Du er her:min barsel»Toxoplasmose | min barsel

Toxoplasmose Besvaret

Hej –

Jeg er gravid (17+5) og glæder mig meget til graviditeten og mit første barn.

Der er bare én ting, der bliver ved med slå skår i min glæde, og som jeg ikke rigtigt kan slippe.

Før jeg opdagede, jeg var gravid, var jeg på restaurant, hvor jeg spiste tatar. På daværende tidspunkt var jeg 4+5.

Jeg har fortalt min læge om det, men han affærdigede mig og sagde, toxoplasmose var sjældent, og at jeg ville drive mig selv til vanvid med de tanker. Han mente ikke, det var nødvendigt med en test.

Men toxoplasmose er jo netop alvorligst tidligt i graviditeten, og jeg kan simpelthen ikke slippe tanken. Bør jeg forlange en blodprøve, eller har min læge ret? Det bliver simpelthen ved med at nage mig, og jeg er så bange for at have forårsaget en hjerneskade i min kommende baby ...

Jeg håber, du kan hjælpe! Kh Mette

 •  Spurgt 2 år siden  •  af moonchild_

1  Svar

Hej kære Mette

Toxoplasmose er parasitten Toxoplasma gondii, der blandt andet kan findes i kød. Toxoplasmose er sjældent og jeg vil derfor ikke være bekymret og slet ikke for at have skadet din baby.

Dog skal du tage din egen bekymring alvorligt og hvis du ikke kan slippe frygten, ville jeg bede om en test, så ikke det skal fylde mere end højest nødvendigt.

Jeg håber det var svar.
Kærligst Sophia

 

Besvaret 2 år siden  •  af Sophia Puck

Log venligst ind for at besvare