Du er her:min barsel»Nyheder»advarsel | min barsel
fredag, 25 januar 2013 00:00

Advarsel mod arsenik i babymad

Sveriges fødevarestyrelse slår nu alarm overfor babygrød der indeholder arsenik i mængder der kan være skadeligt for små børn og især påvirke immunforsvaret og nervesystemet.
 

Fødevarerstyrelsen i Sverige har udsendt en advarsel om for høje mængder arsenik i fødevarer der er henvendt til babyer. Værst står det til med de risbaserede produkter, som indeholder mange tungmetaller. Flere af produkterne indeholder også bly og cadmium. De fleste af de problematiske produkter sælges også i Danmark.

Arsenik i fødevarer kommer typisk fra planter, som optager det skadelige stof fra jorden. Fra naturens hånd er der et højt indhold af arsenik i ris.
 

De svenske anbefalinger går på, at være tilbageholdende i brugen af risgrød, risvælling og risdrikke. Man kan godt give sit barn risgrød, risvælling eller risdrikke en gang imellem, bare man varierer og bruger andre kornsorter også. Det frarådes også at give børn under seks år risdrik som eneste erstatning for mælk.
 

Ifølge den svenske undersøgelse indeholder disse typer babymad mest arsenik: Organix: First organic wholegrain baby rice, Holle: Øko risgrød, Quaker: Pama minutris, Babynat: First flavor, Babybio: Céréales Cacao, Plum: Baby´s first food The ultimate four grain porridge, EnaGo: Vælling mælkefri og Nestlé: Cerelac risgrød.
 

Udgivet i NYHEDER
lørdag, 23 juli 2016 06:32

D3-vitamin dråber trækkes tilbage

Fødevarestyrelsen advarer nu mod et produkt med D3-vitamindråber af mærket "Inno Pharma", efter at en analyse af indholdet har vist et stærkt forhøjet indhold af D3-vitamin. Indholdet af D3-vitamin er så højt, at det kan medføre opkast, hovedpine, kronisk forgiftning, kramper, nyresvigt samt give en forhøjet udskillelse af calcium. 

D-vitamin er vigtigt for især immunforsvaret og kroppens knogleopbygning. Kroppen danner selv D-vitamin når den udsættes for eksponering af sollys, men generelt får vi der bor på de nordlige breddegrader for lidt sollys til at dække behovet for D-vitamin. I hvert fald i de måneder hvor solen står lavt på himlen. Derfor anbefales det, at bruge solen - med omtanke, når solen skinner, at spise tilskud af D-vitamin og at spise en kost der er rig på D-vitamin.

Men da da det frarådes, at spædbørn eksponeres for direkte sollys på huden, anbefales det i stedet af Sundhedsstyrelsen, at spædbørn får tilskud af D-vitamin dråber, sådan at de får dækket deres behov for D-vitamin. Det er især børn i alderen to uger til to år der rådes til at indtage vitamintilskuddet.

Udgivet i NYHEDER

Mindst 20 børn har fået konstateret forgiftning efter at have indtaget de fejlproducerede Vitamin D3-dråber fra producenten Inno Pharma.

Godt en uge efter, at Fødevarestyrelsens advarede om D3-vitaminproduktet af mærket Inno Pharma, der ved en analyse af en flaske havde påvist et D3-vitaminindhold 75 gange højere end det burde, er nu mindst 20 børn konstateret forgiftet. 

Professor og overlæge på børneafdelingen på Odense Universitetshospital Henrik Thybo Christensen, der opdagede forgiftningen hos den første lille pige, udtaler følgende til DR: 

"Det er sjusk og ganske uforsvarligt at udsætte børn for. Der burde have været kontrolinstanser, som havde forhindret, at produktet overhovedet kunne komme på markedet. Det ser ud som om, at der er alt for lidt kontrol med, hvem der kan sende produkter på markedet, når det handler om vitaminer til spædbørn og børn. Måske skulle der være en kvalitetsmærkning på, der viser, om produktet er godkendt".

Hvis lægerne ikke havde behandlet den lille pige i tide, ville det kunne have skadet hjerne, nyre, hjerte og alle andre organer. 

Henrik Thybo Christensen understreger, at D-vitamindråber generelt er et sikkert produkt, og at det er meget vigtigt for børn at få tilskuddet, men at der er sket en alvorlig fejl med netop dette produktet fra Inno Pharma.

De skadelige dråber af mærket Inno Pharma D3-dråber er solgt i 10ml glasflaske.

Fødevarestyrelsen opdaterer løbende andre salgssteder via deres hjemmeside her

Hvis du har købt D-vitamindråber af mærket Inno Pharma skal du holde øje med eventuelle forgiftningssymptomer og smide flaske ud, eller levere den tilbage til den butik, som den er købt samt kontakte Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf. 22 84 48 34, eller Giftlinjen, tlf. 82 12 12 12

Symptomerne ved forgiftning kan være, at barnet er pylret med tiltagende gylpetendens, utilpashed eller gråd, sløvhed, for ringe vægtøgning, opkastning og forstoppelse. Såfremt barnet har et eller flere af disse symptomer, skal man kontakte læge eller vagtlægen.

Udgivet i NYHEDER