Feber hos små børn Besvaret

Kære Rikkeliva

Jeg har et barn på godt et år med en smule feber. Ikke meget - det svinger fra 37,5 til 38.
Han har tandfrembrud, så måske er det det der giver anledning til feber. Han er frisk nok og han har været tilset af læge og jeg er ikke bekymret. 

Jeg vil ikke give panodil eller lignende hvis det ikke er nødvendigt. Vil du fortælle lidt om, hvad jeg ellers kan gøre af alternativ behandling af feber hos små børn? 

Venligst

Helle

 

 •  Spurgt 6 år siden  •  af Helle

1  Svar



Kære Helle.

Tusind tak for dit spørgsmål.

Tandfrembrud er ofte en årsag til let feber. Hvis der er tale om højere feber end 38,5, vil det typisk være en bakterie- eller virusinfektion.

Det er meget almindeligt at små børn får høj feber selv ved lette infektioner. Høj feber er kun sjældent udtryk for en alvorlig tilstand, men selvfølgelig skal man holde øje med barnets almene tilstand og kontakte lægen, hvis der er behov for det.

Febergivende sygdomme i barndommen er vigtige. Høj feber hos små børn er et sundhedstegn; et tegn på at immunforsvaret virker, som det skal. Feberen er med til at modne immunforsvaret, så det fremadrettet bliver stærkere. Studier har faktisk vist en sammenhæng mellem febergivende børnesygdomme og mindre risiko for udvikling af bl.a. autoimmune sygdomme og cancer senere i livet.

Feber er en vigtig del af immunforsvarets respons på vira og bakterier.
Den høje temperatur i kroppen gør at immunforsvaret arbejder mere effektivt. Når kroppens temperatur stiger produceres der hormoner og enzymer, der får de biokemiske processer til at forløbe hurtigere.

Mange bakterier og vira trives heller ikke så godt ved en høj temperatur, så feberen har flere funktioner på samme tid.

En ellers sund og velfungerende krop kan selv regulere feberen via hjernens varmereguleringscenter i hypothalamus. Kroppen producerer også antipyretiske (febernedsættende) stoffer, der hjælper kroppen med ikke at overophede. Det er derfor meget sjældent at feberen bliver for høj.

Når feberen har peaket og begynder at falde igen typisk indenfor nogle timer til et døgn, så begynder man ofte at svede. Og det man har fundet ud af er, at den her sved indeholder antibiotiske stoffer. Det er ret genialt! Det er altså kroppens egenproduktion af bakteriedræbende stoffer, som lægger sig som et beskyttende lag på hudoverfladen.
Og her er det vigtig: vask gerne sengetøj, nattøj osv., men vent med at vaske barnets hud.
I et studie i British Medical Journal, har man fundet at de her stoffer i sveden, som altså ikke skal forveksles med lægemidlet antibiotika, var i stand til at slå både colibakterier og staphylokokkus aureus.

Gode råd ved feber:
Klæd barnet på i lag på lag, så det er nemt at tage lidt tøj af og på ved behov. Gerne silke eller uld/silke som inderste lag, da det er rigtig godt til at temperaturregulere og holde barnet tørt.
Sørg for at barnet ligger i et rum, hvor der ikke er træk, men godt udluftet og en temperatur omkring de 20 grader.
Væske er vigtigt når man feber. Det allerbedste til de små er modermælk, fordi det udover væske også indeholder elektrolytter, næringsstoffer og immunfaktorer. Så am endelig, hvis du ammer.. Vand med en knivspids salt og sukker, fortyndet saft eller juice er også godt. Tilbyd løbende små slurke. Tjek om der er våde bleer - barnet skal have lige så mange våde bleer, som hun plejer. Tjek fontanellen hos de små - en indsunken fontanelle er tegn på dehydrering. Hvis du er i tvivl om barnet er dehydreret, så kontakt lægen.

Hvornår skal lægen kontaktes:
hvis dit barn får over 40,5 grader i feber
hvis barnet har feber i mere end 3 dage eller temperaturen begynder at stige igen efter at have været faldet
hvis barnet er sløvt og ukontaktbart
hvis barnet har vejrtrækningsbesvær
hvis der er tegn på nakkestivhed - barnet kan ikke få hagen ned på brystet
hvis der er tegn på blødninger i huden (petekkier), som ikke forsvinder, når man trykker et glas ned over pletterne
vigtigst af alt: hold øje med barnets almene tilstand og kontakt lægen, hvis du mistænker at dit barn fejler noget behandlingskrævende
børn under 3 mdr. har ikke den samme evne til at regulerer temperaturen, så kontakt altid lægen, hvis barnet er under 3 mdr.
Homøopati kan være en god måde at støtte kroppen på ved feber. Der er forskellige midler, der kan anvendes, og som kan være gode at anskaffe sig til husapoteket (de kan alle købes i en helsekost).

Chamomilla kan være et godt middel ved tandfrembrud, hvor barnet typisk er pylret/grædende, sover uroligt og har let feber. Midlet kan købes som Chamomilla Camp. fra Allergica i helsekosten. Midlet er også en del af det blå homøoptaiske akut-kit fra Helios, som kan købes her: https://www.helios.co.uk/shop/basic-36-kit


Aconite (Aconitum) er et godt middel til som det første feberstadie, hvor feberen optræder pludseligt ofte med rystelser og kuldefornemmelse. Midlet kan købes som Aconitum D6 fra Allergica i helskosten. Midlet er også en del af det blå homøoptaiske akut-kit fra Helios.
Belladonna eller Apis/Belladonna kan gives i næste feberstadie, hvor feberen er høj, man sveder, pupillerne udvides og man bliver rødblussende i kinderne. Midlet forebygger en for stærk blodtilstrømning til hovedet, som kan fremkalde feberkramper. Midlet kan købes som Apis/Belladonna fra Allergica i helskosten. Midlet er også en del af det blå homøoptaiske akut-kit nævnt ovenfor fra Helios.
Ferrum phos kan gives i perioden de efterfølgende dage, hvor feberen ikke er høj, men typisk kommer og går lidt. Midlet kan købes som Ferrum phos D6 eller D12 fra Allergica i helskosten.


Argentit comp. er homøopatisk sølv er godt at supplere medved akutte betændelser med høj feber. Dette lægemiddel kan gives sammen med de andre nævnte midler. Argentit comp. hjælper med til at stimulere immunsystemet, så kroppen får energi til at bekæmpe betændelser og infektioner. Midlet kan købes som Argentit Comp. fra Allergica i helskosten.
Derudover kan du give lidt C-vitamin i pulverform (kan købes i helskosten) 250mg 3-4 gange dagligt. Sørg derudover også for at dit barn er dækket ind med D-vitamin (15mcg dagligt).

Rigtig god bedring.

De bedste hilsner
Rikkeliva

Besvaret 4 år siden  •  af Rikkeliva Holm

Log venligst ind for at besvare