Kosttilskud under graviditeten Besvaret


Hej Rikkeliva

Jeg har et spørgsmål angående kosttilskud under graviditeten
Jeg er 25 år og gravid med mit første barn. Jeg er ca. 18 uger henne. 

Jeg spiser meget sundt og varieret, synes jeg selv. Masser af grøntsager, nødder og frø og kerner, bælgfrugter, frugt, bær og salater, æg, fjerkræ, fisk og oksekød (oksekød kun - ca hver 14. dag). 

Jeg spiser ikke komælksprodukter af nogen art, men jeg tænker, at jeg får kalk nok fra bladgrønt og kerner, frø og nødder. 
Jeg tager D-vitamin og folsyre som supplement til min kost. Fiskeolie og krauterblut (jerntilskud) tager jeg også, men ikke dagligt, nærmere hver 2.- 3. dag. 

Burde jeg mon spise en multivitamin i stedet for D-vitamin og Folsyre? Og hvilke er gode?


På forhånd tak for dit svar. 

Vh, 
Anna

 

 

 •  Spurgt 4 år siden  •  af anba16

1  Svar

Kære Anna.

Først og fremmest stort tillykke med din graviditet!

Det stiller store krav til din krop at være gravid og bygge et lille nyt menneske. Din krop har brug for flere næringsstoffer, når du er gravid end normalt, og derfor er det virkelig godt, at du har fokus på at spise sundt.

Din kost kan sagtens levere en stor del af behovet, men for visse vitaminer, mineraler og fedtsyrer kan det være svært at dække uden kosttilskud. Jeg vil anbefale dig disse vitaminer og mineraler, da de giver dig et rigtig godt fundament til at producere en baby og samtidig undgå selv at komme til at mangle noget:

Multivitamin

En multivitamin er smart, fordi den indeholder mange forskellige vitaminer og mineraler, og du derfor undgår at skulle tage mange forskellige tilskud. Det er vigtigt med en multivitamin af højeste kvalitet, der indeholder 800mcg folat i stedet for syntetisk folsyre, der kan være svær at omdanne til den bioaktive form. Multivitaminen, jeg anbefaler, indeholder også 2000IU D-vitamin, som er vigtigt for dannelse af knogler og tænder samt udviklingen af et stærkt immunforsvar.

Jeg anbefaler følgende gravidmultivitaminer :

Baby-me-now fra Solaray (Tabletter)

GraVitamin (Tabletter)

Arctic Cod Liver Oil

Dette er en højkvalitets levertran, der indeholder de vigtige omega 3 fedtsyrer EPA og DHA. Omega 3 er generelt vigtigt for dannelse og vedligeholdelse af sunde celler og er essentielt for hjerneudviklingen hos fostret. Denne er varianten uden D-vitamin, da multivitaminen indeholder nok D-vitamin.

Jeg anbefaler Arctic Cod Liver Oil fra Nordic Naturals.

C-vitamin

C-vitamin er essentiel for dannelsen af et stærkt bindevæv. Når du er gravid, skal du jo danne masser af bindevæv og dit behov for c-vitamin vil derfor øges. Tilskud med c-vitamin kan også forebygge strækmærker sammen med kollagenholdige fødevarer (fx bone broth eller kollagentilskud). Hvis du har tendens til let at få strækmærker, kan det være et tegn på c-vitamin-mangel.

Gode c-vitamintilskud:

Nascorbat (pulver)

Lypo-Spheric (luksus-udgaven med super god optagelighed)

Solaray C-vitamin (kapsler)

Cholin

Kun 15% af alle gravide kvinder, har optimale niveauer af cholin. Cholin er et phospholipid, som er essentielt for udviklingen af barnets hjerne. Samtidig spiller cholin en vigtig rolle for leveren og håndteringen af giftstoffer samt for evnen til at ”tænde” og ”slukke” for gode og dårlige gener. Æggeblommer indeholder meget cholin, så spis gerne et par bløde æggeblommer dagligt. Det er vigtigt, at æggeblommen ikke er gennemkogt/stegt, da cholinet så ødelægges. Du kan fx spise et par blødkogte æg eller spejlæg med blød blomme. Du kan også komme et par rå æggeblommer i din smoothie. Og ja, hvis du spiser økologiske æg, så må du gerne spise dem rå. Der er ikke længere fare for salmonella i danske økologiske æg

Probiotika

Probiotika er bakterier til optimering af din bakterieflora i tarmen. Tarmfloraen har direkte indflydelse på din og din babys sundhed. Din tarmflora gives videre til din baby allerede under graviditeten, men i særdeleshed under fødslen, når baby skubber sig ned gennem fødselskanalen. Det er derfor en god idé, at spise probiotika gennem hele graviditeten og intensivere indtaget 4-6 uger før fødslen. Her kan du supplere med stikpiller med mælkesyrebakterier, så du sørger for et godt bakterielt miljø i skeden. Vælg en bredspektret probiotika med flere forskellige bakteriestammer i. Det er også en god idé, at skifte mellem forskellige mærker, der indeholder forskellige bakteriestammer. Du kan også spise (hjemmelavede) fermenterede grøntsager i stedet for eller som supplement til et probiotika tilskud. 

Gode probiotikatilskud:

Udo’s Choice High-Bifido

Bio-kult

Jern

Nogle gravide har brug for at supplere med jern. Særligt fra omkring uge 20, vil jernbehovet være større, fordi din krop skal danne meget blod til den voksende baby og moderkage. Optimal Prenatal Protein Powder indeholder en smule jern (4mg), og mange vil være fint dækket ind med det. Det er dog meget individuelt, hvor stort behovet er for jern, da der er forskel på, hvor gode vi er til at optage og gemme jern i depoter i koppen, så nogle vil have behov for et ekstra tilskud jern.
Man kan dog sagtens tage for meget jern, som ophober sig i kroppen og kan give problemer på sigt, så derfor anbefaler jeg, at du får målt dit jernindhold i blodet hos lægen og kun tager ekstra tilskud, hvis du mangler det.

Gode jerntilskud er fx Nani jern på planteform og NDS Fe+ jern, der begge kan købes i en helsekost.

Calcium og magnesium

Calcium og magnesium er begge vigtige mineraler for opbyggelse og vedligeholdelse af knogler og tænder. Dit behov stiger under graviditeten, og det er derfor en god idé, at tage et ekstra tilskud. Hvis du lider af kramper, meget væske i kroppen, højt blodtryk eller svangerskabsforgiftning, er det tegn på magnesiummangel, og du skal derfor tage rent magnesium ved siden af.

Multivitaminen har et pænt indhold af calcium og magnesium.

Et godt cal-mag-tilskud er Solaray Cal-mag, der kan købes i en helsekost.

Jeg ønsker dig en skøn graviditet!

Læs eventuelt artiklen Kosttilskud under graviditet og amning.

Kærlig hilsen
Rikkeliva

 

Besvaret 4 år siden  •  af Rikkeliva Holm
Redigeret 3 år siden

Log venligst ind for at besvare