Barsel Besvaret

Hej Anne Line 

Jeg skal være mor til januar 2021 ?

Jeg har siden december 2019 levet af min egen selvstændig virksomhed som Personlig træner og online coach. 

- da mit barn ikke har været planlagt har jeg ikke haft overvejet nogen former for forsikring eller lignende mod denne situation .. 

Grundet omstændighederne har jeg besluttet at gå tilbage til studierne til septemper 2020 (sommerstart), hvoraf jeg jo så vil skulle på barsel til januar (efter første semester). 

Hvordan står jeg stillet inden situation her?
 

Jeg har desværre ikke været tilmeldt nogen a-kasse eller fagforening .. er det noget jeg stadig kan nå? - eller er det for sent? 

Hvordan kan jeg få alle enderne til at nå sammen her og gå op i en højere enhed, så jeg til januar kan gå på barsel med ro i maven og vide vi er sikret? 

 

Jeg håber du kan hjælpe mig med at skabe lys over situationen ♥️

 

de bedste hilsner 

 - Carina 

 •  Spurgt 3 år siden  •  af Carina

1  Svar

Kære Carina,

Tak for dit spørgsmål.

Ud fra din beskrivelse af din situation, når du skal være mor, er det umiddelbart min vurdering, at du skal gå på barsel som studerende. Jeg forstår det sådan, at du ikke fortsætter med din selvstændige virksomhed, men vender tilbage til dit studie.

Jeg vil derfor anbefale dig at kontakte dit kommende studiested og tale med en SU vejleder, som kan hjælpe dig med at afklare dine muligheder for SU under din orlov.
Ud fra de svar du får fra SU vejlederen, får du overblik over dine muligheder for barsel og økonomi som studerende.

I forhold til medlemskab af en A-kasse og på den baggrund få ret til barselsdagpenge, så mener jeg umiddelbart, at det er for sent, men det skal du have endeligt bekræftet af en A-kasse.


Har du overvejet om du kan gå på barsel som selvstændig og dermed ikke gå tilbage til dit studie?

Jeg har lavet en tjekliste til selvstændige, som du kan hente på min hjemmeside:
https://www.barselseksperten.dk/tjekliste-til-selvstaendige/

Du kan også overveje at kontakte Udbetaling Danmark og høre om de kan vejlede dig nærmere om dine muligheder. Deres fokus vil typisk være at afklare, om du har ret til barselsdagpenge under din barsel. For at have ret til barselsdagpenge, skal du opfylde beskæftigelseskravet som enten lønmodtager eller selvstændig.

Jeg kan desværre ikke give dit et klokkeklart svar. Det kræver flere oplysninger om dig og din situation.  Jeg håber dog, at du har fået input til hvem du kan kontakte for at få et overblik over dine muligheder for barsel.

Al mulig held og lykke med det hele.

 

De bedste hilsner

Anne Line fra barselseksperten.dk
Besvaret 3 år siden  •  af Anne Line Richardt

Log venligst ind for at besvare