Homøopati til fødsel Besvaret

Hej Rikkeliva

Jeg vil gerne føde hjemme og vil gerne benytte mig af al den hjælp jeg kan få i form af naturlig smertelindring. 

Homøopati skulle være godt til fødslen, har jeg hørt. Kan du anbefale noget til mig? Jeg er sund og rask og det er baby også. 

Vh 
Jeanette

 •  Spurgt 3 år siden  •  af Jeanettes

1  Svar

Kære Jeanette.

Stort tillykke med graviditeten og beslutningen om at føde hjemme.

Du har helt ret i at homøopati er et rigtig godt redskab at have i "værktøjskassen" under en fødsel. Men da alle fødsler forløber meget forskelligt er det svært at anbefale specifikke midler. Det jeg i stedet vil anbefale dig er at købe et homøopatisk kit skræddersyet til alle de udfordringer, der kan opstå under en fødsel. Det hedder Childbirth Kit og kan købes her: https://www.helios.co.uk/shop/childbirth-kit

I sættet følger der et lille opslagshæfte med, hvor man kan læse om de forskellige homøopatiske midler, og hvad de kan bruges til. Man kan også slå op under de symptomer/udfordringer man har og se hvilke midler man kan bruge til netop dette.

Derudover vil jeg anbefale dig et helt nyt produkt, der hedder Doula in a box, som er en æske med kort i, hvor man enkelt og let får beskrevet hvilke akupressurpunkter, man kan bruge undervejs i fødslen. Det er et rigtig godt supplement til det homøopatiske kit. Doula in a box kan købes her: https://www.careforbirth.dk/doula-in-a-box

Kærlig hilsen

Rikkeliva

Besvaret 3 år siden  •  af Rikkeliva Holm

Log venligst ind for at besvare