Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Artikler»Selvudvikling»Aflevering – åh den aflevering
 
 

Aflevering – åh den aflevering

Skrevet af 

Jeg tror, at næsten alle forældre (særligt mødre) har prøvet at aflevere et grædende barn i institution. Nogle også i skolen.

Jeg ved, at alle der hár prøvet det, har haft et kæmpe hul i maven og hjertet, når det er sket. Jeg ved også, at måske ikke alle, men rigtigt mange har grædt, når de nåede udenfor lågen. Hulket og været dybt ulykkelig.

For nogle børn/voksne varer dette problem hele institutionstiden! Alle årene i institution er et helvede i afleveringen! For andre er det blot en overgang. 

 

Hvad sker der, når det ”går over”?

Der er primært 3 muligheder for, hvad det er, der sker, når afleveringerne bliver nemmere og mere ok for alle deltagere.
 
Nogle gange opgiver børnene. (LAD NU VÆR MED AT BRUG DENNE VIDEN TIL AT SLÅ DIG SELV MED!)
Barnet oplever, at hans/hendes ord og handling ikke bliver hørt og anerkendt, og hun/han giver op.
Helt simpelt.
 
Nogle gange er barnet i stand til at opnå en tillid til en eller flere af pædagogerne/de voksne i institutionen. Det er helt afgørende, at de voksne i institutionen er tillidsvækkende, men det er også op til barnets personlighed, fordi lige som vi voksne er forskellige socialt, så er børn også forskellige, og nogle børn er glade for at skabe nye relationer, og nogle har ikke lyst. Det er individuelt, og det er ok.
 
Nogle gange arbejder barnets forældre med sit eget shit, og får styr på sin egen usikkerhed, og vupti, så kan barnet afleveres nemt.
 
Jeg skriver ”vupti”, fordi det ofte sker overnight, når mor får healet sit eget i situationen.

 

Min erfaring med afleveringer

Da jeg skulle aflevere mit første barn i pasning første gang, kom vi til en dagplejer, som jeg fra første dag følte ikke hørte, hvad jeg sagde.
Men jeg var ung eller i hvert fald uerfaren (hey, det var mit første barn!), så jeg hørte efter, hvad hun sagde.
Jeg afleverede ham efter 3 dages indkøring. Gik fra et grændende barn, og jeg græd hele vejen hjem. Ringede til min mand med det samme og sagde: ”Gustav skal ikke passes, når det skal være på den måde – jeg henter ham nu, og jeg afleverer ham ikke igen!”
 
Det var sådan det blev nogle måneder, så flyttede vi, og jeg skulle til at arbejde igen.
 
Ny dagplejer, igen var hun en autoritet, og jeg var lige ved at komme til at høre efter igen.
Men jeg tog mod til mig og spurgte min healer/behandler (hjalp mig i forvejen over en spontan abort), hvad jeg kunne gøre.
 
Fredag var jeg til behandling, hvor vi fik healet MIN barndom, mine svigt (babyer blev taget fra mødrene på barselsgangen, dengang jeg blev født. Så jeg havde ligget alene ret mange timer som nyfødt, som de fleste andre.), så mandag morgen afleverede jeg en dreng uden gråd, uden problemer, og har gjort det siden!

 

Andres råd – inkl. pædagogernes

Nogle gange findes der voksne, som reelt set mener, at børnene bare skal tilvænnes og lære at klare den del af livet at sige farvel og på gensyn.
 
MEN børns hjerner er ikke udviklet nok til at danne den kobling/den forståelse.
 
Nogle gange får du som mor råd, som ikke føles gode i din mave / dit hjerte. OG SÅ SKAL DU IKKE FØLGE RÅDENE – uden at undersøge, hvor din modstand kommer fra!
 
Kommer din modstand fra din frygt, skal du lytte og arbejde med din frygt. Kommer din modstand fra din viden om dit barn og dig, skal du lytte og bede om fritagelse fra råd. 

 

DIN rolle i afleveringen

Du har sikkert allerede regnet ud, at du har en meget væsentlig rolle i afleveringen af din guldklump.
 
Du skal have styr på din ubalance ift afskeden. Få kigget på dine egne følelser, dine egne evt. svigt i din barndom.
 
Tilgiv dig selv og elsk dig selv. Ja, jeg siger det bare, for det er helt centralt i at lære dit barn at elske sig selv.
 
LYT til dit barn. ANERKEND at han/hun er ked af det. Lad hende/ham være ked af det. Bliver du ked af det sammen med hende/ham, skal du arbejde mere med dine egne følelser.
 
I det hele taget skal du være god ved dig selv og sørge for, at du er i balance, så vil du kunne opnå ”vupti-effekten”.

 

Hvordan får du styr på dit eget shit?

Når det er svært at skille dine egne og børnenes følelser ad, så handler det om DIT INDRE barn.
Indeni dig sidder  en lille pige (skulle der være en mand, der læser med, så er det naturligvis en lille dreng), som ikke føler sig hørt, set, forstået, elsket eller noget lignende.
 
Du kan altid regne med, at når der dukker en følelse op, som ikke gør noget godt for dig, så er det dit indre barn, som gør opmærksom på sig selv.
Hun har brug for at blive hørt, set, elsket, krammet, kysset eller noget.
 
Øvelse:
Luk øjnene.
Træk vejret dybt 3 gange.
Mærk hvor i dig, du mærker noget.
Det, du mærker, er reelt. Det er rigtigt. Det er en følelse.
Sig “velkommen” til den følelse.
Den må gerne være der.
Har du brug for at græde eller grine eller noget andet, så gør det.
Følelsen er rigtig.
Byd den velkommen.
 
Brug minimum 5 min. til at arbejde med hver følelse. 
Byd den velkommen og husk følelsen er rigtigt.
 
Den her metode er virkeligt effektiv. Du oplever måske, at det var meget voldsomt, og det kan det være i starten, og når du tager hul på nye følelser. 
Men følelserne er rigtige, og de er ikke farlige - det er blot følelser.

Konklusion: Pas på dig selv, sørg for dig selv og dine følelser, dit overskud, LYT til både dig og barnet.

Det er helt enkelt, men nogle gange meget svært. 

 

 

Sofia Lykkens

Jeg er livsvejleder og supervisor for kvinder, der føler sig utilstrækkelig enten som mor, kvinde og partner/kæreste, eller måske i alle tre roller.

Jeg arbejder via supervision og samtaler, som går i dybden for at afdække og identificere de værdier, som er kvindens egne, så det er muligt at skabe et liv, hvor hun føler sig værdifuld og værdi til sine roller i livet.

Jeg arbejder med lige dele indre og ydre arbejde, for ingen af delene kan undværes, og ingen af delene kan stå alene. Der skal være balance imellem handling og tanker. Indre og ydre. Yin og Yang.

Mine styrker ligger derudover i, at jeg selv har gået vejen fra følelsen af utilstrækkelighed og konstant søgen efter quickfixes / hurtige løsninger til erkendelsen af at målsætning og dermed at nå målet kun og udelukkende er mulig, hvis værdierne er kendte og vores egne.

Jeg er perfektionist med det twist, at jeg ved, at handling vinder over perfekt.

Jeg mener ikke, at nogen må nøjes, men at alle har muligheder.

Hjemmeside: www.lykkens.dk
 
 
 
(C) Min-Barsel.dk | Annoncør: We Digitize