All-Inclusive hos Apollo Rejser har fået en solid opgradering! Hurra! Læs med om nogle virkelig geniale tiltag, som gør All-Inclusive til et oplagt og sundt valg for børnefamilier.
Kunne du tænke dig en billig ferie med:
Sidder du nu og nikker som en tilskuer til DM i Yoyo?
Så skal I på ferie med Apollorejser i år. Deres nye Mondo-familiekoncept er virkelig en positiv overraskelse.
Ferieplanlægningen kan være en langstrakt affære, hvor Mor sidder i timevis og surfer på alt fra camp-selv ved Gardasøen til en flodbåd i Amsterdam.
Far vil gerne spille tennis, Mor vil gerne have terrasse og dyrke yoga, hende på 2 år vil gerne have pomfritter, og ham på 2 måneder vil egentlig gerne bare vokse i fred og undgå timevis af transport.
Alle vil gerne slappe af og hygge sig. På hver sin måde. Det kan være svært at få alles behov til at mødes.
I år har Apollorejser gjort en genistreg. De har genskabt konceptet All-Inclusive. Virkelig genskabt det, så All-Inclusive nu passer til moderne børnefamiliers forventninger om kvalitet, sunde valg og gode aktiviteter, der passer ind i det, vi forældre gerne vil tilbyde vores børn men som vi kan have svært ved at nå i hverdagen.
Apollorejsers Mondo-koncept til børnefamilier har fokus på:
Det er ikke noget ved, at komme hjem fra en dejlig ferie og konstatere, at man har taget 5 kg. på, bare fordi man skulle udnytte det der All Inclusive.
Det er heller ikke så sundhedspolitisk korrekt, at give sit barn lov til is nr 10, bare fordi man kan! Apollorejser har lyttet til de sundhedsinteresserede børnefamilier, som gerne vil have en nem ferieform med sunde tilbud til både små og store.
Og bare rolig! Alle kan være med. Det er ikke noget med at leve af marinet havreklid og tage iskolde styrtebade fra I lander, til I skal afsted igen.
Men der skal være noget at vælge imellem. Både i forhold til tilbud om sportsaktiviteter, underholdning til børnene og måltider.
Der skal være både fis og ballade og der skal være høj kvalitet. Ferie handler nemlig om at geare ned og være sammen. Slappe af og gøre alt det, I ikke når i hverdagen.
På Apollo Mondo Family Resorts er der en perfekt blanding af både det sunde og det syndige. I behøver ikke undvære softice, Heldigvis!
For dig, der vil på en nem og sund ferie, så book f.eks Lopesan Baobab Resort på Kanarieøerne
Eller en af de andre skønne 8 Mondo Family Resorts
Det bliver den dejligste ferie længe!
LEGOLAND er et fantastisk forlystelsessted for mange børn og voksne og stedet indbyder til god livsenergi, glædesug og oplevelser som formentelig vil sætte varige spor på det følelsesmæssige landkort hos de fleste besøgende. Men hvad er det lige du skal tage højde for, når du besøger LEGOLAND med en baby?
En baby, - dvs et barn under et år, har primært brug for at få tilfredsstillet helt basale behov, som sult, søvn, omsorg, bleskift og lignende. Det har brug for en mor eller far, der er i balance og er nærværende. Stedet hvor baby får dækket disse behov, betyder mindre, så længe ovennævnte betingelser er opfyldt. Når man tager I LEGOLAND med en baby, vil det primært være af hensyn til søskendebørn eller andre barnlige sjæle i familien eller vennekredsen.
Hvis din baby gennemgår et udviklingsspring, også kaldet tigerspring, vil det ikke være anbefalelsesværdigt, at tage i en forlystelsespark med din baby, da et udviklingsspring kræver mere ro, nærvær, forudsigelighed og tryghed end normalt.
Alt afhængig af hvor gammel din baby er, og hvor i sin udvikling det befinder sig, vil et sted som LEGOLAND alt andet lige være et stort sansebombardement, og det kan altid være en god idé, også i løbet af dagen at finde de rolige steder, hvor barnet kan blive skærmet lidt for de mange sanseindtryk, for at kunne overgive sig til søvnen, eller for at finde roen til at spise, etc.
Hvis barnet er under 6 måneder, vil en bæresele/slynge/vikle, hvor barnet er vendt ind mod fars eller mors krop, sikkert vise sig at være en god løsning. - Barnet får masser af kropskontakt, som giver ro, og samtidigt bliver det skærmet mod de mange synsindtryk. Herudover har du hænderne frie til eventuelle søskendebørn, en klapvogn eller andet og du vil lettere og mere frit kunne bevæge dig rundt i menneskemængden.
Er barnet over 6 måneder, vil barnet også have glæde af trygheden i en bæresele. Her kan du med fordel veksle mellem at have barnet vendt henholdsvis ind mod dig - og ud mod parken, andre mennesker og de pangfarvede forlystelser. En baby må dog ikke sidde i den samme stilling i længere tid ad gangen og der er brug for at veksle barnets stilling for sidde- og liggekomfortens skyld. LEGOLAND tilbyder klapvogne som du kan leje for 50 kr. Men ikke vogne til spædbørn.
LEGOLAND har mange års erfaring i kundepleje, komfort og anden bekvemmelighed og de har selvfølgelig også taget højde for, at der er komfortable forhold til nybagte forældre og deres baby.
Det aktiv, der springer mest i øjnene er Babycare centret der er placeret centralt i LEGOLAND parken, klods op og ned af Falck førstehjælpcenter. I Babycare centret kan du amme dit barn, varme en flaske ved hjælp af microbølgeovn, pusle din baby, - der er sågar gratis bleer i alle størrelser til fri afbenyttelse, sponsoret af Libero. Har storebror eller storesøster brug for at hvile sig, mens du sørger for baby, er der også en juniorseng og enkelte bøger til det formål.
Stilen i Babycare centeret er enkel og indbyder til en rolig og fredelig stund, hvor du kan være nærværende med din baby.
Flere besøg i LEGOLAND i den absolut travleste periode, - i sommerferiens uge 29, viste at der absolut var stille og roligt i Babycare centret under alle besøg.
Umiddelbart ved siden af Babycare centeret ligger LEGO Dublo området for de helt små. I LEGO Dublo afsnittet er der blødt faldunderlag og plads til, at din baby evt kan ligge på maven, kravle rundt, rejse sig op af legeredskaberne, eller måske træne gåteknikken. I LEGO Dublo er der masser af siddepladser hvor du kan sidde og slappe af og bare betragte din baby i trygge omgivelser.
Ikke langt fra LEGO Dublo er der en lille park/grønt område (ved det nye Ninjago-område) med overdækkede bænke på et græsareal, hvor der er stille og roligt og rig mulighed for at stille en barnevogn i skyggen i mens I slapper af med en madpakke eller andet.
Der er også grønne picnicområder ved Polar Land, Borgen og Eventområdet, hvor man kan slappe af og spise medbragt mad ved borde-bænkesæt (og der er parasoller, hvis man trænger til skygge). På de travle dage i LEGOLAND kan det dog alligevel være svært at finde en bænk.
Både Babycare centret, LEGO Dublo og det grønne område ved Ninjago ligger tæt på Lego Hotel, og har I et ophold på hotellet ligger alt hvad I skal bruge i forhold til babyvenlige faciliteter indenfor en radius af 100-200 meter.
Har I lyst til at spise på en af LEGOLAND's mange restauranter, er baby selvfølgelig mere end velkommen, og alle restauranter med indendørs siddeplads har babystole. Herudover er det tillads at amme i alle parkens restauranter.
LEGOLAND har med andre ord taget hensyn til, at alle de faciliteter, som du skulle have brug for i forhold til din baby, er tilstede.
LEGOLAND er iøvrigt en røgfri park - gælder også e-cigaretter (der er dog 5 rygezoner).
Hvis der skulle være noget tilbage at ønske, så ville det være, at LEGOLAND kom med på den nye servicebølge, som ses mere og mere indenfor hotel- og rejsebrancen, hvor man kan leje en barnevogn, en dobbelt klapvogn til de mindste, en trækvogn mm.
Når man er på farten med et eller flere børn har man nemlig rigelig med bagage udover barnevogn og klapvogn og det kunne også tænkes, at de familier der benytter offentlig transport, ville have en langt nemmere transport, hvis der var mulighed for at leje eksempelvis en barnevogn i LEGOLAND.