Du er her:min barsel»Nyheder»Sen afnavling redder liv
fredag, 02 september 2022

Sen afnavling redder liv

Skrevet af 

Ifølge et hold australske læger ville titusindvis af for tidligt fødte babyers liv kunne reddes ved blot at forsinke tidspunktet for afklemning af navlestrengen med blot et minut. De afstralske læger mener, at man med de nye forskningsresultater kommer til at ændre den måde hvorpå man behandler for tidligt fødte.

Lægerne fra Universitetet i Sydney har gennemgået resultaterne af ikke mindre end 18 kliniske forsøg på verdensplan med henved 3.000 babyer som er født før 37. uge. Deres opdagelse er opsigtsvækkende da konklusionen af studiet viste, at man kunne reducerede risikoen for dødsfald hos for tidligt fødte med en tredjedel blot ved at vente 60 sekunder med at afklemme navlesnoren. 

Lægerne ser det således som en meget vigtig opdagelse som er meget let at efterfølge eftersom det ikke kræver andet end viden og tid. 

Professor Morris, som har stået for forsøget, siger "Det er sådan et vigtigt fund, fordi det er så simpelt et indgreb, og det sparer liv. Det er tilgængeligt for alle børn, der er født for tidligt, og det koster ikke noget."


Hvorfor er denne procedure effektiv?

Professor Morris mener, at der er flere grunde til, at denne procedure redder livet på så stor en andel af for tidligt fødte. 

Den nyfødte har har først og fremmest mere tid til at tilpasse sig de nye omgivelser. Forsinkelse af afklemning af navlestrengen giver barnet ekstra blodvolumen og det reducerer behovet for blodtransfusioner. Herudover påvirker det sansynligvis barnets modstandsdygtighed overfor infektion mv, på grund af den ekstra transfusion af hvide blodlegemer.

De fleste for tidligt fødte babyer, begynder selv at trække vejret indenfor de første 60 sekunder, så en forsinkelse af afklemning af navlesnoren kan ligeledes forhindre unødige og potentielt skadelige indgreb i forhold til vejrtrækning. 

Læs også: Sen afnavling - et omdiskuteret emne

Kilde: abc.net.au: Premature babies: Simple procedure by Australian doctors could save thousands of lives each year