Du er her:min barsel»Artikler»Babyudstyr»Navnesutten - slut med suttekaos i vuggestuen

Navnesutten - slut med suttekaos i vuggestuen

Skrevet af 

Måske har du en stor, flot gravid mave og går og spekulerer på, om du mon skal bruge sut til dit lille, nyfødte barn. Måske har du allerede styrtet rundt i vuggestuen eller hos mødregruppe-veninden for at finde dit barns yndlingssut blandt de 25 andre identiske sutter. Uanset om du er i den første eller anden gruppe af læsere, så vil du i denne guide til brugen af sutter kunne læse yderst brugbar information, som vil give dig ro helt ned i dybet af dit moderhjerte.

Er du i tvivl om, hvorvidt den der sut er en god ide, så er du ikke den eneste.

Flere forskere har i årenes løb stillet spørgsmålstegn ved brugen af sutter. Det kan virke mærkeligt at proppe en gummidims ind i en lille babys søde mund, ikke? 

Men faktisk har vi brugt sutter til helt små børn i rigtig mange år – sandsynligvis længere, end vi kan finde beviser for. Det tyder jo på, at der er mening med sutter – og at det fungerer i praksis.

At sutter virker beroligende har vi mennesker vidst i mange hundrede år – måske mere. 

Det første vidnesbyrd om brugen af sutter er fra det 14. århundrede, hvor en tysk læge beskrev en sut i en bog om spædbørnspleje. Dengang var det et stykke knogle, elfenben eller koral, som babyer fik at sutte eller tygge på. Vi ved også, at vi her i Norden og mange andre steder brugte at putte kød eller brød med sukker eller sågar brændevin ind i stofstykker og give det til babyer at sutte på.

Moderne sutter 

I dag er sutter en hel videnskab.

Se bare på hylden med sutter i supermarkedet – det er jo helt vildt, som der er forskellige mærker, materialer og faconer! Hvad skal man vælge? Hvad er forskellen på latex, naturgummi og silikonesutter? Hvorfor vælge en anatomisk sut? Hvordan gøres den ren, må baby sove med den, og skal den koges?

Det er jo nok til at tage pippet fra selv den mest belæste førstegangsmor, det der sutte-imperium. Moderne sutter er en jungle.

Navnesutten

Redningen hedder Navnesutten. 

Det er en sut, som du får graveret navn i, så du altid kan finde netop dit barns sut. 

Navnesutten er også en hjemmeside med rigtig meget brugbar info om sutter. Og så er det en utrolig succesfuld forretningside, som en mor startede for nogle år siden. 

Faktisk så succesfuld, at hun idag sælger mere end 50.000 navnesutter i Danmark om måneden, indgraverer 12 af de største suttemærker, og har 5 ud af 5 stjerner på Trustpilot.

Supergodt gået, siger vi!

Vi vender tilbage til Navnesutten lige om lidt. Først skal vi lige have anvendelsen af sutter på plads.

Hvorfor sutter børn?

Suttetrangen er en helt biologisk betinget refleks, en af de allerførste reflekser i et spædbarns liv. Sutterefleksen sørger for, at det lille barn får mad. Sidenhen forbinder det lille barn sutterefleksen med fred, ro og tryghed – og der kommer sutten ind i billedet som redningen for mangt en udmattet forælder, der gerne vil sove bare 15 minutter længere. 

Du skal bare tage den helt med ro, når du står der foran det kæmpe sutte-udvalg.

De mange farver, faconer og materialer har da hver deres formål, men i store træk kan alle sutter det samme: De bruges til at stille små børns suttetrang. Dermed bliver de beroliget. Det er det centrale.

De forskellige faconer og materialer handler i praksis mest om, hvad lige præcis dit barn foretrækker. Nogle gider ikke de anatomiske med flad ende, andre vil kun have silikone sutter med ovalt skjold. For de helt nørdede kan vi afsløre, at der ganske vist er er flere tekniske detaljer om, hvad den eller den sut har som særlige fordele – og det kan du læse mere om på de enkelte sutters varebeskrivelser.

Hvad skal du være opmærksom på ved sutter?

Vi har samlet nogle helt overordnede ting, du skal være opmærksom på, hvis dit barn bruger sut.

1: Sutter bør ikke gives til et barn, der er sultent. Stil sulten med alderssvarende amning/kost til dit barn, og brug sutten til at berolige, når sulten er stillet. Sutten bør aldrig stilles i stedet for kropskontakt eller trøst. 

2: Smid sutten ud, når den ser slidt, bleg eller på anden måde brugt ud. Det bør under alle omstændigheder ske efter 4-6 uger.

3: Kog dit barns sutter 5 minutter hver dag for at slå bakterier ihjel og fjerne madrester.

4: Hvis der er vand i sutten, så klem det ud af ventilen med to fingre.

5: Hvis du bruger suttesnor til at holde styr på, hvor dit barns sut er, så sørg for, at den er for kort til at komme rundt om barnets hals – så undgår du kvælningsrisiko.

Sutter i institutioner og når I er ude

Her i Danmark bruger langt de fleste børn sutter. Derfor er det ofte svært at finde dit barns sut, når I er ude. Personalet i dit barns institution kan også have et værre hus med at finde dit barns sut blandt de mange andre børns sutter. Og det er jo lidt ligesom en tandbørste – man vil gerne have sin egen, ikke?

Sådan havde moderen Pia Callesen det i hvert fald. Hun var godt træt af at styrte rundt og lede i tide og utide. Og så fik hun en god ide. Kunne man ikke have sutter med navne på? Ikke bare skrive det på med en tusch, som går af i vask – men indgraveret, så det bliver der?

Det viste sig at være en virkelig god idé. 

I 2005 startede Pia sit firma Navnesutten, og det er buldret fremad lige siden. Hun fandt simpelthen en meget brugbar og billig løsning på et meget velkendt problem – og nu har tusinder af danske børn sutter med navn på med i vuggeren. Navnesutten sikrer, at dit barn altid har sine egne sutter, og du slipper for at bruge tid på at lede – eller være bekymret for, om dit barn mon får en eller anden sut i munden, som du ikke kender den tidligere ejer af…

Populære og godkendte sutter med forskellig tekst efter dit valg

Fordi Navnesutten er skabt af en rigtig løvemor til 4 børn, så føres kun sikkerhedsgodkendte sutter, der hverken indeholder BPA, ftalater eller PVC. De er altid af meget høj kvalitet, og indgraveringen går ikke af. Når du bestiller, vælger du, hvilken model af sut, du vil have. De sælges i pakker med 2 eller 3 stk., og du kan vælge forskellig tekst til hver. Og forskellige farver på sutterne. 

Hvilke sutter har de? Og kan du mon få Navnesutten i lige præcis dit barns yndlingssuttemærke? 

Ja, det er der stor sandsynlighed for!  Se evt. listen her  - Og der går kun 1-3 dage fra du bestiller, og til du har dit barns nye sutter. 

Tilbage er der kun at sige – Tillykke til Navnesutten med den store succes, tillykke til dit barn, der slipper for at have en ukendt sut i munden, og tillykke til dig, der ikke længere skal have alle mulige andres sutter med hjem i tasken.

Kilder: Sundhed.dk: Patienthåndbogen: Det nyfødte barn skal have sut 

Kilde: American Family Fhysician: Risks and benefits of pacifires


Skrevet af