grænser uden at skælde ud og true, vredesudbrud, skilsmisser, sammenbragte familier, mistrivsel i institutionerne og ikke mindst om parforholdet.

I disse situationer kan vi som forældre hurtigt komme til at føle os magtesløse, fordi, det vi gør, ikke virker og vi ved ikke, hvordan vi så skal støtte og hjælpe vores børn. Det kan derfor være en god idé at få hjælp udefra til at se, hvad der mangler og blive klarere på, hvordan man kan støtte sit barn og familien endnu bedre." 

Instagram: Mikkel Hørby Familieterapeut 

 

Hjemmeside: mikkelhoerby.dk/



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL

 
Cron Job Starts