Antidepressiva under graviditet: Ny dansk undersøgelse fremhæver behovet for afbalanceret behandling. 

En ny undersøgelse har kastet lys over en bekymrende sammenhæng mellem brugen af antidepressiva under graviditeten og børns mentale helbred.

Studiet, som er baseret på data fra danske registre, har undersøgt, hvordan eksponering for antidepressiva, især selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI), under fosterstadiet kan påvirke risikoen for udvikling af psykiske lidelser som angst og depression hos børn.

Antidepressiva og graviditet: En udfordrende balance

Antidepressiva, især SSRI, er almindeligt foreskrevet til gravide kvinder, der lider af depression. Disse medikamenter hjælper med at regulere humøret ved at øge mængden af serotonin i hjernen, et kemisk stof der påvirker følelser og stemningsleje. Men brugen af disse medikamenter under graviditet har længe været et kontroversielt emne på grund af potentielle risici for fosteret.

Den nye danske undersøgelse, der fulgte børnene op til de blev 22 år, fandt en øget forekomst og tidligere debut af følelsesmæssige forstyrrelser og brug af antidepressiva blandt børn, der var blevet eksponeret for SSRI i fosterstadiet. Sammenlignet med ikke-eksponerede børn, eller børn hvis mødre havde psykiske lidelser men ikke tog medicin under graviditeten, havde disse børn en højere risiko for at udvikle angst og depression.

Selvom resultaterne er slående, understreger forskerne, at studiet ikke entydigt kan afgøre, hvilken rolle antidepressiva spiller i udviklingen af psykiske lidelser hos børnene. Brug af antidepressiva efter fødslen blandt både fædre og mødre var også forbundet med en øget risiko, hvilket indikerer, at arvelige faktorer og miljøet kan spille en væsentlig rolle.

Et modargument til disse fund påpeger, at studiet ikke fuldt ud tager højde for effekten af ubehandlede depressive symptomer hos gravide. Ubehandlet depression kan også have alvorlige konsekvenser for både moderen og barnet, herunder dårlig fødselsudgang og manglende binding mellem mor og barn. Derfor advarer forskerne mod at skabe unødig skyldfølelse hos kvinder, der har behov for medicinsk behandling under graviditeten.

Anbefalinger for behandling

På baggrund af disse fund anbefaler eksperter generelt psykoterapi frem for medicinsk behandling til gravide, når det er muligt. Psykoterapi kan være en effektiv måde at behandle milde til moderate depressive symptomer uden at udsætte fosteret for potentielle risici ved medicin.

Imidlertid er der tilfælde, hvor medicinsk behandling er nødvendig. Det er vigtigt, at kvinder i disse situationer modtager omhyggelig vejledning og støtte fra sundhedspersonale for at sikre den bedst mulige udgang for både mor og barn.

Denne undersøgelse bidrager til en voksende mængde forskning, der undersøger de komplekse forhold mellem moderens mentale helbred, brugen af antidepressiva under graviditeten og barnets udvikling. Mens resultaterne fremhæver en potentiel risiko, er det afgørende at afveje disse fund mod de alvorlige konsekvenser af ubehandlet depression.

Yderligere forskning er nødvendig for at forstå de fulde implikationer og for at udvikle optimale behandlingsstrategier for gravide kvinder med depression.

Kilde: Psykiatrifonden, juni 2024

Er du mor, og oplever du, at bekymringer og angst fylder for meget i din hverdag, så er denne artikel relevant for dig.
For alle kan lære at kontrollere angsten.

Mange mennesker oplever at være hæmmet af mange bekymringer og angstsymptomer. Faktisk er angsten af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark, og antallet af mennesker der bliver syge af angst er stigende. 

Ifølge sundhedsstyrelsen er angst den anden mest forekommende årsag til, at danskerne henvender sig på psykiatriske skadestuer, og den tredje hyppigste diagnose der stilles hos lægen.
Der er dobbelt så mange kvinder end mænd som får en angstdiagnose!

At blive mor er en fantastisk gave – og opgave. Og med moderskabet følger ofte stærke følelser af glæde og kærlighed, men det kan også vække følelser som angst og tristhed. Hvis tankerne kredser om hæmmende overbevisninger som fx ”jeg kan ikke finde ud af det” eller ”de andre er bedre end mig” kan man komme til at lægge et urimeligt stort pres på sig selv – og i dette moment overse sine egne behov og grænser som kvinde og mor.

For at slippe fri af angstens greb handler det om at blive ven med angstfølelsen. Det kan lyde lidt skørt at blive ven med noget så ubehageligt – men det er det ikke!
Først og fremmest handler det om at forstå angsten. Det er nemlig en livsvigtig og naturlig følelse, som beskytter os mod farlige situationer, og sikrer vores overlevelse.

Angst er en grundfølelse ligesom glæde, tristhed og vrede er det, og alle er vigtige for os. Man kan godt sige, at angst kan være et andet ord for generthed, frygt, bekymring og det at være bange. Men det er alligevel ikke helt det samme – men i samme familie!

Angst er en naturlig reaktion på noget som opleves faretruende, og formålet er at få os til enten at kæmpe eller flygte. Dette er jo ret genialt hvis vi fx står overfor en løssluppen tiger eller en voldelig person. Her aktiveres den del af hjernen som kaldes Amygdala, hvis funktion er hele tiden at holde øje med dine omgivelser – for at passe på dig!

Problemet er, at hjernen ikke skelner mellem reelle farer og trusler – og forestillingen om det. Det vil sige at hvis du har hæmmende overbevisninger om dig selv kan det udløse angst. Triggeren er dine tanker.

Eksempel:
En mor har hæmmende overbevisninger som ”Jeg er en dårlig mor hvis jeg laver fejl” og ”Andre er bedre end mig”. Hun er derfor på overarbejde 24/7 for at gøre alt korrekt. Hendes barn skal have det bedste, hun læser og undersøger alt om forældreskab. Hun sammenligner sig med andre mødre. Når hun laver en fejl bebrejder hun sig selv og føler skam.

I den forløbne uge har hun haft tanker som disse:
• ”Tænk at jeg kunne glemme at bage kage til mødregruppen”
• ”Åh nej, hvor er det pinligt jeg ikke har fået ryddet op inden sundhedsplejersken kom. Nu synes hun nok jeg er en dårlig mor”.
• ”Hvor var det pinligt, da pædagogen sagde, at jeg skulle få tjekket om mit barn havde øjenbetændelse. Hvor ER jeg en dårlig mor, som ikke selv opdagede det”.

Samtidig med tankerne oplever hun hjertebanken, indre uro, søvnproblemer og koncentrationsbesvær. Alt dette får hende til at præstere dårligere i livet, og bekræfter hendes hæmmende overbevisninger om, at hun ikke er god nok. Og sådan fortsætter mønstret – indtil hun bliver opmærksom på det. Herfra kan hun begynde at vende sit mønster til et mere hensigtsmæssigt.

At blive fri af angsten handler om at lære angsten at kende – og tage kontrollen over den.
For at forstå angsten skal vi opdele den i 3 delelementer:

Dine tanker: Tankerne har fokus på farer og bekymringer. ”Tænk nu hvis…, åh nej…, hvis bare jeg…” m.m. Det kan føles som tankemylder.

Din krop: Når du mærker nervøsitet og angst bliver dit åndedræt hurtigere og mere overfladisk. Musklerne spændes op og hjertet slår hurtigere. Din krop gør klar til handling.

Din adfærd: Angstreaktionen er, at du får lyst til at flygte væk, undgå situationer eller måske slå fra dig ved at råbe m.m.

Tanker, krop og adfærd hænger sammen i et loop, og danner et mønster som kan være mere eller mindre hensigtsmæssigt. Og når dine tanker om dig selv, om andre eller om livet er negative eller faretruende er der gode vækstbetingelser for angsten. Derfor er det en god idé at finde frem til triggerne, som er de tanker der igangsætter det uhensigtsmæssige mønster – og udfordre disse tanker og finde nogle mere realistiske.

På den måde føder du et nyt og mere hensigtsmæssigt loop.

MEN for at tage kontrollen over angsten kræves en god portion tålmodighed og viljestyrke. Det er ikke et quick-fix. Sindet vil nemlig gerne tilbage til dit gamle mønster, da det trods ubehaget er trygt og velkendt. Men du er mere en dine tanker og følelser. Du er klogere, og skal holde fast i forandringen.

Hvis du oplever stærk angst som hæmmer dig i at leve det liv du ønsker, vil jeg anbefale dig at kontakte din læge, en kropsterapeut eller en samtaleterapeut – som kan hjælpe og støtte dig gennem processen.

Oplever du en mildere form for bekymringsmønster kan du evt. starte med at øve selv. Du kan bla. hente viden på www.psykiatrifonden og www.angstforeningen.dk
Der findes også en del gode bøger og podcast om angst.

Du er også velkommen til at booke en gratis og uforpligtende samtale med mig, for at høre hvordan jeg kan hjælpe dig. Det gør du her: www.morliv.dk

HUSK DIG SELV PÅ AT DU GODT KAN SLIPPE FRI AF ANGSTENS GREB!

Se også: https://min-barsel.dk/familieradgivning-sjaelland/familiebehandling-v-helle-bulow-hansen