Bekymringer inden første scanning Besvaret

Hej

Jeg er i dag 9+3 og var ved første konsultation hos praktiserende læge for en uge siden. Jeg venter nu derfor på indkaldelse til første scanning.

Da min kæreste og jeg i længere tid havde prøvet at blive gravide, er jeg nu ekstra nervøs for, at der skulle være noget i vejen, nu jeg endelig er blevet gravid. Jeg frygter særligt, hvis det viser sig at være en graviditet udenfor livmoderen. Jeg har ikke decideret oplevet symptomer på dette, da jeg ikke har blødt siden sidste menstruation eller haft smerter. Jeg har dog de sidste par dage haft lidt spændinger i højre side af underlivet, hvorfor jeg er lidt bange for, at det kunne indikere, at et eller andet er, som det ikke skal være.

Jeg skriver derfor for at høre, om det kan være normalt nok at opleve sådanne spændinger særligt i den ene side. Jeg vil ikke karakterisere dem som smerter, men netop mere bare som om, at det spænder lidt i den ene side og ikke den anden. Ville jeg have haft voldsommere symptomer på dette stadie i graviditeten, hvis der rent faktisk var tale om en graviditet udenfor livmoderen? Derudover kan jeg tilføje, at jeg fortsat har samme graviditetssymptomer, som inden spændingerne opstod - kvalme det meste af dagen samt ømme bryster.
 •  Spurgt 2 år siden  •  af MUB

1  Svar

Hej kære du

Tak for dit spørgsmål herinde.

Det er helt normalt at opleve spændinger som du gør på nuværende tidspunkt. Din livmoder udvider sig og i løbet af de næste uger har din lille baby i maven udviklet alle organer, legemerne og funktioner og skal blot vokse sig stor.

Så der sker så meget i din krop lige nu.

At du har spændinger, der er lidt ømme, gir dig besked om, at ligamenterne (elastikkerne) der holder din livmoder, er lidt stramme.
Jeg vil anbefale dig at få noget massage igennem din graviditet der afspænder dit bækken og hele din krop.

Der vil du opleve dig frisk og med færre gener og et rigtig godt udgangspunkt for fødsel når du når dertil. 

Med hensyn til graviditet uden for livmoderen så ville du, have voldsomt ondt og være alment rigtig dårlig. 

Jeg tænker du kan lægge hånden på din livmoder og puste ud. Fornemme det lille liv der spirer i dig og smile til din livmoder der vokser sig stor lige nu. 

Kærligst Sophia

Besvaret 2 år siden  •  af Sophia Puck

Log venligst ind for at besvare