God støtte under fødslen Besvaret

Kære Hannah

Jeg er gravid og min veninde skal med til fødslen. Vi kender hinanden rigtig godt.
Vil du give hende et par gode råd til hvordan man er en god støtte under fødslen?

Mange hilsner, 
Pernille

 

 •  Spurgt 3 år siden  •  af Pen

1  Svar

Kære Pernille
 
Tillykke med din graviditet og tak for dit spørgsmål. Hvor er det dejligt for dig, at du har en nær veninde som vil støtte dig under fødslen ;-).
 
Det aller vigtigste er, at I sammen tager en ærlig snak om dine tanker og ønsker og om hendes tanker.  Du skriver, at I kender hinanden rigtig godt, men ift en fødsel - som måske er "ukendt  land" for jer begge - giver det jer tryghed, at I får afstemt jeres forventninger. 
 
Det kan give hende tryghed at kende dine tanker, og dig tryghed at du har givet udtryk for dem. Hvad du forestiller dig du kunne have brug for af støtte undervejs? Hvor tidligt i fødslen skal hun komme? Hvilken rolle ønsker du hun skal have? Hvordan forestiller hun sig, at hun bedst kan støtte dig? Jo mere I kan tale åbent - også om det du el. hun evt. er ængstelig for - jo bedre vil jeres samarbejde kunne udfolde sig. 
 
Jeg plejer at sige til de vordende forældre eller fødende og støttepersoner jeg taler med, at det kan være en fin ting, at støttepersonen på forhånd giver den fødende "carte blanche". Dvs. at den fødende VED at hun er tilgivet på forhånd for ALT der måtte blive udtrykt. Jo mere din veninde kan rumme alle de følelser, der er en helt naturlig del af den magiske fødsel proces - både dine og sine egne - jo mere ro og tryghed kan hun være i og formidle til dig. Og du skal helst ikke bruge din opmærksomhed og energi undervejs på at skulle tage hensyn til, om du evt. kommer til at såre hende.
 
 
Ønsker dig en fantastisk fødsel.
 
Varme hilsner
Hannah Lind
Besvaret 3 år siden  •  af Hannah Lind Arlaud
Redigeret 3 år siden

Log venligst ind for at besvare