Har du også læst om de danske skoleklasse-forsøg der viste, at karsefrø holder op med at vokse og måske ligefrem dør, når de udsættes for stråling fra en wifi-router?

Tænker du over, at det måske kan være skadeligt for din babys hjerne, hvis du f.eks. sidder og ammer dit barn, mens du surfer på mobilen?

Forskere er uenige

Forskere over hele verden er idag uenige om, hvorvidt disse strålinger påvirker kroppen negativt.

Det er svært at vide hvordan man skal forholde sig, når end ikke forskerne er enige.

I en digital tidsalder er balancen mellem skærmbrug og nærværende aktiviteter afgørende for børns trivsel og udvikling. Læge og forfatter Imran Rashid opfordrer til bevidste skærmvaner, der fremmer ro, læring og fællesskab i familien.

I en verden fyldt med skærme kan det være en naturlig del af hverdagen, at de finder vej ind i vores børns liv. Mange forældre oplever, at skærme kan give et tiltrængt pusterum i en travl hverdag, både for dem selv og deres børn. Samtidig viser forskning, at balancen mellem skærmbrug og andre aktiviteter er vigtig for at understøtte børns trivsel og udvikling.

Skærmen og sansepåvirkningen

Når små børn ser på skærme, bliver de eksponeret for en strøm af farver, lyde og skiftende billeder. For nogle børn kan det give en følelse af uro, da deres nervesystem stadig er under udvikling. Ro og forudsigelighed er afgørende elementer for børns indre balance, og aktiviteter, der fremmer dette, kan være et godt supplement til skærmtid.

Læge og foredragsholder Imram Rashid debuterede i 2017 med bogen SLUK, der omhandlede hans tanker om hvordan teknologi påvirker mennesker. Siden er bogen blevet fulgt op af en international udgivelse ved navn Offline. Derudover har Imram Rashid udgivet 4 bøger, bl.a. “Mærkbarhed” og senest bogen Skærmsund sammen med Marie Brixtofte og Katja Bamberger Bro.

Lægens udsendte i 2023 et borgerforslag omhandlende tech-industrien, som igangsatte en markant ny kurs for måden, som samfundet anskuer digitalisering på. Forslaget fik massiv opmærksomhed fra alle politiske partier og blev i december 2024 vedtaget af Folketinget.

Som en direkte konsekvens blev der fra Regeringens side indført et forsigtighedsprincip, der indeholdt skarpe og tydelige anbefalinger om restriktiv brug af skærme i såvel daginstitutioner, fritidsordninger, folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Læs også: Vigtige retningslinier for skærmtid til børn under to år

Imran Rashids om skærmbrug

Læge og forfatter Imran Rashid har i flere bøger, herunder Skærmsund, peget på vigtigheden af bevidste skærmvaner. Ifølge Rashid handler det ikke kun om at reducere skærmtid, men også om at fokusere på kvaliteten af det digitale indhold, børnene møder (kilde).

Han opfordrer til, at teknologi ikke bliver et quick fix, men derimod en del af en afbalanceret hverdag, hvor fysisk og mental nærhed får en central plads. Det kunne eksempelvis være ved at skabe skærmfri zoner eller tidspunkter i hjemmet, hvor hele familien kan være til stede uden forstyrrelser.

Rashid lægger også vægt på at inkludere børnene i digitale aktiviteter, der er lærerige og stimulerer deres nysgerrighed, og foreslår, at man vælger apps eller spil, som understøtter deres læring. Han mener, at teknologien kan være et positivt redskab, hvis den bruges med omtanke og i små doser.

Hjernen har brug for ægte pauser

Ligesom vores krop har brug for en balance mellem aktivitet og hvile, har hjernen også brug for pauser for at fungere optimalt.

Når vi konstant bliver stimuleret af skærme, kan det være svært for hjernen at finde den ro, den har brug for. Skærme giver en illusion af afslapning, men de bombarderer hjernen med visuelle og auditive stimuli, som gør det vanskeligt for den at koble helt fra.

Forskning viser, at vores stigende afhængighed af skærme gør det sværere for os at tage ægte mentale pauser.

En undersøgelse fra Journal of Behavioral Addictions fremhæver, at konstant digital stimulation kan føre til træthed og nedsat kognitiv præstation, da hjernen ikke får mulighed for at restituere ordentligt. I stedet for at få den nødvendige hvile bliver hjernen holdt i en tilstand af konstant opmærksomhed, hvilket kan bidrage til stress og udbrændthed.

Den samme forskning peger på vigtigheden af at skabe skærmfri øjeblikke, hvor hjernen kan slappe af uden at blive bombarderet med information. Disse pauser er afgørende for både kortsigtet koncentration og langsigtet mental sundhed.

Ved at vælge aktiviteter, der fremmer ro og nærvær, kan vi hjælpe vores hjerner med at finde den balance, de har brug for, og samtidig lære vores børn at værdsætte øjeblikke af ægte ro og nærvær.

Tæt på hverdagens små glæder

En anden måde at støtte børns trivsel på er ved at inddrage dem i hverdagens små opgaver. Når børn hjælper til med at lægge tøj sammen eller skrælle grøntsager, stimuleres deres sanser og motorik, samtidig med at de får en følelse af at være en del af fællesskabet. Det kan også være en god anledning til samtaler, hvor barnet kan sætte ord på sine tanker og oplevelser.

Disse aktiviteter skaber små lommer af nærvær, som kan have en beroligende effekt på både børn og voksne. Det handler ikke om at udfylde tiden med store projekter, men om at være sammen om noget enkelt og meningsfuldt.

At finde en naturlig balance

Skærme er en del af vores moderne liv, og deres tilstedeværelse behøver ikke at være problematisk. Ved at finde en god balance mellem skærmbrug og nærværende aktiviteter kan vi give børnene de bedste betingelser for at trives.

Imran Rashids pointer om at prioritere kvalitet frem for kvantitet, når det gælder teknologi, giver en vigtig ramme for at navigere i en digital verden. Sammen med en bevidst indsats for at skabe skærmfri stunder og styrke fællesskabet i familien, kan vi hjælpe børnene til at vokse op med en sund tilgang til både teknologi og livet omkring dem.