Sveriges fødevarestyrelse slår nu alarm overfor babygrød der indeholder arsenik i mængder der kan være skadeligt for små børn og især påvirke immunforsvaret og nervesystemet.
 

Fødevarerstyrelsen i Sverige har udsendt en advarsel om for høje mængder arsenik i fødevarer der er henvendt til babyer. Værst står det til med de risbaserede produkter, som indeholder mange tungmetaller. Flere af produkterne indeholder også bly og cadmium. De fleste af de problematiske produkter sælges også i Danmark.

Arsenik i fødevarer kommer typisk fra planter, som optager det skadelige stof fra jorden. Fra naturens hånd er der et højt indhold af arsenik i ris.
 

De svenske anbefalinger går på, at være tilbageholdende i brugen af risgrød, risvælling og risdrikke. Man kan godt give sit barn risgrød, risvælling eller risdrikke en gang imellem, bare man varierer og bruger andre kornsorter også. Det frarådes også at give børn under seks år risdrik som eneste erstatning for mælk.
 

Ifølge den svenske undersøgelse indeholder disse typer babymad mest arsenik: Organix: First organic wholegrain baby rice, Holle: Øko risgrød, Quaker: Pama minutris, Babynat: First flavor, Babybio: Céréales Cacao, Plum: Baby´s first food The ultimate four grain porridge, EnaGo: Vælling mælkefri og Nestlé: Cerelac risgrød.
 

Det sker ofte i familier med små børn, at aftensmåltiderne kører af sporet. Måske nægter jeres lille tumling at spise, spiser meget selektiv, kaster med maden, eller andre ting der kan gøre det at spise til et mareridt.

For det bliver meget hurtigt udmattende og frustrerende for alle parter, når det ikke fungerer ved middagsmåltiderne, for måltidet skal jo netop danne ramme for hyggeligt samvær og tid til hinanden.

Der kan være flere årsager til, at måltiderne er kørt af sporet, men I kan højst sandsynligt få rettet op på det igen, ved at være opmærksom på følgende:

• Hold fast i nogenlunde faste spisetider, så du er sikker på at, barnet har appetit og er parat til at spise, når I sætter jer ved bordet.
• Skab en hyggelig stemning omkring bordet. Undgå diskussioner og irettesættelser. Tænk positivt, tal positivt, vær rolig. Det skal være hyggeligt og motiverende for barnet at spise.
• Giv så vidt muligt, altid barnet alle måltider ved bordet, så barnet ved, at det er der man spiser.

• Undgå omvendt at give barnet mellemmåltider i hånden mens barnet leger, for så vil barnet naturligt tro at leg og mad hører sammen.
  
  

   
   

• Hold fast i de små regler I skaber og har, f.eks., at barnet får vasket hænder, selv kravler op i sin høje stol, sætter sig ved bordet, spiser der, får tørret hænder bagefter, selv tørrer sig om munden og lignende. Forudsigelighed giver ro og tryghed hos barnet.

• Giv gerne barnet maden adskilt, f.eks. på en tallerken som er opdelt i rum. Hermed kan barnet lettere overskue hvad det spiser.

• Sørg altid for, at der mindst er en ting på tallerkenen, som barnet er glad for. Det vil lette barnet i at begynde at spise, og når først barnet er i gang, glider der også andet ned.

• Vil man introducere nye madvarer er det altid en god idé at give barnet noget som det godt kan lide og servere en enkelt ny ting ved siden af.

• Hvis der er problemer i familien vil det for det lille barn ofte gå ud over appetitten. Børn reagerer promte på dårlige stemninger ved ikke at ville spise. Det kan være en måde for barnet at fortælle, at det ikke trives.

• Der kan også være andre årsager til at barnet ikke vil spise, f.eks svamp i barnets mund, eller tandfrembrud, hvor det gør ondt på barnet at spise. 

Læs også: Ro ved middagsbordet

Opdragelse og bordmanerer handler dels om, at vores børn skal kunne være omgængelige i familien i al almindelighed og om, at andre skal kunne være sammen med vores børn.

Dels handler det om, at vi gerne vil kunne tage vores børn med på restaurant eller på besøg og vide, at vores børn kan finde ud af at sidde ordentligt ved bordet.

Det er som forældre vores ansvar at sikre, at barnet kan dette.

Når det er sagt, bør opdragelse i bordmanerer selvfølgelig altid tage udgangspunkt i barnets alder og udvikling. Men hvad kan man forvente sig af barnet?

Under to år

Små børn under 2 år spiser med alle sanser og eksperimenterer med maden. Derfor er det også begrænset, hvor mange bordmanerer man kan give børn under 2 år.

Børn der har fået lov til at lege og undersøge mad, spise med hænderne osv. vil ofte spise pænere, når de bliver ældre end børn som aldrig har fået lov, men det er selvfølgelig en balancegang.

På den ene side er det vigtigt, at barnet får tilfredsstillet sin trang til at udforske. På den anden side, er det vigtigt, at barnet spiser maden, og ikke konstant smider maden på gulvet, maser maden ud mellem fingerne, eller hamrer tallerkenen i bordet. Vi har alle bestemte regler omkring vores måltider, som barnet skal kende.

Trangen kan mættes

Det man kan gøre for det mindre - og meget eksperimerende barn, er at sørge for, at barnet især får tilfredsstillet sin trang til at eksperimenterer når barnet ikke skal spise.

Det vil sige; hvis barnet konstant sidder og hamrer tallerkenen i bordet, kan du give barnet lov til at hamre på gryder og andre ting i en periode indtil barnet mister fascinationen for de forskellige lyde.

Eller hvis barnet f.eks altid leger med maden, har barnet brug for, i en periode at mærke og smage på forskellige konsistenser f.eks., når det hjælper dig med at lave mad, eller f.eks med at bage boller. Giv barnet lidt dej at fingererer med, en skål vand at pjaske i, nogle druer i et glas vand, lidt havergryn på bordpladen, osv.

Vær positiv i dine irettesættelser

Sig f.eks "Maden skal i munden, sådan! Det var godt!"  Ved en positiv tilgang, får du det hurtigst som du vil havde det. Ros barnet, for det barnet gør rigtigt og for det du gerne vil have mere af.

Bliver barnet ved, må du konstatere overfor barnet, at det er færdigt ved bordet og handle på det.

Læs også: Gør spisesituationerne lettere

Lad barnet hjælpe til

Allerede fra barnet er omkring 1½ år, kan det hjælpe til.

Barnet kan f.eks være med til at dække bord, bære sin tallerken og kop til bordet og fra bordet, ligesom barnet kan være med til at lave mad.

Det er selvfølgelig de simple ting som f.eks. at putte salat, agurk, tomat osv. i skålen, prøvesmage maden, eller som nævnt være med til at bage boller mv.

Jo mere barnet inddrages fra start, jo mere naturligt falder det for barnet at;  "vi hygger os med noget vi er fælles om" - og dermed vil barnet naturligt også have større lyst til at deltage og være ved bordet, når der skal spises.

Her har du en opskrift som er ren win-win. Den er nemlig både sund og mættende og så er den simpelhen så nem at lave med kun havregryn og banan på ingredienslisten.

Opskriften er et godt alternativ til ris-kiks eller anden konventionel hurtig snack. De kan bruges til den lille sult, og til at stabilisere blodsukkeret om eftermiddagen, men kagerne kan også bruges som en lille snack inden sengetid, da banan indeholder gode mineraler og vitaminer der fremmer en god nats søvn, blandt andet magnesium, tryptophan og B6. Havregrynene indeholder ligeledes kostfibre, B vitaminer og gode mineraler. 

Det tager faktisk kun to minutter at røre ingredienserne sammen og så den tid du er om at lægge det på bagepladen! Resten er ventetid, mens kagerne er i ovnen. 

• 2 modne bananer af den plettede slags
• 2dl havregryn (glutenfrie)
• evt en smule salt
• evt en lille håndfuld mørkt chokolade/rosiner/tranebær/nødder/kokos, hvis du synes.
  
  

Tænd ovnen på 175 grader.

Hvis du har en stavblender eller en håndmixer, så start med at blende bananerne så de er let flydende. (Hvis du ikke har en stavblender eller en håndmixer, må du igang med en gaffel, - bare mos det godt.) Tilsæt havregrynene og rør det godt samme ved hjælp af en ske eller gaffel. Tilsæt evt lidt salt, og evt chokolade eller andet. Og voilá! 

Så skal "dejen" bare på bagepladen, (du kan sætte kagerne på med to skeer) og ind i ovnen. 

Her bages de midt i ovnen ved ca 175 grader i ca 10-12 minutter eller til de begynder at blive gyldne i kanten.

Obs: Det er ikke meningen at kagerne skal være sprøde, de har mere konsistens som en slags sød havregrynsbolle. 

God fornøjelse!

Billede og inspiration er fra Louisesmadblog.dk

Læs også: Nemme langtidshævede boller til mødregruppen