De seneste tre år har Arbejdstilsynet haft et skærpet øje på fødeafdelingen på Herlev sygehus og har givet indtil flere påbud og været tæt på politianmeldelse. Det er sket fordi arbejdsforholdene truer jordemødrenes sundhed, lyder det fra Arbejdstilsynet. 

Arbejdsforholdnene på det storkøbenhavnske fødested Herlev har oplevet massiv bevågenhed fra Arbejdstilsynet de seneste tre år på grund af deres arbejdsmiljøproblemer.
Ifølge lektor på Center for Arbejdslivsforskning på RUC Klaus T. Nielsen, er der tale om alvorlige problemer. Problemer som Herlev iøvrigt ikke er alene om.

- Jordemødrene har et kæmpe ansvar for mødrene og fædrene og børnene. Der er nogle særlige udfordringer forbundet med jordemoderarbejdet, som gør, at det er værre, at jordemødrenes er stressede, end hvis det var dig og mig, der blev stressede og ikke havde kontrol over vores arbejde, siger lektoren til DR.

- Første skridt for Herlev er at anerkende, at problemet er reelt - og ikke bare en oplevelse af travlhed, som Priess nåede at sige tre gange. Problemet på Herlev med travlhed – og på de andre fødesteder i regionen i øvrigt – har stået på i lang tid og er ikke noget, man ordner overnight. Der findes ikke enkle løsninger, siger Lis Munk til DR.

Ligesom forholdene var for tre år siden, oplever jordemødrene den dag i dag stadig, at de må tilsidesætte deres basale behov for mad og drikke, hvile og toiletbesøg fordi der simpelthen er perioder med så meget spidsbelastning, at det ikke kan lade sig gøre. 

- Alle fødeafdelinger i Region Hovedstaden er pressede på arbejdsmiljøet og det er vi i dialog med regionen omkring. Så vi må erkende, at løsningen er ikke bare at sende fødsler fra Herlev ud på de andre afdelinger, slutter Lis Munk.

Formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, kritiserer sundhedsøkonomerne for at opstille et helt misvisende regnestykke, når de argumenterer for, at der ikke er behov for flere jordemødre på fødegangene rundt om i landet. Der er ganske vist færre fødende og flere jordemødre i fastansættelser i dag, men det stigende antal arbejdsopgaver og langt flere komplicerede fødsels- og efterfødselsforløb kræver flere hænder, hvis vi skal undgå nedslidte jordemødre og traumatiske fødsler, siger Lillian Bondo til Altinget.

Det ser da ellers godt ud på papiret, at der i dag er flere jordemødre pr fødende, end der var for nogle år siden. De faldende fødselstal betyder, at regeringen ikke behøver at tilføre fødeafdelingerne flere penge, for der er jo ikke behov for det, når der er færre og færre kunder i butikken. Sådan er logikken hos de sundhedsøkonomer, der vejleder regeringen i fordelingen af de sparsomme ressourcer, der er øremærket til sundhedssektoren.

Men så enkelt er det bare ikke, siger Lillian Bondo. Det er helt misforstået, og det viser, hvor lidt viden om hverdagen på en fødegang, sundhedsøkonomerne har. Jordemødrene løber i dag hurtigere end nogensinde, selvom regnestykket med flere jordemødre og færre fødende ser simpelt ud.

Årsagerne til, at jordemødrene i den grad har brug for flere hænder og ressourcer i dag, er:

1: De udfører langt flere arbejdsopgaver i dag, end de gjorde tidligere. Både ved skriveborde med registrering og administration, men også med et øget antal indlæggelser af gravide, ultralydsundersøgelser og barselsarbejde. Dermed kan man ikke udregne en jordemoders arbejde ved blot at dividere med antallet af fødende – de bruger tid på mange andre ting.