Du er her:min barsel»Nyheder»Pesticider skader udviklingen af vores børns hjerner
torsdag, 04 januar 2018

Pesticider skader udviklingen af vores børns hjerner

Skrevet af 

Undersøgelser fra International forskning som er bestilt af Europa-Parlamentet, viser, at den nuværende brug af visse typer sprøjtegift påvirker børns hjerneudvikling negativt. Påvirkningen er så voldsom, at sprøjtegiften målbart skader børns hjerner. Derfor er der tunge argumenter for at begrænse brugen af pesticider. 

Europa-Parlamentet bestilte for nylig en rapport, som havde til formål at gennemgå allerede foreliggende dokumentation på sundhedsperspektiver i forhold til økologisk og konventionel fødevareproduktion. Rapporten havde til formål at hjælpe Europa-Parlamentet med at vurdere fremtidige beslutninger om netop økologisk kontra konventionel fødevareproduktion. Dokumentationsmængden af den allerede foreliggende dokumentation er omfattende og derfor er konklusionen af rapporten tungtvejende.

Udfra rapporten kan det konkluderes, at det langtfra er tilfældigt, når man i mindre undersøgelser har fundet en sammenhæng i mængden af pesticidrester i gravide kvinders urin og deres børns hjerneudvikling, foretaget gennem test og målinger gennem skoletiden. I et af studierne skannede man børns hjerner, hvis mødre havde været udsat for større mængder pesticid end andre mødre, og fandt, at disse børns hjernebark var tyndere. Scanningerne talte deres eget tydelige, skræmmende sprog, at jo mere pesticid, jo mindre hjernebark. 

Rapporten ’Human health implications of organic food and organic agriculture’, der offentliggøres natten til i morgen, fredag, i det internationale tidsskrift Environmental Health, har sammenfattet konkluisionen:

"Epidemiologiske undersøgelser påviser skadelige virkninger af visse pesticider på børns kognitive udvikling ved nuværende eksponeringsniveau".

Af sammenfatningen fremgår også, at disse data aldrig har været brugt til formelle risikovurderinger af individuelle pesticider.

Idag er det sådan at en producent ikke skal undersøge, om et middel kan skade hjernes udvikling eller om det kan være hormonforstyrrende, for at få et pesticid godkendt, siger professor, dr.med. Philippe Grandjean, som er forsker i miljømedicin på Syddansk Universitet.

I løbet af de kommende uger, skal eksperter fra alle EU-lande tage stilling til en ny EU-godkendelse af et af verdens mest udbredte sprøjtemidler, nemlig glyphosat, der i folkemunde er bedre kendt som Roundup, og hvis nuværende godkendelse udløber i december. 

Ifølge rapportens anbefaling skal kemikaliebelastningen i landbruget nedbringes for at sikre folkesundheden. Vejen frem er mere økologi samt at gøre konventionel landbrug mindre kemisk ved brug af sædskifte, og brugen af mere resistente sorter og integrated pest management.

Læs også: Køb økologiske clementiner og undgå nervegift


Kilde: Politiken: International forskning afdækker blind vinkel pesticider kan skade børns hjerner